Opgør med papirvælde skal hjælpe svage ældre

Ansatte på plejehjem skal ikke længere indberette alle fejl og utilsigtede hændelser. Eksperter og ældreorganisationer ser med skepsis på lempelserne.

Intentionen om at forvandle kolde til varme hænder fejler bestemt ikke noget, lyder det fra såvel eksperter som organisationer, men sundhedsministerens idé om at gøre det ved at dæmme op for »unødvendige registreringer og dokumentationskrav« er skudt helt forbi målet, siger de.
Intentionen om at forvandle kolde til varme hænder fejler bestemt ikke noget, lyder det fra såvel eksperter som organisationer, men sundhedsministerens idé om at gøre det ved at dæmme op for »unødvendige registreringer og dokumentationskrav« er skudt helt forbi målet, siger de.

Læger og plejepersonale på landets sygehuse og plejehjem bruger al for meget tid på overflødigt bureaukrati. Men det skal være slut nu, så de i stedet kan bruge alle kræfter på at passe og pleje syge og svage.

Sådan lyder meldingen fra sundhedsminister Astrid Krag (SF), der nu blæser til kamp mod unødvendige registreringer og dokumentationskrav i sundhedsvæsenet. Fremover skal ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen ikke længere indberette mindre alvorlige fejl og såkaldte utilsigtede hændelser i plejen af de ældre. Og samtidig tages der skridt til at undgå dobbeltrapportering af fejl på sygehusene.

»Personalet løber stærkt flere steder i sundhedsvæsenet, og derfor skal vi hele tiden være opmærksomme på, hvad vi kan gøre for at fjerne unødvendig administration og registreringer for at frigøre tid, som personalet på sygehusene og i kommunerne kan bruge på at pleje og behandle patienterne,« siger Astrid Krag.

Personale- og patientorganisationer har længe efterlyst et indgreb mod papirvældet i sundhedsvæsenet, men er alligevel skeptiske over for det nye udspil, som kritiseres for at tage fat det forkerte sted og bringe sikkerheden for svage ældre i fare.

Konkret giver ministeren i første omgang grønt lys for et forsøgsprojekt i København, hvor ansatte i hjemmeplejen og på plejehjem i fire ud af fem distrikter fritages fra krav om at indrapportere bestemte typer utilsigtede hændelser til sundhedsmyndighederne.

Den store tidsrøver

Det drejer sig om fejl, hvor ældre ikke har fået den ordinerede medicin eller er faldet på for eksempel et glat badeværelsesgulv. Hændelserne skal være af en karakter, hvor der kun er sket »mild« eller slet ingen skade. Fejl med »moderat«, »alvorlig« eller »dødelig« konsekvens skal fortsat rapporteres.

De lettere fejl tegner sig imidlertid for langt over halvdelen af de cirka 100.000 utilsigtede hændelser, der hvert år indrapporteres fra plejehjem og hjemmeplejeenheder i kommuner over hele landet. Dermed er det en betydelig og meget tidskrævende registreringsopgave, der fjernes fra plejepersonalet.

Når kommunen og ministeren mener, at de kan undværes, skyldes det også, at man i forvejen har så mange data om den type fejl, at man har kunnet udføre de dybtgående »kerneårsagsanalyser«, der skal til for at finde relevante løsninger på problemet.

Udspillet omhandler ikke sygehusene, hvor der også rapporteres et stort antal utilsigtede hændelser. Hér lægges der dog op til en anden lempelse, hvor de ganske mange fejl vedrørende medicinsk udstyr – apparater, sonder, katetre, pumper med mere – ikke længere skal indberettes til to forskellige systemer, en sikkerhedsdatabase samt Sundhedsstyrelsen. Fremover kommer der en fælles løsning, så man slipper for at skulle registrere to gange.

Med udspillet lægger ministeren op til at imødegå en højlydt kritik fra læger og andet personale, der mener, at politikere og »djøf’ere« dynger dem til med mærkelige dokumentationskrav og stjæler tid, som de hellere ville tilbringe med at tage sig af syge.

Tidligere på året viste en undersøgelse fra akutafdelingen på Kolding Sygehus, at kun en fjerdedel af lægernes tid blev brugt på direkte patientkontakt. Hovedparten af tiden gik ikke mindst med at »dokumentere« deres arbejde og kommunikere med andre faggrupper.

Undersøgelsen fik lægernes organisationer til at kræve en national indsats for at frigøre mere tid til patienterne.

Ikke desto mindre er Lægeforeningen kritisk over for dele af det nye udspil fra sundhedsministeren.

»Det er helt nødvendigt at få gjort op med al den unødvendige registrering, og det er fint at slippe for dobbeltregistrering af fejl ved medicinsk udstyr. Men man skal være meget påpasselig med lige netop at begynde at røre ved indberetningerne af utilsigtede hændelser. Man burde hellere gøre noget for at undgå, at de opstår – snarere end at undgå at indberette dem,« siger Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen.

