Pansrede mandskabsvogne sat ind i snestormen

Det sneer og fyger fortsat, og politiet fraråder flere steder al unødig udkørsel. DMI oplyser, at vintervejret er på retur.

Natten har budt på sne og kraftig fygning flere steder i Danmark.

Tidligt lørdag morgen sneer det fortsat i Nordjylland, den nordlige del af Østjylland samt i Nordsjælland og den østlige del af Sjælland.

Østjyllands Politi fraråder ifølge P4 Østjylland al unødig udkørsel i Favrskov Kommune, på Djursland og i et område nord for Randers. Det fyger så meget, at politiet har bedt forsvaret om at komme med pansrede mandskabsvogne, så de kan komme frem til folk, der har brug for hjælp, hvis ambulancerne ikke kan, oplyser radiokanalen. Nordjyllands Politi fraråder ligeledes al unødig udkørsel i regionen.

Fra DMI lyder meldingen, at vintervejret er på retur:

- Det er de sidste krampetrækninger, der er tilbage af vejrskiftet. De pågældende steder er der frisk vind til kuling, så lokalt kan det fyge en del. Det vil være overstået i løbet af de tidlige morgentimer. Rundt omkring i resten af landet småregner det, siger DMI-vagtchef Michael Skelbæk til Berlingske Nyhedsbureau.

I Syd- og Sønderjylland er termometret nået op på to-tre plusgrader, og på Fyn er der en-to plusgrader.

- Plusgraderne rykker gradvis mod nord og øst, siger Michael Skelbæk.

Det er svært at sige, hvor meget sne, der er faldet i løbet af nattetimerne.

- Det er enormt besværligt at måle, fordi fygningen har blæst sneen rundt i løbet af aftenen og natten. Mit umiddelbare bud er, at der nogle steder er faldet to-tre centimer sne, mens der andre steder er faldet fem-otte centimeter, siger Michael Skelbæk.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.