Nyt råd skal få styr på løbske medicinudgifter

Danske Patienter og lægerepræsentanter præsenterer fælles udspil til et nationalt behandlingsråd, som skal sikre klogere beslutninger om ny dyr medicin. Sundhedsministeren er positiv.

Vi skal holde op med at bruge penge på ny medicin, som ikke er bedre end billigere præparater, derallerede findes, mener fremtrædende lægerepræsentanter og patientforeninger. Foto: Martin Ballund
Vi skal holde op med at bruge penge på ny medicin, som ikke er bedre end billigere præparater, derallerede findes, mener fremtrædende lægerepræsentanter og patientforeninger. Foto: Martin Ballund

Syge danskere skal have de bedste behandlinger, der findes – også selv om de koster en formue. Men ressourcerne skal bruges mere fornuftigt, end de bliver i dag, hvor sundhedsvæsenet i stigende grad lider af økonomisk åndenød på grund af en stribe nye, dyre lægemidler og behandlinger. Vi skal holde op med at bruge penge på ny medicin, som ikke er bedre end de – billigere – præparater, der allerede tilbydes. Og så skal der følges bedre op på, om nye behandlinger holder, hvad de lover og rent faktisk er pengene værd.

Dét er holdningen hos fremtrædende lægerepræsentanter og patientorganisationer. I en kronik i Berlingske i dag præsenterer Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Danske Patienter et fælles udspil til et nationalt behandlingsråd med et tilknyttet videnscenter, der skal være med til at sikre en effektiv og rationel brug af sundhedsvæsenets ressourcer, når det gælder beslutninger om nye lægemidler og behandlinger.

»Der er brug for et samlet organ med et stærkt politisk og administrativt mandat til at kunne sige nej til de af de nye lægemidler og behandlinger, der ikke virker godt nok, og hvor bivirkningerne overstiger den sundhedsmæssige gevinst,« siger Henrik Ullum, formand for LVS, som er en paraplyorganisation for 120 videnskabelige selskaber med 25.000 medlemmer.

Han peger også på, at et behandlingsråd kan være med til at sikre og styre, at nogle lægemidler kun bruges til lige nøjagtigt det udsnit af patienter, der vurderes at kunne få størst gavn af det – og ikke alle mulige andre.

Vejledende funktion

Tankegangen bag udspillet flugter i vid udstrækning med overvejelserne hos sundhedsminister Sophie Løhde (V). Kort før nytår bebudede hun i Berlingske en langt hårdere styring af udgifterne til ny medicin og åbnede for en debat om prioritering med budskabet om, at der ikke skal indføres ny medicin for enhver pris.

Konkret foreslår patienterne og lægerepræsentanterne, at et nationalt behandlingsråd skal have en vejledende funktion i forhold til politikere og andre beslutningstagere samt behandlere om, hvordan behandlingsmetoder kan anvendes rationelt, og skal have kompetence til at beslutte, om ny medicin og andre behandlinger skal tages i brug i Danmark. Rådet skal bestå af faglige eksperter og repræsentanter for organisationer, patienter og pårørende og skal erstatte en række forskellige eksisterende instanser, bl.a. medicintilskudsnævnet under Sundhedsstyrelsen, som vurderer receptpligtig medicin, og Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) under Danske Regioner, der rådgiver vedrørende de mest udgiftskrævende nye lægemidler.

Rådet skal understøttes af et videnscenter, som bl.a. skal holde øje med, at nye, dyre behandlinger rent faktisk virker efter hensigten. Forventningen er således også, at konstruktionen skal »skabe potentiale for bedre indkøbspriser« i forsøget på at presse lægemiddelindustrien hårdere på priserne.

»Selvfølgelig skal pengene bruges fornuftigt. Vi vil ikke beskyldes for bare at kræve ind. Men det er også vigtigt at understrege, at vi ikke foreslår et egentligt prioriteringsinstitut, som skal afskære nogle patienter fra en behandling med dokumenteret virkning. Det vil skabe ulighed og gøre patienterne til gidsler,« siger formand for Danske Patienter Lars Engberg.

I udspillet styrer man således uden om at bruge ordet »prioritering« i navnet for det nye organ, og det er også blottet for tanker om at bruge økonomiske parametre i overvejelserne om ny medicin. Det gør man ellers i prioriteringsinstanser i en række andre lande, bl.a. Norge og England, hvor man opererer med »kvalitetsjusterede leveår«, og som udgangspunkt afviser ny medicin, hvis merudgifterne til den nye medicin overstiger, hvad der svarer til 300.000 danske kroner.

Godt købmandskab

Men det er helt uspiseligt for et stort flertal af politikere i Folketinget, hvor både Socialdemokrater og regeringen slår syv kors for sig, når man begynder at tale om at »sætte øvre beløbsgrænser for, hvor mange penge det må koste at forlænge eller redde et menneskes liv«, som sundhedsminister Sophie Løhde formulerer det.

Hun afventer en række medicinanalyser, der er sat i gang, men finder det positivt, at LVS og Danske Patienter spiller ud med et konkret forslag til, hvordan man kan få mere ud af pengene i sundhedsvæsenet.

»Jeg har meldt klart ud, at vi skal se fordomsfrit på, hvordan vi kan dæmpe medicinudgifterne, og derfor vil jeg heller ikke afvise idéer til, hvordan vi kan få bedre styr på medicinudgifterne. Og det gælder også forslag om, hvordan man eventuelt kan ændre den nuværende organisering af de organer og myndigheder, der er involveret i spørgsmål om brugen af medicin,« siger hun.

I regionerne og blandt sundhedsøkonomer er der til gengæld skepsis over for udspillet. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), fremhæver, at det er nødvendigt med prioriteringsmodeller, som tager højde for økonomi og omkostninger for at opnå »godt købmandskab og lavere priser«, men det er uklart i udspillet, hvordan det skal ske.

»Det skal være muligt at sammenholde effekten af en behandling med de afledte omkostninger, og det skal være muligt at sige nej til de behandlingsmetoder, hvor effekt og omkostning ikke er i et rimeligt forhold til hinanden. Medicinområdet er et af de få områder, hvor pris og omkostninger slet ikke inddrages, når det vurderes, om nye produkter skal tages i brug,« siger Bent Hansen.

Regionerne vil ikke afvise en fusion af de eksisterende organer, men ønsker, at man tager udgangspunkt i og udbygger bl.a. RADS, så det også må se på omkostninger og effekt ved nye lægemidler.

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen mener, at udspillet er plaget af misforståelser, og at man viger uden om det helt centrale spørgsmål om ressourcer og omkostninger.

»Pengene skal tilsyneladende komme som manna fra himlen i en tid med maksimalt én pct.s vækst i sundhedsudgifterne,« konstaterer han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.