Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nyrup presser Thorning på EU-skat

Statsminister Helle Thorning-Schmidt sættes nu under pres fra sin forgænger Poul Nyrup Rasmussen i spørgsmålet om indførelsen af en fælles europæisk finansskat.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) udfordrer nu statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og resten af regeringen i det ømtålelige spørgsmål om indførelsen af en skat på finansielle transaktioner i Europa.

Thorning-regeringen mener, at den først kan støtte en generel afgift på handel med aktier og obligationer, hvis den indføres på globalt plan. Regeringen er derfor modstandere af et forslag fra EU-Kommissionen om en finansskat blandt EUs 27 medlemslande.

Men ifølge Poul Nyrup Rasmussen er der netop behov for en europæisk finansskat.

»Jeg synes, finansskatten skal indføres, fordi finansmarkederne skabte denne krise, og så må de også bidrage til, at vi kommer ud af den. Jeg synes, vi skal tage en ordentlig debat om den i Danmark i stedet for at referere til nogle løsrevne overskrifter,« siger Poul Nyrup Rasmussen med henvisning til, at EU-Kommissionens egne embedsmænd har regnet sig frem til, at en finansskat risikerer at koste 400.000 europæiske arbejdspladser.

Et tal som særligt økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har hæftet sig ved, når hun har advaret imod finansskatten. Ifølge Poul Nyrup Rasmussen har kommissionens embedsmænd dog været under påvirkning fra lobbyisterne i Europas finanscentrum i London, da de fandt frem til tallet.

I stedet henviser han til egne beregninger, foretaget af en gruppe uafhængige eksperter i samarbejde med europæiske Socialdemokrater, som viser, at en finansskat blandt alle EUs 27 medlemslande vil give en årlig indtægt i størrelsesordnen 210-250 mia. euro. Hvis man udelukkende indfører finansskatten i euro-zonen, vil det give en indtægt på 60 og 100 mia. euro, mener han. Penge som ifølge Nyrup kan bruges på at lukke hullerne i medlemslandenes budgetter og skabe vækst og beskæftigelse.

»Sammen med en række eksperter har jeg analyseret, hvad der sker, hvis Europa indfører den, og de andre på globalt plan ikke indfører den. Den der med, at vi skulle tabe 400.000 arbejdspladser, holder jo ikke en meter. Det er min fuldstændige overbevisning, at der kommer højere vækst, flere arbejdspladser, og der kommer mindre spekulation og uro på finansmarkederne.«

Regeringen ønsker global model

Finansskatten er en tanke, som har blomstret i venstrefløjskredse, siden den afdøde økonom James Tobin foreslog den i 1970erne. Siden september er ideen dog blevet politisk mainstream, efter at EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, kom med et konkret foreslag, som nu bakkes op af Europas borgerlige ledere med Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Nicolas Sarkozy i spidsen.

På EU-topmødet den 1. marts skal de europæiske ledere med Danmark i formandsstolen forsøge at finde en fælles linje. Den danske regering vil dog udelukkende arbejde for en global model. Argumentet er, at Europas finansielle sektor dermed undgår tab af konkurrencekraft over for udlandet.

Men den undskyldning holder ikke, mener Nyrup: »Det er en slet skjult undskyldning at henvise til globalt plan. Alle ved jo godt, at der vil være Cayman Islands og andre smuthuller. Det er en rigtig dårlig undskyldning for at slippe for den. Vores konklusion er, at det vil fungere, fordi Europa er verdens største økonomi,« siger han.

Hos Socialdemokraterne på Christiansborg får argumenterne fra partiets nestor ikke partiet til at skifte synspunkt.

»Det her får os ikke til at ændre vores politik. Den er fortsat, at forslaget fra EU-Kommissionen indeholder nogle potentielle problemer om udflytning af arbejdspladser,« siger EU-ordfører Jens Joel (S).

Ifølge Berlingskes oplysninger har spørgsmålet om finansskatten ført til intern debat i regeringstoppen, hvor især SF presser på for, at regeringen skifter holdning. De Radikale derimod er stærke modstandere af finansskatten.

Den radikale leder og økonomiminister, Margrethe Vestager, afviser også fortsat EU-Kommissionens forslag:

»Der er risiko for, at Europa mister vækst, og dermed arbejdspladser, hvis Europa går alene. Derfor er forslaget ikke robust nok. Men jeg synes fortsat, at det giver mening at tage diskussionen på globalt plan,« lyder det fra Margrethe Vestager, som henviser til de samme beregninger fra kommissionens embedsmænd, som Nyrup advarer imod.