PET-kontrol forgylder PET

Et nyt tilsyn skal holde øje med PET. Det får fem mio. kr. til opgaven. PET får over dobbelt så meget til at svare på tilsynets spørgsmål.

PETs hovedkvarter i Søborg.
PETs hovedkvarter i Søborg.

Det nye tilsyn med Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil modtage så få midler, at det ikke kan føre reel kontrol med PET, lyder kritikken. Mens tilsynet vil få fem mio. kr. årligt til opgaven, som især består i at føre kontrol med PETs personregistreringer, udløser den nye lov på sigt 11,6 mio. kr. årligt til PET oven i tjenestens budget på ca. 800 mio. kr. om året, fremgår det af bemærkningerne til den kommende PET-lov.

Merudgiften skyldes, at PET skal have ekstra ressourcer, så det kan svare på tilsynets spørgsmål, forklarer justitsminister Morten Bødskov (S).

Men fordelingen vækker undren:

»Det er svært at se, at de begrænsede ressourcer til det nye PET-tilsyn er en reel styrkelse af kontrollen. Samtidig virker det som en skæv fordeling af pengene, at PET får flere end det nye tilsyn,« siger terrorforsker Magnus Ranstorp fra Försvarshögskolan i Stockholm.

Det nye tilsyn halter også økonomisk efter vores nabolande. Det norske tilsyn med landets efterretningstjeneste modtog 10,8 mio. norske kroner i 2011. Det tilsvarende svenske tilsyn modtog 17,9 mio. svenske kroner i 2012.

»Vi risikerer at lave en papirtiger, som selv inden for de begrænsede kompetencer om personoplysninger ikke engang kan udføre sin opgave,« siger Jacob Mchangama, chefjurist i tænketanken CEPOS, mens Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET, mener, at »fordelingen stiller spørgsmål ved, hvem der egentlig kontrollerer hvem.«

Justitsministeren afviser, at det kan opfattes som et paradoks, at det nye PET-tilsyn udløser flere penge til PET end til selve tilsynet.

»Vi styrker kontrollen med PET markant, og så er det klart, at det øgede tilsyn kræver, at PET kan efterleve de krav, der vil komme fra tilsynet,« siger Morten Bødskov.

Den nye PET-lov fremsættes om halvanden uge.

Læs mere i Berlingskes Magasin Søndag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.