Pilou Asbæk: Jeg lander på begge ben

Trine Dyrholm efter karrierens femte Bodil: Priserne gør mig ikke til en bedre skuespiller.

Robert- og søndag også Bodil-pris, stor rolle i tv-serien "Borgen" og lanceret som såkaldt shooting star på filmfestivalen i Berlin. Alligevel tror skuespiller Pilou Asbæk på, at han vil være i stand til at lande på begge ben, når hverdagen indfinder sig.

- Ellers har jeg en kæreste, nære venner og to ondskabsfulde storebrødre, som nok skal hjælpe mig med opgaven, sagde den 28-årige skuespiller, da Bodil-uddelingen var overstået.

Fra scenen betegnede han det som et eventyr at have været med til at lave fængselsdramaet "R", der modtog statuetten for årets bedste danske spillefilm.

- Arbejdet var totalt nyskabende for mig. Da jeg trådte ind i det gamle statsfængsel i Horsens, hvor optagelserne foregik, var det første gang, jeg satte mine ben i et fængsel, fortalte Pilou Asbæk.

Mens han kunne glæde sig over karrierens første Bodil, er kollegaen Trine Dyrholm anderledes scenevant i disse omgivelser.

Hun modtog prisen for bedste kvindelige hovedrolle i Susanne Biers "Hævnen", og det var den 38-årige skuespillers femte af slagsen.

- Den kommer til at stå derhjemme ved siden af de andre i et særligt hjørne i en kæmpereol, fortalte Trine Dyrholm.

Når hun kommer forbi statuetterne, fylder det hende med respekt for den profession, hun har valgt.

- Det er et arbejde, jeg hele tiden bestræber mig på at udføre så godt som muligt og således, at jeg udvikler mig som skuespiller. Jeg er stolt over priserne, men de gør mig ikke til en bedre skuespiller, fastslog hun.

Aftenens største bifald tilfaldt Henning Moritzen.

Den 82-årige skuespiller modtog en Æres-Bodil for en lang og glorværdig karriere, og han var synligt rørt, da han takkede for hæderen. Moritzen er dårligt gående, så han måtte opgive at kæmpe sig op på scenen for at udtrykke sin taknemmelighed.

- Jeg er meget bevæget over, at Bodil-komitéen på denne måde vil glæde mig i min høje alder. Og jeg kan prale af at have spillet sammen med både Bodil Kjer og Bodil Ipsen, der lagde navn til statuetten, fortalte Henning Moritzen.



/ritzau/
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.