Han mener, at det i høj grad skal være ledelsen på de enkelte sygehuse og institutioner, som skal forholde sig kritisk til, om det er det rigtige, som medarbejderne bruger deres tid på.

System gavner sikkerhed

Systemet med indberetning af utilsigtede hændelser blev indført på sygehusene tilbage i 2004 og har ført til en stribe enkeltstående projekter, som har betydet, at nogle sygehuse har haft succes med for eksempel helt at udrydde liggesår.

Kommunerne og personalet på plejehjemmene og i hjemmeplejen blev omfattet af rapporteringssystemet i 2010, hvilket har fået antallet af indberetninger om utilsigtede hændelser til at stige kraftigt.

Medicineringskiks, hvor ældre får de forkerte piller eller de forkerte doser, er en af de helt store fejlkilder, som kan medføre diverse bivirkninger, indlæggelser og i værste fald dødsfald.

I København har det resulteret i et projekt, hvor farmaceuter fra apotekerne kommer ud på plejehjemmene for at granske medicingivningen og stoppe fejl i typen og omfanget af den medicin, som de ældre får.

De første erfaringer har vist, at de finder »uhensigtsmæssigheder« i medicinen hos 80-90 pct. af de ældre. Det gjaldt bl.a. medicin, der gav bivirkninger, som kunne undgås ved at medicinere på en anden måde. Der viste sig også at være medicinske behandlinger, som ikke var igangsat, men som burde have været det.

Der var desuden adskillige eksempler på ældre, der havde været sløve og sovet det meste af dagen på grund af forkert medicin. Efter at den blev fjernet, kunne de igen snakke med pårørende.

Erfaringerne med enkeltstående projekter, som er sat i gang på baggrund af indberetninger om utilsigtede hændelser, har således været særdeles gode.

Og selv om der generelt mangler undersøgelser, som måler effekten af indberetningerne, er der generelt enighed om, at systemet er et klart fremskridt i indsatsen for at forbedre patientsikkerheden.

Kritik af lempelse

Derfor er fagfolk og ældreorganisationer også yderst skeptiske og uforstående over for, hvorfor sundhedsministeren netop har valgt dette område til at gribe ind mod papirvældet i sundhedsvæsenet.

»Jeg ville være bekymret, hvis man var flypassager og fik at vide, at man på denne rute ikke behøvede at rapportere de risici, der var, fordi man vidste rigeligt om dem i forvejen. Man skyder forbi målet med det her,« siger direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beth Lilja.

Hun mener, at man ved at droppe indberetninger fjerner den »brændende platform«, de udgør i forhold til at få gjort noget ved problemerne.

»Frem for at lukke øjnene for problemerne bør man arbejde på at gøre det lettere at indberette fejlene,« siger Beth Lilja.

Ifølge sundhedsminister Astrid Krag har øvelsen været at »at finde den rette balance, der giver sundhedspersonalet mere tid til borgerne, uden at patientsikkerheden lider skade«.

Men også i Ældre Sagen er man bekymret for, at denne form for afbureaukratisering medfører nogle risikomomenter for nogle af de svageste ældre.

»Det kan lyde besnærende, at man kun dropper de sager med milde eller ingen skader. Men de er jo en slags advarselsflag i forhold til problemer, der senere kan udløse alvorlige ulykker. Nu forsvinder den mulighed for at forebygge,« siger chefkonsulent Olav Felbo.

Han mener, at man hellere burde rette skytset mod »minuttyranniet«, hvor alt er detailstyret ned i mindste detalje omkring de opgaver, medarbejdere skal udføre hos de ældre. Det tager båder ressourcer og gør hjælpen mindre fleksibel.

Jamen, hvad gør vi så?

I begge organisationer understreger man således, at man i øvrigt har stor sympati for bestræbelser på at skrælle unødigt bureaukrati bort og dermed frigøre mere tid til kerneopgaverne, nemlig at passe, pleje og behandle de svage og syge.

Samme besværgelse hører man også alle andre steder i systemet, når man spørger sig for. Alle ønsker at forvandle kolde hænder til varme. Men i praksis er det altså ganske svært at finde lige nøjagtig de papir- og arbejdsgange, som, alle kan blive enige om, er overflødige.

Det vækker frustrationer blandt politikere og fik forleden de to topfolk i Danske Regioner, formand Bent Hansen (S) og næstformand Carl Holst (V) til at komme med en appel til de faglige organisationer om at bidrage mere konstruktivt. Vi er klar til at mindske bøvlet, men savner input fra jer. Kom med de konkrete eksempler fra hverdagen, så vi kan få gjort noget ved det, lød det.

»Vi har en klar fælles interesse med medarbejderne – lad os nu komme videre.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.