Nyhedsdirektør fastholder DRs uskyld

DR-journalist havde ikke fantasi nok til at gennemskue fup-demonstration

Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, Danmarks Radio
Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, Danmarks Radio
DRs nyhedsdirektør var i skudlinjen under TV2 News-udsendelsen Presselogen søndag, hvor mediechefer diskuterer ugens omstridte pressetemaer.

- Det burde ikke kunne ske, sagde Ulrik Haagerup i Presselogen om det skandaløse indslag med en fup-demonstration torsdag i Hjørring.

Det omstridte indslag TV Avisen bragte samme aften viste en demonstration ude foran retten i Hjørring, hvor direktøren for den krakkede EBH-bank mødte op. De vrede demonstranter var inviteret af produktionsselskabet Larm Film, der skulle bruge optrinnet i en dokumentar-udsendelse til DR.

- Der bliver lavet et program, som de selv kalder en dokumentar. Vi opfatter ikke at det er konstrueret og kommer til at viderebringe indslaget. Det går selvfølgelig ikke, forklarede nyhedsdirektøren.

I forbindelse med debatten om den arrangerede demonstration har Larm Film offentliggjort en video, der viser at DR-journalisten var så tæt på demonstranterne og TV-selskabet, at han kunne høre alt der blev sagt.

Værten spørger i Presselogen Ulrik Haagerup, hvordan det kunne være, at DR-journalisten ikke opfattede, at demonstranterne var hyret af Larm Film. Ifølge Michael Dyrby, der er nyhedsdirektør i TV2, fattede TV2s fotografer på stedet mistanke til hele demonstrationens ægthed. Til det svarede Haagerup:

- Vores nyhedsjournalist havde ikke fantasi til at forestille sig, at det han så kunne være en konstrueret virkelighed, sagde han og understregede, at DR-journalisten ikke så forberedelserne til produktionens optagelse.

Søren Steen Jørgensen fra Larm Film forsvarede i programmet sit produktionsselskab, og mente blandt andet, at DR uretmæssigt forsøgte at skyde skylden på Larm Film.

- Vi prøvede fysisk at holde journalisterne væk og forklare, at det var en tv-produktion vi var i gang med at filme. Jeg bliver vred, når TV Avisen begår en banal, men dog grov, fejl og bagefter prøver at tørre den af på os. Var journalisten i tvivl om vores tilstedeværelse, kunne han have kommet og spurgt os, lyder det fra Søren Steen Jørgensen.

Dokumentaren, der handler om finanskrisen, er nu blevet droppet af DR. Noget, som Søren Steen Jørgensen kalder 'skørt'.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.