Optikere redder liv mens vi venter på øjenlægen

En tur til optikeren har reddet livet for adskillige danskere, som har fået registreret uopdagede øjenlidelser, som kunne have kostet dem livet. Landets øjenlæger, som var i mod i starten, er nu klar til at samarbejde.

Landets to største optikerkæder har på under et år har afsløret hundredvis af meget alvorlige øjenlidelser ved at tjekke kunderne med nyt, avanceret apparatur ved alle synsprøver. Det skriver DR Sjælland.

Det er Louis Nielsen og Profiloptik, der har indført de avancerede øjentjek ved hjælp at såkaldte fundus-kameraer og apparater, der måler tryk.

Til sammen har de to optikerkæder registreret langt over 2.000 tilfælde af ellers u-opdagede øjenlidelser. Også meget alvorlige lidelser. Profiloptik har noteret knap 100 tilfælde af "livstruende lidelser".

Hos Louis Nielsen, indførte man det ny apparatur for cirka et år siden, fortæller administrerende direktør Mads Nygaard:

- Vi har reddet ni menneskers liv ved det her. De havde risikeret at dø af den sygdom, vi fandt i deres øjne. Derudover har vi reddet synet på 70 mennesker, tilføjer han til DR Sjælland.

Formanden for folketingets sundhedsudvalg, Dansk Folkepartis Liselott Blixt, vil nu have kigget nærmere på det tilsyneladende store mørketal af u-opdagede øjenlidelser.

- Jeg vil tage en snak med ministeren. Jeg synes det er vigtigt at få alle tallene på bordet, og finde ud af, hvordan de her patienter bliver behandlet,
siger hun.

Resultaterne fra optikerne må kunne udnyttes, mener hun:

- Vi ser desværre lange ventelister hos en øjenlæge. Det betyder, at folk kan gå lang tid med en øjensygdom - uden at det bliver opdaget. At man nu kan finde det ved at gå ind til en optiker, er i forebyggelsesøjemed rigtigt godt.

Eksempelvis er den gennemsnitlige ventetid for ikke-akutte undersøgelser hos de specialuddannede øjenlæger i Region Sjælland øjeblikket 25 uger - altså næsten et halvt år.

Og det kunne have fået fatal betydning for mange borgere med blandt andet sukkersygelidelser, AMD og grøn stær, siger produktchef hos profiloptik, Gitte Sørensen.

Danske Øjenlægers Organisation frygter, at de mange henvendelser fra bekymrede borgere, der er blevet tjekket hos optikeren, kan føre til længere ventelister.

Sundhedsstyrelsen har ingen indvendinger mod optikernes nye øjenundersøgelser.

Landets øjenlæger, som var i mod i starten, er nu klar til at samarbejde - for at sikre, at ingen alvorlige lidelser bliver overset og for at undgå at for mange unødigt henvises til øjenklinikkerne - hvor ventetiden i forvejen er meget lang, skriver DR Sjælland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.