Omar El-Hussein bad kommunen om hjælp kort før terrorangreb

Den formodede gerningsmand fra terrorattentaterne i København, Omar El-Hussein, søgte tolv dage før skuddramaerne hjælp hos kommunen. Han ville have et sted at bo og noget at tage sig til. Når myndigheder ikke griber unge som Omar El-Hussein, havner de i dårligt selskab, siger eksperter.

Omar El-Hussein, der dræbte to mennesker under et angreb i København. Billedet er fra Facebook
Omar El-Hussein, der dræbte to mennesker under et angreb i København. Billedet er fra Facebook

Tolv dage før skuddrabene på to mennesker i København, søgte den formodede gerningsmand Omar Abdel Hamid El-Hussein om hjælp hos Københavns Kommune. Han troppede af egen drift op på jobcenter for unge, Ungecentret, i Skelbækgade 4 på Vesterbro efter næsten et år varetægtsfængsling for et knivoverfald i et S-tog. På mødet mandag d. 2 februar ytrede han ønske om beskæftigelse og hjælp til at finde en bolig. Det bekræfter kilder overfor Berlingske.

Det var Ungecentrets opfattelse, at Omar ikke var klar til hverken job eller uddannelse, blandt andet fordi han ikke havde nogen bolig og samtidig afventede en endelig dom for knivstikkeriet. I stedet mente centret, at han skulle han gøre resten af sin HF færdig.

Ungecenteret bookede et nyt møde i kalenderen med Omar El-Hussein d. 12. februar, hvor man efter hensigten ville arbejde på, at han blandt andet fik en bolig og kom i gang med uddannelse.

Men Omar El-Hussein dukkede aldrig op til mødet. Det har kontorchef i Integrations- og beskæftigelsesforvaltningen, Pernille Kjeldgaard tidligere bekræftet til Berlingske.

Og derefter var det for sent. Tolv dage efter Omar El-Hussein henvendte sig til Ungecenteret, slog han lørdag den 14. februar til mod Krudttønden, hvor filminstruktør Finn Nørgaard mistede livet. Senere blev den jødiske vagt ved synagogen, Dan Uzan, skudt og tidligt søndag morgen blev Omar El-Hussein selv  dræbt af politiets kugler.

Gribe chancen

Når Omar El- Hussein henvendte sig for at få hjælp, burde systemet være parat til at gribe ham, siger formand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting, der repræsenterer de civilt ansatte i fængslerne.

»Akkurat som når bander griber unge, når de er parate til at indgå i dårligt selskab, skal samfundet gribe de samme unge, når de søger hjælp. Det kan man godt tage det som udtryk for, når Omar møder om i et jobcenter,« siger John Hatting.

John Hatting understreger, at han ikke peger fingre af den enkelte sagsbehandler i jobcentret, der mødte Omar El-Hussein efter løsladelsen. Men havde systemet reageret rettidigt, havde man ikke bare booket en ny tid til yderligere visitering. I stedet burde man have grebet chancen, da Omar El-Hussein trådte ind i Ungecentret, påpeger John Hatting.

»Der er behov for en fleksibel indsats, som kan tilpasses situationen og hvor man træder til her og nu. Det kender vi allerbedst fra mentorordninger, hvor vi ved, at det har en afgørende betydning, at unge, der har oplevet mange svigt, kan mærke, at man interesserer sig for dem. Jeg ved godt, at der ikke bare sidder en mentor klar i baglokalet i Jobcentret. Men i Omar El-Husseins tilfælde kunne man have sat noget i gang, hvor han ville blive kontaktet efter 12 timer eller 24 timer. Det er ikke umuligt,« uddyber  John Hatting.

Også Socialrådgivernes formand Majbrit Berlau ser alvorlige svigt i systemet, når unge som Omar El-Hussein løslades til ingenting.

»Manden skulle aldrig have været løsladt uden bolig, uden handleplan og uden klar kontaktperson. Det er vores faglige vurdering. Når man løslader til gaden, så er risikoen for tilbagefald alt, alt for høj. De er plukkeklare for bander eller for meget radikaliserede subkulturer. Det dårlige selskab er det eneste, der griber dem, når systemet på den her måde svigter. Vi gør ikke det bedste, vi ved,« siger hun.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen under Københavns Kommune henviser til tavshedspligt i personsager og ønsker ikke at kommentere denne artikel.

Omars grænseland

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.