Ny teknologi redefinerer velfærdsstaten

Robotarme, vasketoiletter, mekaniske sæler og GPSer til demente. Vores velfærd bliver smartere, hurtigere, nemmere. Teknologien vinder frem – hele tiden og i rasende fart.

CoLab Odense udvikler velfærdsteknologi, så det bliver nemmere at være patient og behandler.
CoLab Odense udvikler velfærdsteknologi, så det bliver nemmere at være patient og behandler.

Den blev et vartegn. Ikonisk i sit cirkulære, stilrene design: Robotstøvsugeren.

Finn Olesen sukker i telefonen.

»Ja, symbolet på teknologi, når det går galt,« siger Olesen. Han er lektor og teknologifilosof ved Aarhus Universitet og har forsket i velfærdsteknologi.

Historierne løb, og folkevreden rejste sig mod den automatiske rengøringshjælp, da kommunerne for otte-ti år siden begyndte at investere i apparaterne. De åd tæpperne, kom ikke ud i krogene. Sugede hundelort op og smurte det ud over parketgulvene.

»Først og fremmest kaldte vi den for en robot. Robotbegrebet i sig selv inviterer til tanker om de kolde maskiner, noget uberegneligt apparatur, der går bananas i vores hjem. Egentlig tror jeg, at den er en god løsning for rigtig mange mennesker. Men den er blevet symbolet på teknologi, der flytter ind i vores hjem på bekostning af den varme og omsorg, som vi ellers har fået,« siger han.

Støvsugerne vender vi tilbage til. For den blev kun begyndelsen. Siden er debatten jævnligt blusset op, i takt med at velfærdsteknologien vinder frem i den offentlige omsorg.En række kommuner har fået hele centre, der skal flette teknologi sammen med velfærd. Og siden 2013 har vi haft en national strategi for at få sat skub i brugen af digitale og teknologiske løsninger. Telemedicin skal udbredes til hele landet. Løfterobotter, vasketoiletter og spiserobotter skal i højere grad tages i brug i kommunerne, blandt flere andre initiativer.

Velfærdsteknologien vinder frem med stadigt hastigere skridt. Den har i de seneste år og vil i fremtiden forandre den velfærd, der tager sig af vores ældre, handicappede og syge.

»Den klassiske velfærdsstat er under afvikling. Robotter og ny teknologi understøtter den forskydning mod mere selvhjælp, mere borger, mindre patient – du må selv tage ansvar for, at staten kan hjælpe dig,« siger Finn Olesen.

Noget er vi i hvert fald nødt til at gøre anderledes i den kommunale virkelighed anno 2016.

Den brændende platform

Kommunerne er klemte på de varme hænder. Hvor der i 2011 var 33.304 social- og sundhedshjælpere i KLs lønstatistik, var tallet sidste år faldet til 24.199. Samtidig trækker det op til et gevaldigt demografisk uvejr – danskerne bliver ældre og ældre, og flere lever med kroniske sygdomme. I 2080 vil 11,4 procent af den danske befolkning være over 80 år gamle, viste beregninger fra Eurostat sidste år. Det er næsten tre gange så mangesom i dag. Sidste år beregnede Finansministeriet desuden for første gang, hvad fremtidens befolkningsudvikling kommer til at koste.

Efter 2020 vil udgifterne til blandt andet et stigende antal ældre æde 0,6 procent af det samlede offentlige forbrug hvert åralene til de uundgåelige udgifter. Det er dobbelt så meget som det såkaldtdemografiske træk i dag, der er på 0,3 procent. Færre varme hænder til at holde under flere mennesker. Større prespå det offentligesbundlinje.

»Så noget er vi nødt til at gøre anderledes,« siger Finn Olesen.

Og det bliver der gjort. Fra 2014-2016 er det fælleskommunale mål at spare 500 millioner kroner gennem velfærdsteknologi. I 2013 og 2014 blev der effektiviseret for 233,3 millioner kroner på handicap- og ældreområdet alene.

