Pengemaskinen på Storebælt skal op i fart

I år får broforbindelsen penge på kistebunden, og man leder nu efter metoder til at sende bilisterne hurtigere gennem betalingsanlægget.

De første biler kørte over Storebæltsbroen i 1998, og siden har den faste forbindelse mellem Fyn og Sjælland været en succes. Hvert døgn passerer 30.000 biler over broen.
De første biler kørte over Storebæltsbroen i 1998, og siden har den faste forbindelse mellem Fyn og Sjælland været en succes. Hvert døgn passerer 30.000 biler over broen.

Pengene fosser ned i A/S Storebælts pengekasse med motorvejshastighed. Efter fem års finanskrise er trafikken gennem betalingsanlægget ved Halsskov tilbage på niveauet fra før 2008 med 30.000 biler i døgnet, og i år bliver selskabets egenkapital for første gang positiv. Broen er betalt allerede efter 31 års drift mod forudsat 37 år, dengang beslutningen om at bygge den blev taget. Og det kunne være gået hurtigere, hvis ikke staten havde besluttet at lade Storebæltsselskabet betale ni milliarder til en grøn trafikplan.

Det oplyser selskabets økonomidirektør, Mogens Hansen, og mens det statsejede selskab tæller pengene, leder selskabets ansvarlige for betalingsanlægget, Jens Kjær Nielsen, efter metoder til at sende bilisterne endnu hurtigere gennem anlægget. I stedet for at stoppe op og sende kreditkortet gennem en automat for at passere betalingsanlægget har bilisterne i de voldsomste spidsbelastningsperioder fået lov til at køre igennem uden stop. Bommene har været løftet og trafiklyset stået på grønt. Men turen har ikke været gratis. Et særligt kamera har i stedet taget et billede af bilernes nummerplade og derpå fundet ejerens navn og adresse i motorregisteret. Efterfølgende er en regning dukket op hos bilens ejer.

»Vi har faktisk prøvet systemet de sidste to somre og en 2. juledag, hvor vi kunne se, at trafikken hobede sig op,« forklarer Jens Kjær Nielsen. Visionen er at skabe et bomløst anlæg, uden »øer«, hvor bilisterne betaler med BroBizzen eller med nummerpladen. Når det bomløse anlæg ikke allerede er etableret, skyldes det risikoen for, at for mange kører igennem uden at blive opkrævet for turen. Især er udenlandske biler et problem, fordi det er betydeligt vanskeligere at opkræve penge hos kunder i udlandet. Hvor stort, spildet vil blive, ved man ikke, for det er ifølge Jens Kjær Nielsen svært at få ejerne af andre betalingsanlæg til at oplyse om deres erfaringer. I dag mister Storebælt kun få promille af omsætningen som svind; men i et bomløst anlæg er risikoen for svind måske tre-fire procent af omsætningen, og det er langt mere end udgiften til de omkring 80 ansatte ved anlægget. »Men vi øver os, og er netop efter et udbud ved at opsætte et kameraanlæg,« siger Jens Kjær Nielsen.

BroBizzen skal kunne bruges til mere

Omkring 650.000 køretøjer har i dag Storebæltsforbindelsens brobizz i en sugekop i forruden; og via datterselskabet BroBizz A/S arbejder koncernen på at øge antallet af anvendelsesmuligheder betragteligt. Gennem det skandinaviske samarbejde EasyGo kan BroBizzen bruges til færger, parkering og betalingsveje, ikke mindst i Norge, og i EU samarbejder BroBizz A/S med syv lande om etableringen af et regionalt betalingssystem.

Selv om økonomi og forretning udvikler sig stærkt over Storebælt, er tempoet væsentligt langsommere i koncernen Sund & Bælt. Øresundsforbindelsen opbygger fortsat gæld og vil efter de nuværende beregninger have en tilbagebetalingstid på 47 år.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.