Nyt akutsystem skal gavne syge børn

Op imod 100.000 syge børn henvises nu til særlige »børnespor« på de store akutmodtagelser, som er bemandet med børnelæger. Praktiserende læger er skeptiske.

14 måneder gamle Christoffer og hans forældre var i går via det nye 1813-system blevet henvist til akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital. Læge Mette Milling undersøger Christoffer, der har fået en infektion og har svært ved at holde maden i sig. Hvidovre Hospital er et af de sygehuse i Region Hovedstaden, der har oprettet et særligt »børnespor« til at tage sig af syge børn i akutmodtgelsen. Foto: Jens Nørgaard Larsen
14 måneder gamle Christoffer og hans forældre var i går via det nye 1813-system blevet henvist til akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital. Læge Mette Milling undersøger Christoffer, der har fået en infektion og har svært ved at holde maden i sig. Hvidovre Hospital er et af de sygehuse i Region Hovedstaden, der har oprettet et særligt »børnespor« til at tage sig af syge børn i akutmodtgelsen. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Tusindvis af syge børn vil fremover få en bedre hjælp med det nye 1813-akutsystem, som netop er indført i Region Hovedstaden.

De vil nu blive tilset af en specialist i netop behandling af børnesygdomme, og hvis de har behov for at blive indlagt, vil de opleve en mere sammenhængende indsats, hvor de med det samme kan få gavn af det helt store undersøgelses- og behandlingsapparat på hospitalet.

Sådan lyder vurderingen på en af landets største børneafdelinger på Hvidovre Hospital, der er tildelt en central rolle i den nye, omstridte akutordning i hovedstadsområdet.

»Jeg er helt sikker på, at de syge børn og deres forældre vil opleve et løft i kvaliteten af indsatsen,« siger ledende overlæge på børneafdelingen Klaus Børch.

Med det nye system slåes lægevagten, der har været drevet af de praktiserende læger, sammen med skadestuesystemet, som fremover også skal tage sig af børn med medicinske sygdomme såsom lungebetændelse, ørepine, feber etc.

Netop den patientgruppe har udgjort op imod halvdelen af patienterne i lægevagten, og fremover vil de fire store akutmodtagelser i Region Hovedstaden – via 1813- telefonvisitationen – skulle tage sig af op imod 100.000 flere børn under 12 år om året.

Til det formål har Hvidovre Hospital – samt Hillerød, Bispebjerg og Herlev hospitaler – oprettet såkaldte børnespor i deres akutmodtagelser til at behandle de børn, som de praktiserende læger i lægevagten tidligere tog sig af.

Sporene er bemandet med speciallæger i pædiatri og yngre læger, som er på vej til at blive børnelæger, hvilket ifølge Klaus Børch vil være en klar gevinst for børnene.

Ved indlæggelser vil man desuden straks kunne sætte gang i de relevante undersøgelser, og forældrene slipper for at skulle forklare flere læger om problemerne.

Rutinerede børnelæger

De første dage med det nye system er også forløbet fint. Mange forældre var frustrerede over de lange ventetider i telefonen nytårsdag, men når de først var blevet henvist til akutmodtagelsen, gik det relativt hurtigt.

De første erfaringer har også været, at det større rykind af syge børn ikke har ført til flere indlæggelser, hvilket ellers har været forventningen. Men hvis udviklingen fortsætter, kan det måske hænge sammen med, at børnelæger har større rutine i netop at udrede, hvem der godt kan blive derhjemme, og hvem der kan have behov for en indlæggelse.

Det nye system indebærer imidlertid også, at en del forældre med syge børn får længere til behandling. Tidligere ville man for eksempel på Amager være taget hen til lægevagtskonsultationen på Amager Hospital, men nu henvises børnene til Hvidovre Hospital.

Opfattelsen efter de første dage er dog, at det ikke har været det store problem. »Afstandene i hovedstadsområdet er trods alt ikke så lange,« siger Klaus Børch.

De praktiserende læger er dog i betydelig grad skeptiske over for det nye system. De mener, at det vil blive et stort problem for mange børnefamilier at skulle køre længere for at blive behandlet.

»Folk uden bil vil få vanskeligt ved at komme af sted. Det vil virke socialt skævt,« siger formanden for de praktiserende læger i hovedstadsområdet, Birgitte Alling Møller.

Hun fremhæver også, at det vil blive de yngste læger på børneafdelingerne, som kommer til at tage vagterne i akutafdelingerne, mens de praktiserende læger, der hidtil har tilset børnene, netop er specialister i at vurdere og behandle børn med mindre alvorlige sygdomme.

»Derfor bliver det her en forringelse. Det kan godt være, at børneafdelingerne har kunnet hænge på de første dage. Men kommer der en virusinfektion, som rammer mange, er jeg sikker på, at der opstår lang ventetid både for de rigtigt syge og de knap så syge – med risiko for, at de alvorligt syge forsvinder i mængden af børn med snottede næser,« siger Birgitte Alling Møller.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.