21. august 2011, 11:00

Akut syge skal lynhurtigt mødes og vurderes af de ypperste eksperter, og der må højst gå en time fra folk kommer ind på skadestuerne, til behandlingen går i gang.

Sådan lyder et sæt af nye løfter i form af såkaldte servicemål, som Region Midtjylland nu vil indføre for at løfte kvaliteten af indsatsen for patienterne på regionens akutafdelinger- og klinikker. Løfterne kommer, efter at Berlingske hen over sommeren har afdækket lange ventetider på op til 12 timer eller mere på især skadestuerne i Region Hovedstaden, hvilket har været en medvirkende årsag til, at Venstre med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen nu er parat til at afskaffe regionerne.

»Det er ikke kun debatten i sommer, men også et politisk ønske gennem længere tid om at få informeret borger og patienter om, hvad de kan forvente. Vi vil gerne kunne dokumentere, at der er styr på det og have et redskab til at løse det, hvis det ikke fungerer, som det skal,« siger formanden for regionsrådet i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), der også er formand for Danske Regioner.

Krav om maksimal ventetid

Konkret har politikerne givet grønt lys for en indstilling om, at akutte patienter fra ankomsten højst må vente en time »for at komme i gang med behandlingen«.

Det ligger også i kortene, at der som opfølgning skal til at ske en registrering af de reelle ventetider, hvilket man hidtil ikke har gjort.

Et lignende krav om at indføre maksimale ventetider er også sat på den politiske dagsorden i Region Hovedstaden, hvor Venstre har spillet ud med, at der højst må være to timers ventetid på skadestuerne. Også Socialdemokraterne er åbne for at indføre ventetidsmål.

I Region Midtjylland er det besluttet, at akutte patienter ved indlæggelse fremover skal vurderes af en »relevant speciallæge«, og at den vurdering skal være påbegyndt »inden en time fra patientens ankomst«. Og senest fire timer efter skal der foreligge en »godkendt behandlingsplan«, hvor den samlede planlægning for det videre forløb beskrives.

Skepsis blandt lægerne

Med kravet om at speciallægerne skal indgå i større udstrækning i indsatsen for de akutte patienter, sætter regionen fokus på et af de mere ømtålelige punkter i sundhedspolitikken.

Det har længe været en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen og et ønske fra politisk hold, at flere speciallæger skal være til stede på skadestuerne for både at øge kvaliteten og tempoet. Men der er betydelig skepsis over for kravet i faglige kredse.

Her lyder det, at man får mere ud af de sparsomme overlæge- og speciallægeressourcer ved at lade dem arbejde om dagen i ambulatorier for beviseligt syge patienter frem for at stå om natten og vurdere patienter, som måske eller måske ikke er syge.

Men Bent Hansen siger:

»Meningen er at skubbe speciallægerne længere frem i arbejdet med de akutte patienter, og at der skal være grænser for, hvor lang tid der må gå, før patienterne ser dem .«