OVERBLIK: Sådan markeres årsdagen for skudattentatet

Årsdagen for angrebet i København markeres blandt andet med en kæde af lys fra Krudttønden til synagogen.

Terror-årsdag markeres. Der bliver lagt blomster ved synagogen i Krystalgade.
Terror-årsdag markeres. Der bliver lagt blomster ved synagogen i Krystalgade.

København: Søndag er det et år siden, at angrebet på kulturhuset Krudttønden på Østerbro og synagogen i indre København fandt sted. Det vil blive markeret flere steder i København.

Blandt andet har Foreningen Finn Nørgaard sammen med Det Jødiske Samfund inviteret til demonstrationen, som skal mindes Finn Nørgaard, der blev dræbt ved Krudttønden, og Dan Uzan, der blev dræbt ved synagogen i Krystalgade i det indre København.

* Klokken 11.15 lægger Københavns overborgmester Frank Jensen (S) sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blomster ved mindepladen for Finn Nørgaard ved Krudttønden.

* Klokken 11.45 lægger Frank Jensen og statsministeren blomster ved mindepladen for Dan Uzan ved synagogen.

* Klokken 13.00 vil Finn Nørgaard Foreningen stå for uddelingen af Finn Nørgaard Prisen i Landstingssalen på Christiansborg, hvor blandt andet Lars Løkke Rasmussen og Frankrigs ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, deltager.

* I forbindelse med demonstrationen arrangeret af Finn Nørgaard Foreningen og Det Jødiske Samfund vil der blive tændt en kæde af levende lys fra Krudttønden på Serridslevvej 2 til Synagogen i Krystalgade.

Klokken 17 tændes de 1800 lys, som er sat langs den 3,6 kilometer lange rute, og demonstrationen slutter klokken 18.45 ved synagogen.

Lysene kan tændes af alle, der har lyst til at deltage, ligesom alle også har lov til at medbringe deres eget lys.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.