Nye regler giver lokale unge fortrinsret til de populære gymnasier

Fra næste år får lokale unge fortrinsret til populære gymnasier, og det vil ikke længere være muligt at tage tog, metro eller S-bus for at forbedre chancerne for at komme ind. 17-årige Lea flyttede fra sin mor for at komme ind på drømmegymnasiet.

Var Lea Omdahl blevet boende hos sin mor i Kokkedal i Nordsjælland, var hun endt på Rungsted Gymnasium – »og dér kendte jeg ingen og syntes ikke godt om stemningen.« Foto: Ida Marie Odgaard
Var Lea Omdahl blevet boende hos sin mor i Kokkedal i Nordsjælland, var hun endt på Rungsted Gymnasium – »og dér kendte jeg ingen og syntes ikke godt om stemningen.« Foto: Ida Marie Odgaard

Unge over hele Danmark har netop søgt gymnasium, og forude venter et par måneders neglebidende usikkerhed om, hvilket gymnasium der de kommende tre år skal danne ramme for lektier, karakterer og fester.

Men når næste kuld unge skal søge gymnasium i 2017, vil der gælde andre regler for fordelingen af elever mellem gymnasierne. De nye regler vil være en fordel for de unge, der bor tæt på det ønskede gymnasium.

I 2017 skal de unge fordeles på gymnasierne ud fra vejafstanden mellem deres bopæl og gymnasiet, så det sikres, at de nærmestboende får fortrinsret til det lokale gymnasium. Der er tale om en ændring i forhold til i dag, hvor de unge bliver fordelt efter deres transporttid til gymnasiet.

Med de nuværende regler kan nogle gymnasier optage elever, der bor langt væk fra gymnasiet, men som bor tæt på hurtig, offentlig transport. Disse elever har kunnet »overhale« lokale unge med kortere afstand til gymnasiet, men med dårligere transportforbindelser.

Dette har været tilfældet på Ørestad Gymnasium, der ligger ved en metrostation.

»Med de hidtidige regler har vi kunnet optage elever, der kommer med S-bus fra Hvidovre og med metro fra Vanløse og Frederiksberg. Det har jeg set som en styrke for os, og det har betydet, at vi som skole ikke er blevet en ghettoskole. De nye regler kommer til at forstærke ghettodannelsen. For os vil det betyde, at vores optageområde bliver indsnævret, og vi i højere grad bliver en lokal Amager-skole. På positivsiden betyder det, at vi i højere grad vil kunne optage elever fra Dragør,« siger Allan Kjær Andersen, der er rektor på Ørestad Gymnasium.

Leas valg: At flytte efter gymnasiet

I Dragør er der da også glæde over de ændrede regler. På grund af dårlige transportforbindelser har de unge fra Dragør i nogle år reelt været henvist til at gå på Tårnby Gymnasium.

»I nogle år har det frie valg ikke eksisteret for Dragørs unge, fordi man har udregnet afstanden i tid. Vores unge kan stort set kun komme ind på Tårnby Gymnasium, mens de bliver afvist på Ørestad, Christianshavn og Rysensteen. Selv om Tårnby Gymnasium er et fint gymnasium, er jeg glad for de nye regler, fordi de giver vores unge flere valgmuligheder. Unge i den alder er klar til at afprøve nye miljøer og relationer efter folkeskolen,« siger Kenneth Gøtterup (K), der er formand for børne-, fritids- og kulturudvalget i Dragør Kommune.

De unge er meget optagede af deres gymnasievalg. For 17-årige Lea Omdahl var ønsket om at komme på Nærum Gymnasium så stærkt, at hun sidste år valgte at flytte fra sin mor i Kokkedal til sin far i Vedbæk.

Inden beslutningen havde hun i tre år boet det meste af tiden med sin mor ved Kokkedal, men hun var fortsat med at gå i skole i Nærum i nærheden af faderen.

»Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville gå på Nærum Gymnasium. Der er sådan en god atmosfære og stemning, og det er helt nyt. Hvis jeg var blevet boende i Kokkedal, ville jeg ikke være sikker på, at jeg kunne komme ind på Nærum Gymnasium. Så ville Rungsted Gymnasium være tættest på, og dér kendte jeg ingen og syntes ikke godt om stemningen,« forklarer Lea Omdahl.

I dag går hun i 1.g på Nærum Gymnasium og bor det meste af tiden hjemme hos sin far, mens hun besøger sin mor en gang om ugen.

»Min mor var selvfølgelig lidt ked af det, for hun følte, at ungen fløj fra reden. Men hun støttede mig i min beslutning, og hun hjalp mig også. Det var jo mest bare på papiret, at jeg skulle flytte adresse, men efterhånden er jeg flyttet mest over til min far, fordi det er lettest,« fortæller hun.

Unge fra opland overhalet

Gymnasierne og regionerne har støttet de nye regelændringer, fordi det virker mere enkelt at udregne afstanden i kilometer. Kampen om de attraktive gymnasiepladser er mest udpræget i storbyen, men ikke kun et storbyfænomen. I en by som Roskilde har de gode transportforbindelser således betydet, at unge fra Høje-Taastrup og Københavnsområdet har kunnet »overhale« unge fra Roskildes nærmeste opland i byer som Hvalsø og Tølløse i kampen om pladserne på Roskilde-gymnasierne.

»De nye regler vil være mere enkle og gennemskuelige for eleverne og deres forældre. Ændringen af reglerne løser ikke alle udfordringer, men de nye regler er bedre end de gamle,« siger Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for Danske Gymnasier.

Ørestads rektor, Allan Kjær Andersen, er utilfreds med, at det stadig er elevernes bopæl, der afgør, hvilket gymnasium de kommer ind på – hvad enten man udregner afstanden i kilometer eller i minutter.

»Jeg så hellere, at man reelt indførte frit skolevalg til gymnasierne. Der er ingen tvivl om, at afstandsreglerne har forstærket ghetto­dannelsen, uanset om man regner afstand i kilometer eller minutter. Det er nærmest kropumuligt for Vestegnens unge at gå på gymnasiet andre steder end på Vestegnen, og et gymnasium som Ørestad Gymnasium bliver mere og mere en ren lokal Amager-skole,« siger Allan Kjær Andersen:

»På folkeskoleområdet vil man gerne lave mere blandede skoler, men i gymnasiesektoren får vi flere og flere skoler med en meget ensartet elevsammensætning.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.