Politi-boss scorer kassen for at køre på arbejde

Højst usædvanligt har Ibsen fået erhvervskørepenge for at køre fra sit hjem i Beder ved Aarhus til forbundets kontor i København.

Peter Ibsen, formand for Politiforbundet, på sit kontor.
Peter Ibsen, formand for Politiforbundet, på sit kontor.

Formanden for Politiforbundet, der repræsenterer 12.000 politibetjente - Peter Ibsen - kritiseres nu for de seneste år at have scoret op imod en halv million kroner af sine medlemmers kontingentpenge på en ekstremt attraktiv kørselsordning. Det skriver B.T.

Højst usædvanligt har Ibsen fået erhvervskørepenge for at køre fra sit hjem i Beder ved Aarhus til forbundets kontor i København - en tur på 309 kilometer hver vej.

Siden 2004 har Ibsen opgjort sin kørsel til og fra hjemmet som ’erhvervskørsel mindst 60 gange om året’. Det giver ham 3,80 kr. per kilometer og løber således op i cirka 70.000 kroner om året.

Sagen undrer skatteadvokat Torben Bagge, der er partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen og leder firmaets afdeling for skatteproces.

- Jeg synes, sagen ser mistænkelig ud. Reglen er beregnet til, at folk kan få lov at få skattefri kørepenge, når man kører mellem arbejdspladser. Ikke for at få skattefri kørsel mellem hjem og arbejdsplads, da det regnes som privat kørsel. Politiformanden kan meget vel stå med et forklaringsproblem, siger han og oplyser, at alle andre med kørsel til arbejde må nøjes med det langt mindre kørselsfradrag i skat.

Peter Ibsen fastholder, at kørselsordningen er blevet godkendt af hans hovedbestyrelse.

- Det er besluttet flere gange. Senest 25. juni 2009 er den beslutning blevet bekræftet, siger Peter Ibsen til B.T og oplyser, at der eksisterer et referat fra bestyrelsesmødet. Referatet ønsker han dog ikke at vise B.T.

Men medlemmer af Politiforbundets hovedbestyrelse siger til B.T., at de “aldrig før” har hørt om Peter Ibsens ordning og ’aldrig har godkendt den’. 

- Jeg kan slet ikke huske at have hørt, at den ordning er godkendt af bestyrelsen og blev overrasket, da det kom frem, siger Tom Steffensen fra Nordsjællands Politi.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.