Overblik: Her er forskellene i rød og blå bloks kapløb om bandepakker

Regeringen og de borgerlige partier står klar med hvert deres arsenal af tiltag, der skal bekæmpe rocker- og bandekriminaliteten i Danmark. Få overblikket her.

Bandekonflikten blussede for alvor op i hovedstadsområdet i løbet af foråret 2013. I visse perioder var vilkårlige skyderier på gader og stræder næsten en dagligt tilbagevendende begivenhed. Konflikten fik politikerne på Christiansborg til at begynde at udarbejde nye bandepakker.
Bandekonflikten blussede for alvor op i hovedstadsområdet i løbet af foråret 2013. I visse perioder var vilkårlige skyderier på gader og stræder næsten en dagligt tilbagevendende begivenhed. Konflikten fik politikerne på Christiansborg til at begynde at udarbejde nye bandepakker.

Blå bloks bandepakke

Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fremlægger i dag deres samlede bud på, hvordan livet skal gøres ekstra surt for kriminelle rockere og bandemedlemmer. Læs mere om pakken her eller få hovedpunkterne herunder:

Hårdere straffe
Rocker- og bandekriminalitet skal altid give dobbelt straf. Straffelovens paragraf 81a siger i dag, at straffen for rocker- eller banderelateret kriminalitet kan fordobles. Det vil blå blok nu lave om til skal fordobles.

Straffe lægges sammen
Domme skal lægges sammen. Hvis en rocker eller et bandemedlem dømmes for flere forbrydelser skal alle straffene lægges oven i hinanden uden rabat. Der skal dog være et strafloft på 20 års fængsel.

Ingen prøveløsladelse
Fængslede rockere og bandemedlemmer skal fratages muligheden for at blive prøveløsladt under deres afsoning. Kun ved at deltage i et exit-program eller ved at vidne mod andre kriminelle skal rocker- og bandemedlemmer få adgang til prøveløsladelse.

Udvisninger
Flere kriminelle uden dansk statsborgerskab skal udvises. Hvis en person dømmes efter den såkaldte bandeparagraf i straffeloven skal det automatisk føre til udvisning.

Hurtige retssager
Straffen for rocker- og banderelateret kriminalitet skal falde prompte. Derfor skal sagerne hurtigt igennem retssystemet. Byretterne skal afsætte én dag om ugen til sagerne.

Brainstorm om rockerborge
Hjælp til rockernaboer. En arbejdsgruppe skal inden sommer komme med forslag til ændringer af lovgivningen, sådan at det bliver nemmere at komme rockerborge i boligkvarterer til livs.

Forebyggelse?
Blå blok har ingen selvstændige tiltag om præventive indsatser. På dette område bygger de borgerlige partier oven på regeringens forslag.

______________________________________________________________________

Regeringens bandepakke

I oktober præsenterede regeringen sin omfattende bandepakke, som blandt andet indholdt strafskærpelser, regelændringer og en række forebyggende tiltag. Læs en grundigere gennemgang her eller få hovedpunkterne herunder:

Hårdere straffe
Regeringen vil gøre det lettere at bruge den såkaldte bandeparagraf i straffeloven, som betyder, at der kan gives dobbelt straf for rocker- og banderelaterede forbrydelser.

Straffen for at blive taget med et skarpladt skydevåben i det offentlige rum skal hæves fra ét år til halvandet års fængsel. Hvis ikke våbnet er ladt, skal straffen som udgangspunkt være ét år og tre måneders fængsel.

Fængslede rocker- og bandemedlemmer skal fratages muligheden for at blive prøveløsladt, hvis der foregår en verserende konflikt i deres kriminelle miljø.

Straffen skærpes for personer, der gentagne gange bliver taget med ulovlig kniv eller overtræder deres zoneforbud. Bliver man for tredje gang taget, skal det som udgangspunkt udløse 40 dages ubetinget fængsel. I dag koster det 14 dage.

Større zoneforbud
Zoneforbud, hvor politiet kan forbyde personer at opholde sig i et bestemt område, skal kunne udvides fra 500 meter til 1.000 meter. Regeringen vil også gøre det muligt at forbyde kontakt til en kriminel gruppering for personer, der er på prøveløsladelse.

Hjælp til exit
Der afsættes en pengepulje til særlige exit-tiltag, som skal hjælpe rocker- og bandemedlemmer med at forlade miljøerne. Blandt andet skal pengene kunne bruges på at fjerne deres tatoveringer, gennemføre psykologtest og flytte dem rundt i landet.

Flere penge til fængsler
22,5 mio. kr. årligt skal gå til at etablere ekstra pladser i landets fængsler. Årsagen er, at alle strafskærpelserne og stoppet for prøveløsladelser vil betyde flere kriminelle bag tremmer.

Tip til forældre
I særlige tilfælde skal politiet kunne videregive fortrolige oplysninger om personer på 18 år eller derover til deres forældre for at forebygge kriminalitet. Desuden skal opfølgningen på de såkaldte bekymringssamtaler med unge, som er i fare for at slutte sig til rocker- eller bandegrupperinger, styrkes.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.