Nye sygehuse bygges uden kristne symboler

Flere kommende sygehuse bliver bygget uden traditionelle kirkerum. I stedet bliver der opført neutrale rum uden religiøse symboler. Det bliver tolket som et misforstået forsøg på at vise hensyn.

Når korset bliver gemt, bliver kristendommen klemt - mener Dansk Folkeparti. Foto: Iris
Når korset bliver gemt, bliver kristendommen klemt - mener Dansk Folkeparti. Foto: Iris

Når korset bliver gemt, bliver kristendommen klemt.

Sådan lyder meldingen fra bl.a. Dansk Folkeparti (DF), efter at det er kommet frem, at der i forbindelse med en række byggerier af nye sygehuse ikke vil blive opført kirkerum, men kun neutrale bede- og reflektionsrum uden religiøse symboler.

På såvel det kommende sygehus i midtjyske Gødstrup som på sygehusbyggerierne i Aarhus og Odense er der planer om at indrette neutrale reflektionsrum, hvor forskellige religiøse symboler kan anvendes alt efter patienternes tro. Men ifølge DFs integrationsordfører, Martin Henriksen, »burde det helt klart være naturligt, at det er kristne symboler, der er til stede i sådanne rum«.

Som tidligere omtalt i Berlingske forsvinder de religiøse symboler også fra hospitalernes kapeller. Således er der i det nye kapel på Kolding Sygehus kun et kors på hjul, der kan blive taget frem ved lejlighed. Der er heller ikke længere kors i kapellerne på Rigshospitalet og Aalborg Sygehus.

»Der er ingen grund til, at vi pakker korset væk. Vi kan jo heller ikke begynde at lade være med at ringe med kirkeklokkerne, fordi der er nogle, der kommer fra en anden del af verden eller har en anden kultur,« siger Martin Henriksen: »Der er en tendens til, at der bliver puttet lidt med det kristne. Det er trist. Det er så stor en del af vores kultur.«

Ifølge regionerne er det i dag nødvendigt med reflektionsrum uden kors og andre religiøse symboler, fordi hospitalerne skal være inkluderende og afspejle et samfund med plads til alle lige fra kristne og muslimer til ikke-troende.

Forsøgt nedtonet

Martin Henriksen mener, at »der er en tendens til, at det kristne islæt bliver forsøgt nedtonet i vores offentlige institutioner«.

»Nogle steder i forvaltningen er det, som om man i et forsøg på at få tingene til at køre fornuftigt tager nogle misforståede hensyn. Man tror, det hele kommer til at køre meget bedre, hvis man nedtoner vores egen kristne kulturarv,« siger han:»Det er det, der slår igennem med sygehusene. Det kan også være skoler og institutioner, der nedtoner traditionerne ved at lade være med at gå i kirke til jul. Jeg tror ikke, danskerne synes, det er en god udvikling. De har ikke noget imod kristne symboler i det offentlige rum, så længe de ikke er anmassende og missionerende.«

Martin Henriksen kalder det »oplagt for DFerne i regionsrådene« at sikre, at »der er kirkerum på sygehusene«.

Lignende meldinger kommer fra præst og debattør Sørine Gotfredsen. Hun mener, at »et andagts- eller ceremonirum som udgangspunkt skal være kristent udstyret og grundet i den kristne tro«.

»Det er vigtigt, at der i en så grundlæggende, national institution som et sygehus bliver holdt fast i, at udgangspunktet er kristent. Derfor skal der som udgangspunkt være et kors, rummets identitet skal være kristent,« siger hun:

»Det må ikke være neutralt, og er der kun et rum, kan korset til nød tages væk, så andre kan bruge det, som de ønsker.«

Hun kalder det »vigtigt, at danskerne holder fast i deres historisk kristne identitet«.

»Der er eksempler på, hvordan præsten helst ikke må være alt for kristen at høre på, når der er skoleklasser til juleafslutning i kirken. Derfor bliver der taget vers ud af »Et barn er født i Betlehem«, fordi nogle af dem er lidt for kristne,« siger Sørine Gotfredsen: »Vi går alt for langt, og det er næsten komisk, at vi selv i kirkerummet ikke tør stå ved, at vi er et kristent land. Omgangstonen bliver for relativiseret, og det handler først og fremmest om, at vi ikke vil riskere at diskriminere andre. Men kristendommen er altså den religion, vi har her i landet. Vi har religionsfrihed, ikke-lighed, og det er den kristne tro, vi er forankret i. Det bør også gælde sygehusene.«

Biskop i Viborg Stift Karsten Nissen fortæller, at »der de senere år på mange områder er foregået en øget sekularisering«. Han understreger dog, at der i forbindelse sygehusbyggeriet i Gødstrup bliver opført en kirke på 150 kvadratmeter i direkte forbindelse med hospitalet. Kirken bliver betalt af folkekirken selv, ikke regionen.

»Det er klart, at jeg helst havde set en kirke eller et kirkerum på selve sygehuset. Men når det nu ikke er muligt, og vi så i stedet bygger vores egen kirke ved siden af, kunne vi så ikke godt vise det storsind over for andre trosretninger at unde dem et reflektionsrum, der også egner sig til dem,« lyder det fra Karsten Nissen.

Ifølge biskoppen skal kirken i dag »kæmpe mere for det, der tidligere var helt naturligt«.

»Sådan er vilkårene. Vi må følge med og kan ikke foregive at blive ved med at leve i fortiden. Folkekirken er i dag i en dobbeltstilling. På den ene side har den særstilling pga. grundloven, på den anden side bliver den behandlet på linje med alle andre trossamfund,« mener Karsten Nissen.

Men nogle gange bliver folkekirken ifølge biskoppen »nødt til at sætte hælene i« over for sekulariseringen. Det gjaldt bl.a. trepartsforhandlingerne i 2012, da der debat snak om at droppe helligdage som store bededag eller anden pinsedag og i stedet gøre dem til almindelige arbejdsdage.

»Den slags kan man ikke bare gøre uden at inddrage kirken,« mener Karsten Nissen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.