Nyhedsdirektør beklager fup-demo

Nyhedsdirektør i Danmarks Radio, Ulrik Haagerup, kalder det »forkasteligt«, at kanalen torsdag bragte et indslag i TV-Avisen, hvor en gruppe nordjyder demonstrerede foran Retten i Hjørring.

Billeder af vrede ældre demonstranter med protestskilte, der foran Retten i Hjørring viser deres harme over tiltalte bankfolk fra den nordjyske EBH Bank, blev i går gentagne gange vist både i TV Avisen og på DR Update. Men nu viser et filmklip, at demonstrationen var arrangeret og iscenesat af folk hyret af Danmarks Radio selv.
Billeder af vrede ældre demonstranter med protestskilte, der foran Retten i Hjørring viser deres harme over tiltalte bankfolk fra den nordjyske EBH Bank, blev i går gentagne gange vist både i TV Avisen og på DR Update. Men nu viser et filmklip, at demonstrationen var arrangeret og iscenesat af folk hyret af Danmarks Radio selv.

Demonstrationen og de medbragte skilte viste sig at være en indstuderet scene, som et TV-produktionsselskab havde iscenesat i forbindelse med en dokumentar, som optages for netop DR TV.

- Vi viderebragte det, som om det var virkelighed. Nu viser det sig altså, at det var en konstrueret virkelighed. Det er selvfølgelig helt forkasteligt. Og vi må nu bringe rettelser og et indslag i TV-Avisen i aften om, hvordan det kunne gå så galt, skriver Ulrik Haagerup ifølge Jyllands-Posten i et notat, der fredag blev rundsendt til medarbejdere på TV-Avisen.

- Tilsyneladende har produktionsselskabet – det såkaldte Larm TV – ikke tydeligt nok fortalt nyhedsholdet, at der var tale om en iscenesættelse og ikke om virkelighed, skriver han videre.

Optagelserne fandt sted i forbindelse med, at ledelsen af den nordjyske EBH Bank skulle afgive forklaring i retten.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.