Politi begår oversættelsesfejl i terrorsag

Københavns Politi erkender, at man under afhøringen af en terrorsigtet brugte en fejlbehæftet Google Translate-oversættelse.

Københavns Politi erkender, at det var en fejl, da en efterforsker under afhøringen af en terrorsigtet brugte en fejlbehæftet og uautoriseret Google Translate-oversættelse af en central sms, skriver Politiken.

Den sigtedes forsvarsadvokat, Thorkild Høyer, fortæller til avisen, at han i fredags klagede til politiledelsen og Byretten i København over brugen af Google Translate.

- Det er uantageligt i en hvilken som helst sag, men endnu mere alvorligt i en sag, hvor der er rejst sigtelse for terrorvirksomhed, og hvor de sigtede er varetægtsfængslede, siger han.

Trækkes ud af sagen

Ifølge retsplejeloven må en sigtet ikke præsenteres for urigtige oplysninger, og når en sag senere skal præsenteres for en dommer, skal alle dokumenter ledsages af en autoriseret oversættelse.

- Under selve afhøringen benytter efterforskeren en Google Translate-oversættelse af indholdet af sms’en, og det skulle han ikke have gjort. Der er ikke så meget andet at sige til det, end at det var en fejl, siger politiinspektør Svend Foldager fra Københavns Politi til Politiken.

Advokaten kræver nu, at samtlige Google Translate-oversatte dokumenter trækkes ud af sagen, der drejer sig om en mand, der er sigtet for at stå bag en indkaldelse til et møde, hvor der angiveligt blev samlet penge ind til den kurdiske organisation PKK, der er på EUs terrorliste.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.