Omar El-Hussein mindes på dødssted: »Aldrig glemt«

Gerningsmanden bag skudattentaterne 14. og 15. februar sidste år omkom i ildkamp med politiet på fortovet foran Svanevej 1 i det nordvestlige København.

Omar El-Hussein døde foran opgangen ved Svanevej 1 i det københavns Nordvestkvarter. På årsdagen for hans død mindes han med blomster.
Omar El-Hussein døde foran opgangen ved Svanevej 1 i det københavns Nordvestkvarter. På årsdagen for hans død mindes han med blomster.

Buketter med roser og tulipaner lå mandag morgen spredt foran opgangen til Svanevej 1 i det københavnske nordvestkvarter.

På bygningens væg er påklistret et A4-papir med en kort besked, der sammen med blomsterne viser, at også en terrorist kan være savnet:

»Blod er tykkere end vand« og »aldrig glemt«, står der på papiret med blokbogstaver og grøn sprittusch.

Det var her, foran opgangen til Svanevej 1, at Omar El-Hussein tidligt om morgenen 15. februar 2015 døde i ildkamp med betjente fra Politiets aktionsstyrke.

Betjentene råbte ham an 15. februar kort før klokken 5, morgenen efter den 22-årige mand havde skudt og dræbt først filminstruktør Finn Nørgaard ved Krudttønden og siden den jødiske vagt, Dan Uzan, ved synagogen i København.

Efter en 13-timer lang menneskejagt endte Omar El-Hussein sine dage på fortovet, hvor der i dag ligger blomster, da han iført skudsikker vest og bevæbnet med to pistoler åbnede ild og blev skudt af politiet.

Statsadvokaten har for nylig slået fast, at betjentene handlede i lovligt nødværge.

De to ofre for Omar El-Husseins skudattentater blev mindet i weekenden med en 3,6 kilometer lang lyskæde af levende lys, da københavnere, pårørende og højtstående politikere gik i optog fra Krudttønden på Østerbro til Synagogen i Krystalgade.

Men manden, der tog deres liv, bliver altså også mindet med blomsterne på fortovet.

Det samme var tilfældet sidste år i dagene efter skudattentaterne og menneskejagten, hvor folk fra lokalsamfundet på Nørrebro og Nordvest også markede tragedien med blomster foran Svanevej 1.

»Vi er her for at vise hans familie, at det er i orden at sørge over tabet af deres søn. Det er ikke deres skyld, at han handlede, som han gjorde. Derfor ligger vi blomster,« sagde to kvinder, som ikke ville stå frem med navn, dengang til BT.

Sidste år fik Omar El-Husseins blomster dog ikke lov til at blive liggende. En større gruppe hætteklædte unge mænd i dynejakker fjernede demonstrativt blomsterne, mens de råbte »Allahu akbar« og afspillede en islamisk bønnesang på en lille radio.

Der var flere journalister og kameramænd til stede, da gruppen troppede op, men de forklarede ikke nærmere, hvorfor blomsterne skulle fjernes.

Angiveligt var det ifølge de unge mænd umuslimsk at lægge blomster ved et dødssted.

10. marts indledes en retssag mod fire personer, som står anklaget for at have hjulpet Omar E-Hussein under skudattentaterne. Samlet tiltales de fire mænd under Straffelovens paragraf 114, den såkaldte terrorparagraf,

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.