Politi ophæver afspærring efter giftgas-udslip i Frøslev

Én person omkommet og tre indlagt efter udslip af farlig gas.

Politiet i Syd- og Sønderjylland har kort før kl. 6 torsdag morgen ophævet en sikkerhedsafspærring efter et særdeles giftigt gasudslip i Frøslev. Én person er omkommet som følge af udslippet, mens tre personer, heraf to politibetjente, er blevet indlagt på hospitalet. De indlagte er uden for livsfare.

Gasudslippet skete, da en mand angiveligt ville tage livet af sig selv i en bil. En forbipasserende opdagede gassen og fik tilkaldt politiet, men blev selv syg af gassen og måtte indlægges. Det samme var tilfældet med de to første betjente, der ankom til stedet.

- De to betjente blev dårlige efter én indånding, og det samme gjorde anmelderen, der kastede op med det samme, så det var en meget giftig gas, siger indsatsleder ved Syd- og Sydøstjyllands Politi, Anders Hansen, til TV 2 News.

Han oplyser, at prøver har vist, at der var tale om gassen hydrogensulfid, der er dødelig på få sekunder ved en tilstrækkelig stor dosis. Manden i bilen, der omkom ved udslippet, havde ifølge politiet flere beholdere med kemikalier hos sig.

- Det er ikke noget, man sådan lige køber i et supermarked. Hvis der er tale om et selvmord, er det en højst usædvanlig måde at gøre det på, siger indsatsleder Anders Hansen, der understreger, at politiet stadig efterforsker årsagen til gasudslippet.

Efter gasudslippet opretholdt politiet og Beredskabsstyrelsen en sikkerhedsafspærring af stedet med en sikkerhedsafstand på 100 meter, indtil gassen var blevet fortyndet tilstrækkeligt. Denne afspærring er nu ophævet, og der er ikke længere fare for forgiftning.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.