Overgenerøse dagpenge er en myte

Siden 1990erne er Danmark gået fra at have verdens mest generøse dagpengesystem til en placering langt under vores nordiske naboer. Højtlønnede, der bliver arbejdsløse, er bedre dækket i en række europæiske lande, end de er i Danmark.

Det er efterhånden mange år siden, at Danmark blev kendt i resten af Europa som noget nær Edens have for arbejdsløse.

Men når der 1. januar træder nye stramninger i kraft på dagpengeområdet, bliver danske ledige faktisk markant dårligere stillet end mange europæiske lidelsesfæller. Dækningen for højindkomstgrupper som økonomer, jurister og ingeniører er f.eks. større i både Frankrig, Tyskland og Holland. Og muligheden for at optjene ny dagpengeret er tre til fire gange bedre hos vores skandinaviske naboer.

Det fremgår af tal fra den internationale organisation OECD.

»Vi er gået fra at have den mest generøse ordning til én, der er betydeligt ringere end i de andre nordiske lande,« siger direktør i A-kassernes Samvirke Verner Sand Kirk.

Hovedargumentet for stramningerne har hidtil været, at reformen blot vil bringe os på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. Men det er ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen en myte, at vi i Danmark har verdens mest generøse system.

»Det havde vi tilbage i 1990erne, hvor dagpengeperioden nærmest var uendelig. Men det har vi langtfra i dag,« siger han.

Faktisk har det danske dagpengesystem været under afvikling, stort set siden ordningen blev grundlagt.

I 1970erne var visionen, at dagpengene skulle give fuld dækning for tabt arbejdsindtægt, fortæller Gunnar Viby Mogensen, dr.phil. og forfatter til »Det danske velfærdssamfunds historie«:

»Det var en vidt accepteret tankegang hos de økonomer, der arbejdede for Socialreformkommissionen, at alle skulle have fuld kompensation, hvis de mistede deres arbejde.«

Siden har skiftende regeringer løbende arbejdet på at få nedbragt den lukrative ordning og dagpengeperiodens længde, så vi kom på niveau med det øvrige udland.

Færre klip, dyrere kort

Med de seneste forringelser halverer politikerne ikke alene dagpengeperioden fra fire til to år. De gør det også dobbelt så svært at genoptjene retten, skulle man miste den. Fra januar kræver det fuldtidsarbejde i et helt år at kæmpe sig vej tilbage i ordningen. Tidligere var det nok med et halvt.

»Man har ikke kun halveret antallet af klip, men også sat prisen på klippekortet op til det dobbelte,« som Verner Sand Kirk udtrykker det.

Med den dobbeltmanøvre bliver Danmark et af de lande, hvor det er sværest at optjene retten til dagpenge, når perioden er brugt op.

Ifølge ministeriets skøn ville reformen få 4.000 til at falde ud af dagpengeordningen om året. A-kassernes egne beregninger viser imidlertid, at der snarere bliver tale om 2.400. Om måneden. Langt de fleste af dem vil slet ikke have ret til nogen offentlige ydelser.

Det illustrerer ifølge Verner Sand Kirk, at politikerne ikke selv har vidst, hvor voldsomme konsekvenser nedskæringerne ville få. Ministeriet har simpelthen markant undervurderet effekten af at fordoble genoptjeningsperioden, siger han:

»Man har opfattet genoptjeningskravet som en lille detalje, en teknisk justering. Men om man halverer antallet af klip eller fordobler prisen er jo det samme. I praksis har man altså skåret dagpengeretten ned til en fjerdedel, og det vil få mange flere til at falde ud af ordningen.«

Efterårets varme kartoffel

Nu har a-kasserne ikke nogen voldsom tilskyndelse til at underdrive problemernes omfang. Men Verner Sand Kirk står ikke alene med sit synspunkt.

»Det er først nu, der begynder at komme rigtig opmærksomhed på effekterne af reformen,« siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

»Men jeg vil lægge hovedet på blokken og sige, at det bliver en af efterårets varmeste kartofler. Der vil komme et massivt politisk pres for enten at ændre på genoptjeningsretten eller som minimum udskyde forringelserne et halvt år mere.«

De seneste uger har flere folketingsmedlemmer fra S og SF internt lagt pres på for at finde en løsning. De Radikale har dog indtil videre afvist alle krav.

»Tiltagene er en del af en samlet pakke, der skal øge arbejdsudbuddet, og så kan man ikke gå ind i enkeltdele og sige, at nu lemper vi lige lidt her og der,« siger fungerende politisk ordfører Nadeem Farooq (R).

Skulle man endelig pege på noget, ville genoptjeningskravet være det »billigste« at ændre, medgiver han. Men det betyder ikke, at det er på dagsordenen:

»Jeg er helt med på, at vi er gået til grænsen for, hvor meget man kan stramme - også set i et internationalt lys. Det vil jeg godt erkende. Men tiden er altså ikke til at lempe. Vi må fastholde reformkursen,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.