Politi: »Postbud« luskede rundt i området

Manden, der tirsdag forsøgte at slå islamkritiker Lars Hedegaard ihjel med skud, har lusket rundt nær hans hjem i flere dage og arbejder sandsynligvis på egen hånd.

Efterforsker hos Københavns Politi, politiinspektør Jørgen Skov, briefer pressen om Lars Hedegaard-sagen på et pressemøde onsdag den 6. februar på Politigården. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2013)
Efterforsker hos Københavns Politi, politiinspektør Jørgen Skov, briefer pressen om Lars Hedegaard-sagen på et pressemøde onsdag den 6. februar på Politigården. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2013)

Københavns Politi mener at være blevet lidt klogere på den mand, som tirsdag ringede på døren hos Lars Hedegaard, islamkritiker, debattør og formand for Trykkefrihedsselskabet, og forsøgte at dræbe ham med pistolskud. Med al sandsynlighed var gerningsmanden alene om sin tiltænkte ugerning.

- Pressen har ikke fra os, at der er tale om flere gerningsmænd. Vi har ikke noget, der tyder på andet, end at han arbejder alene, siger politiinspektør og efterforskningsleder hos Københavns Politi Jørgen Skov til Berlingske Nyhedsbureau.

Som bekendt slap Lars Hedegaard levende fra drabsforsøget, da skuddet fra pistolen gik hen over hovedet på ham, mens andet tryk på aftrækkeren end ikke udløste en kugle. Til trods for det mislykkede forsøg lader det til, at gerningsmanden var velforberedt på skyderiet, for flere har spottet ham - forklædt som postbud - i området forud for episoden.

- Vi har flere gode vidner, der har set en mand svarende til signalementet gå rundt i området både søndag og mandag formiddag. Man har undret sig over, at der gik et usoigneret postbud rundt uden post i området, og vi er selvfølgelig interesseret i, om andre også har set ham, fortæller Jørgen Skov, som også gør opmærksom på, at politiet har billeder af gerningsmanden. Billeder, der dog ikke er brugbare.

- Vi har nogle billeder af en mand, der løber, men det kan vi ikke bruge til noget. Vi kan kun se, at det er en mand i rød jakke med mørkt hår, understreger efterforskningslederen.

Udover billederne har politiet nu en stor mængde videomateriale fra forskellige overvågningskameraer i området, som de skal se igennem for at tjekke, om gerningsmanden skulle være fanget på en af optagelserne.

Mens sagen bliver efterforsket, er Lars Hedegaard sammen med politiet på et sikkert sted. Hvor det er, og hvor langt efterforskerne er med motivet bag skyderiet, vil Jørgen Skov ikke oplyse om, ligesom han heller ikke vil fortælle, hvor politiets spor peger hen. Dog afviser han, at efterforskningen peger mod udlandet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.