Opgør med SU til fordel for undervisningen

Nedskæringer gør det nødvendigt at ændre SUen på de videregående uddannelser fra stipendie til lån. Sådan lyder det fra flere sider i uddannelsessektoren. De sparede SU-penge skal i stedet bruges til at skabe mere kvalitet i uddannelserne.

Den tidligere bestyrelsesformand for CBS Peter Schütze har foreslået, at SU skal ændres til at være en låneydelse på alle kandidatuddannelser i Danmark. Her er det fire studerende på CBS, der forholder sig til forslaget. Fra venstre: Nicolai Boesen, Jakob Nyvold, Rasmus Lassesen og Daniel Larsen. Foto: Asger Ladefoged
Den tidligere bestyrelsesformand for CBS Peter Schütze har foreslået, at SU skal ændres til at være en låneydelse på alle kandidatuddannelser i Danmark. Her er det fire studerende på CBS, der forholder sig til forslaget. Fra venstre: Nicolai Boesen, Jakob Nyvold, Rasmus Lassesen og Daniel Larsen. Foto: Asger Ladefoged

Drop gratis SU til kandidatstuderende på universiteterne, tilbyd dem i stedet statsgaranterede SU-lån og brug de sparede penge på at forbedre kvaliteten af uddannelserne.

Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab fra afgående bestyrelsesformand for handelshøjskolen CBS, erhvervsmanden Peter Schütze, der i forbindelse med et debat­indlæg i dagens Berlingske kommer med en række forslag til, hvordan universiteterne kan blive drevet mere effektivt end i dag.

Han har i de seneste fire år været formand for CBS og kan konstatere, at der på institutionen bliver brugt cirka 600 millioner kroner om året på undervisning, mens der bliver brugt omkring 150 millioner kroner mere på SU til de studerende. Samlet bliver der på landsplan brugt cirka syv milliarder kroner årligt på henholdsvis uddannelse og SU på universiteterne.

»Altså får de studerende flere penge for at studere, end der bliver brugt på at undervise dem. Spørgsmålet er, hvor god en balance det er i tider med nedskæringer på uddannelserne,« siger han med henvisning til, at CBS de senere år har været igennem store nedskæringer og i de kommende år kan se frem til yderligere besparelser i forbindelse med det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Peter Schütze understreger, at han alene er fortaler for, at SU bliver omlagt til lån for de toårige kandidatuddannelser. Der skal fortsat være gratis SU til at læse tre år til bachelor.

»Alle skal have en chance for at tage en bachelor. Men tager man en kandidat, kommer man i langt de fleste tilfælde til at blive blandt de højest lønnede i landet, og så er det måske ikke helt afbalanceret, at man får sine leveomkostninger betalt af samfundet i to år,« mener Peter Schütze.

I debatindlægget taler han bl.a. også om at give universitetsbestyrelserne mere indflydelse, og at universiteterne i højere grad end i dag skal belønnes for at leve op til diverse succeskriterier.

Hvordan forestiller du dig sådan et lån?

»Det skal være statsgaranteret og med billig rente,« siger han:

»Mange kandidatstuderende har deltidsjob eller andet arbejde. De har indtægter.«

Han forklarer, at studerende kun skal tilbagebetale lån, hvis de gennemfører hele deres kandidatforløb og efterfølgende får arbejde.

»For den lille gruppe, der måtte komme i uføre, må vi lave en eftergivelsesordning,« tilføjer han.

Med job for øje

Ifølge Peter Schütze vil lånefinansiering betyde, at studerende bliver mere motiverede og i højere grad end i dag vil vælge kandidatuddannelser, hvor »de bagefter kan få job og tjene penge«. Han mener, at forslaget vil gøre den omdiskuterede fremdriftsreform overflødig, »fordi studerende vil være motiverede til at blive færdige for at undgå for meget lån«.

»På den her måde vil vi få frisat store milliardbeløb, som vi i stedet kan bruge på uddannelsessektoren. Den er stagnerende, og samfundsmæssigt vil det være rigtigt at tilføre den flere penge,« siger han.

Med meldingen fra Peter Schütze er det anden gang inden for kort tid, at der fra uddannelsessektoren selv bliver efterlyst lån til studerende i stedet for SU. Således foreslog Danske Professionshøjskoler i forrige uge en fuldstændig omlægning fra SU til lån, som de studerende ville blive eftergivet 75 procent årligt. På den måde kunne professionshøjskolerne ifølge deres eget skøn få omkring en milliard kroner ekstra om året til bl.a. flere undervisningstimer og mere vejledning til de studerende.

Ifølge formand for professionshøjskolernes rektorkollegie Harald Mikkelsen er forslaget en reaktion på, at de i de kommende år skal spare flere hundrede millioner kroner på undervisning som følge af omprioriteringsbidraget.

»Præmissen for vores forslag er helt entydigt, at pengene skal gå tilbage til undervisningen,« siger han.

Den norske model

Ifølge administrerende direktør i tænketanken DEA Stina Vrang Elias »må vi spørge os selv, om det er klogt, at vi nu investerer lige så meget i uddannelse og undervisning som i de studerendes leveomkostninger«. I alt bliver der årligt brugt 15,2 milliarder kroner på SU på alle de videregående uddannelser, mens der kun bliver brugt et par hundrede millioner kroner mere på selve uddannelserne.

Hun henviser til det, hun kalder den norske model, hvor studerende må låne til deres uddannelse, men får refunderet 40 procent, hvis de består deres eksamener på normeret tid. »Det vil ikke bare spare penge, som kan investeres i bedre uddannelseskvalitet. Erfaringerne fra Norge viser også, at de studerende kommer hurtigere igennem studierne,« siger hun.

Blandet modtagelse

Blandt de studerende på CBS bliver forslaget om at ændre SU til kandidatstuderende til lån modtaget med blandede følelser. På den ene side vil de gerne have mere og bedre undervisning. På anden side mener de, at de bliver straffet økonomisk.

»Vi vil gerne have mere undervisning. Det kunne måske være acceptabelt at skære i SUen, hvis vi til gengæld fik en bedre uddannelse,« siger Nicolai Boesen, der læser European Business.

Men, tilføjer hans medstuderende Jakob Nyvold, kandidatstuderende skal jo også betale skat, når de engang får et arbejde.

»Vi betaler jo en høj skat, så vi bl.a. kan få SU under uddannelse. Skal vi så betale den tilbage to gange eller hvad,« lyder det fra Jakob Nyvold, der læser HA Almen.

Ifølge uddannelsesordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl er det ikke alene nødvendigt med en reform af SU-systemet, men en reform af hele uddannelsessystemet.

»Før eller siden må Venstre og Socialdemokratiet vågne op og indrømme, at det nuværende system bare ikke fungerer. Men det er de ikke klar til endnu, så vi andre bliver kun inviteret med til at rette et par kommaer til forhandlinger,« siger han men kommer dog ikke med et konkret forslag til et alternativ. Han mener, at det ikke er tilstrækkeligt at kigge på SUen på kanidaten, for hele systemet er »dyrt og usmart«: »Hvis man skal udsætte sig for alt det ævl og kævl, der bliver, hvis man vil ændre SUen, så kan man lige så godt kigge på hele systemet.«

Videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) understreger, at regeringen »ikke har aktuelle planer om at ændre SU-systemet«.

»Men vi lytter altid til gode argumenter og indspark,« som han siger.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.