Politi: Droner vidner om stor kreativitet hos pusherne

Hashhandlerne på Christiania sender droner i luften for at overvåge politiets indsats, og det kalder på et lige så kreativt modtræk fra politiets side, mener formanden for Politiforbundet.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Formanden for landets politifolk, Claus Oxfeldt, er overrasket over, at hashhandlerne på Christiania sender droner i luften for at overvåge politiets indsats i fristaden.

»Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over at høre, at man nu er begyndt at bruge droner. Det viser bare hvilken stor forretning, der er tale om, og hvor meget man sætter ind på at snyde politiet,« siger formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt.

Oplysningerne om brugen af droner kommer fra vicepolitiinspektør ved Københavns Politi og leder af Task Force Pusherstreet, Torben Svarrer, der over for Berlingske bekræfter, at »organiserede kriminelle er begyndt at flyve med droner«. Ifølge Svarrer sker det sandsynligvis for at »afdække politiets indsats på Christiania«.

»Det er åbenbart kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man driver narkokriminalitet,« siger Claus Oxfeldt, der mener, at politiet må finde et modtræk.

»Jeg klynker ikke, jeg siger bare, at hvis det er deres måde at arbejde på, så må vi jo også tænke ud af boksen, når det gælder om at komme problemet til livs,« siger Claus Oxfeldt uden dog at ville konkretisere hvilke metoder, han mener, politiet skal tage i brug.

»Det vil jeg lade efterforskerne om at tage stilling til,« siger Oxfeldt, der siger, at hashhandlerne er forbavsende godt orienteret om politiets færden i og omkring Christiania.

»Vi ved allerede, at når der samles politifolk på nogle af stationerne i området, så går der ikke lang tid, før det er indrapporteret til Christiania. Der er nogen, der observerer mod vores politistationer, og som rapporterer videre til folk i hashmiljøet, når politiet samles for at lave øvelser og den slags,« siger Claus Oxfeldt.

»Men det er så åbenbart virkeligheden i Danmark anno 2014, og så må vi jo tage det til efterretning og blive bedre til at komme med nogle alternative metoder,« konstaterer Claus Oxfeldt, der mener, at politiets seneste aktion på Christiania med betydelige beslaglæggelser og anholdelser af 80 personer har haft sin virkning.

»Det kan godt være, nogen går rundt og siger, at det ikke har haft nogen betydning. Jeg har bare hørt noget andet, nemlig at det har haft en indvirkning og påvirket hashhandlen, og at det har en værdi, når vi laver den slags beslag,« siger Claus Oxfeldt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.