Om 15 år banker de første børn måske på døren

Han spiser sundt, dyrker motion og undgår giftige stoffer i plejeprodukter. Sæddonor Mads Christensen Voldum forsøger at være ansvarlig over for det produkt, han leverer. Han ville ønske, at sædbankerne og lovgivningen gjorde sig samme anstrengelser.

29-årige Mads Christensen Voldum har doneret sæd 113 gange. Han ved ikke, hvor mange børn, han er ophav til.
29-årige Mads Christensen Voldum har doneret sæd 113 gange. Han ved ikke, hvor mange børn, han er ophav til.

Det handler ikke om at sprede sine gener for alle vinde. Det handler heller ikke om at tjene til huslejen ved at »gokke i koppen«. At være sæddonor handler om at give andre en gave, som gør drømmen om et barn muligt. Og man må tro på, at modtagerne forstår at forvalte den gave godt.

Sådan forklarer Mads Christensen Voldum, der gennem tre år har været sæddonor for sædbanken Cryos, sin motivation for at være sæddonor. Det er blevet til 113 donationer og et ukendt antal børn skabt på hans arvemateriale.

De første 30-40 donationer var han anonym donor, men siden gav Mads Christensen Voldum sædbanken tilladelse til at videregive hans kontaktoplysninger til de børn, han er ophav til.

Når børnene fylder 18 år, kan de få informationen. Og det betyder, at de første formentlig vil stå på hans dørtrin om godt 15 år.

»Man må jo tage det, som det kommer. Det er måske vidt forskellige mennesketyper, men jeg anser mig selv for at være et åbent og afrundet menneske. For mig er det ikke vigtigt, om det er en punker eller en ballerina, der banker på. For mig er det vigtigt at give dem de informationer, de mangler.«

Da Mads Christensen Voldum tog beslutningen om, at børnene på sigt kan kontakte ham, ændrede han sin tilgang til at være donor. Han gav sin kost, sine motionsvaner og sine plejeprodukter et eftersyn. I det hele taget ændrede han livsstil og er i dag leverandør af, hvad han kalder »økologisk, parabenefri sæd«.

Etisk balanceakt

Mads Christensen Voldum gør sig med andre ord anstrengelser for at levere et ansvarligt produkt. Han ville ønske, at sædbankerne følte samme ansvarlighed over for de unge mænd, der donerer sæd. Set med nutidens briller føler Mads Christensen Voldum ikke, at han blev godt nok klædt på af sædbanken til at forstå, hvad hans valg reelt betød. Og han tror ikke, at han er alene med den oplevelse.

»I den sidste ende står du jo med et produkt, som du ikke bare kan verfe af dig, hvis du vælger at blive åben donor. Børnene har krav på et møde eller en samtale. Jeg har mødt andre donorer, der ikke engang har gjort sig klart, om de vil fortælle en eventuel kæreste om deres donationer.«

Men det er ikke kun sædbankerne, der har svigtet. Også lovgivningen og politikere har efter Mads Christensen Voldums opfattelse forsømt at tage hensyn til børnene og donorerne.

»Normalt når man giver en gave, skal man give slip på den og lade folk selv vurdere, hvad de vil bruge den til. I det her tilfælde skal man også tage hånd om den, når den kommer retur. Jeg synes, at det er ladt meget op til den enkelte at tage stilling til det her. Lovgivningen er for porøs og for tilfældig. Det er ikke godt nok.«

Mads Christensen Voldum har flere gange overvejet at lave en slags fagforening for sæddonorer. Der er behov for at rådgive nye donorer ordentligt, så de eksempelvis forstår, at de potentielt kan blive ophav til mere end 100 børn. Og hvis man vælger den »nemme løsning« og bliver anonym sæddonor, så skal man også forstå konsekvenserne af det valg, siger Mads Christensen Voldum, der ikke lægger skjul på, at han selv er imod anonym donation.

»Det er synd for de børn, der higer efter at kende deres ophav. De har en længsel, der ikke kan indfries. Jeg synes ikke, at vi som samfund kan være bekendt at producere mennesker, som skal gå rundt med en indbygget længsel.«

Har du været i fertilitetsbehandling, eller er du sæddonor, så hører Berlingske gerne fra dig om dine oplevelser. Skriv til meda@berlingske.dk.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.