Plantage afspærret efter muligt fund af giftig gas i bil

Et område i en plantage i nærheden af Padborg er afspærret, efter at der i en bil er fundet flasker med muligvis giftige gasarter. Én person er indlagt, men meldes udenfor livsfare.

Syd- og Sønderjyllands Politi har natten til torsdag afspærret et område i en plantage i nærheden af Padborg, efter at der i en bil er fundet flasker, der muligvis indeholder giftige gasarter. Derfor er blandt andre Beredskabsstyrelsen kaldt til assistance.

Sikkerhedsafstanden for folk, der ikke bærer særlig beskyttelse, er 100 meter.

- Den anmelder, der onsdag aften ved Padborg fandt en bil med beholdere, der muligvis indeholder giftige gasarter, er stabil og ikke i livsfare. Det fortæller det sygehus, han er indlagt på, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

To politibetjente, der var i den første patruljevogn på stedet, er for en sikkerheds skyld indlagt til observation, men har ikke på nuværende tidspunkt haft symptomer på forgiftning.

Ingen andre er indlagt til behandling.

Ifølge Jv.dk fandt hændelsen sted i forbindelse med, at flere redningsarbejdere og civile forsøgte at redde en mand fra at begå selvmord ved hjælp af gas i sin bil onsdag aften kort før klokken 22.

Ifølge Jv.dks oplysninger skulle én person være død, men dette ønsker Syd- og Sønderjyllands Politi hverken at be- eller afkræfte over for Berlingske Nyhedsbureau tidligt torsdag morgen.

Jv.dk skriver, at flere politifolk, brandmænd og ambulancefolk efterfølgende klagede over åndedrætsbesvær, hvorfor de blev kørt på skadestuen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.