Velfærdsstaten fortoner sig

Tilbage til støvsugeren. For omkring fire år siden gjorde Billund som den første kommune det muligt for hjemmehjælpen at afvise manuel støvsugning og i stedet pålægge borgerne selv at indkøbe en robotstøvsuger. Flere kommuner ville gerne følge trop, men sagen blev taget op i Ankestyrelsen. Her blev det vurderet, at det var okay at pålægge borgerne selv at anskaffe en robotstøvsuger. Vejen var banet for millionbesparelser, og flere fulgte efter i begyndelsenaf 2010erne. Alligevel har en række kommuner i løbet af de seneste år droppet de tvungne støvsugere. Frederiksberg, Greve, Odense, Fredericia blandt andre. I Viborg viste en evaluering, at »flere betragter det som en urimelig behandling af de ældre borgere og reagerer med at blive kede af det, grædende og vrede.«

Den nye, teknologiske virkelighed redefinerer det velfærdssamfund, der er så ikonisk for Skandinavien, fortæller Finn Olesen.

Den klassiske velfærdsstat, det store alfaderlige sikkerhedsnet, fortoner sig.

»Allerede fra 70ernes oliekrise kunne staten ikke længere følge med de mange nye sygdomme og muligheder for at behandle dem. Lige så stille blev der brug for, at borgerne selv måtte tage affære. I løbet af 80erne og 90erne begyndte velfærdsstaten at træde i baggrunden, og forholdet til borgerne forskød sig. Nu skulle vi til selv at sørge for velfærden. Så kommer vi til robotterne og velfærdsteknologien. I langt højere grad skal og kan vi nu tage vare på os selv.Som staten selv formulerede det for nogle år siden: »Borgerne skal selv sikre grundlaget for, at staten kan hjælpe dem«. Velfærdsteknologien følges med en afvikling af velfærdsstaten hen mod en form for velfærdssamfund, som bygger på selvhjælp,« siger han.

Modellen, hvor alle er lige, er under pres.

»Risikoen er, at man indretter den offentlige sektor efter de selvhjulpne borgere – A-holdet.Så er der alle dem på B-holdet, der hverken kan råbe højt,har råd til teknologien eller kan finde ud af den,« siger Finn Olesen.

De varme hænder og kolde maskiner

Men tæppet af velfærdsgoder er bestemt ikke trukket væk under os med ny teknologi. Faktisk er velfærdsteknologi et skridt i den rigtige retning for tryghed, selvstændighed og værdighed, mener Finn Olesen. Hvis det vel at mærke gøres på den rigtige måde. Han bakkes op af velfærdsforsker Bent Greve:

»Undersøgelser viser, at rigtigt mange ældre faktisk gerne vil have de hjælpemidler, der gør dem mere uafhængige,« siger Bent Greve, professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitetscenter.

Debatten om de varme hænder over for de kolde maskiner har været markant, når der var nyt om nye velfærdsteknologier. Vil et vasketoilet virkelig kunne erstatte en SOSU-assistent? Og mister vi ikke noget nærhed og menneskelighed, når der ikke kommer en hjemmehjælper forbi og støvsuger?

»Er det fremmedgørende at have teknologi i stedet for mennesker? Det vil det sikkert være for nogle. Men etisk er der nogle positive aspekter i forhold til at blive mere selvstændig. Tag for eksempel spiserobotter – de øger muligheden for at leve et liv, som andre gør. Det er de to argumenter, man hele tiden skal holde op mod hinanden.Jeg tror, at det argumentet, der vil vinde, er, at for den handicappede pige, der ikke kan spise selv, vil en spiserobot betyde, at hun bliver mere selvhjulpen og i højere grad selv kan bestemme over sit liv uden at være afhængig af en nogle gange lidt tung institutionsløsning. Det, tror jeg, er værdighed,« siger han.

Finn Olesen supplerer:

»Velfærdsteknologi er i høj grad også tryghedsteknologi. For eksempel bliver der kortere fra patient til personale gennem et hurtigt internetopkald,« siger han.

Ifølge Bent Greve er det en myte, at teknologi vil gøre ældre mere ensomme. At der bliver længere mellem de såkaldte varme hænder er et vilkår. Ny teknologi er et vilkår. Det hele handler om, hvordan vi får det bragt i spil.

Sagaen om robotstøvsugerne ender nok ikke foreløbig. Flere og flere kommuner indkøber stadig apparaterne, og en kortlægning fra Kommunernes Landsforening fra sidste år viste, at 90 procent af kommunerne ville anskaffe sig robotstøvsugere i løbet af året.

Men i dag bruges de i høj grad på de store flader på plejehjemmene og ikke hjemme hos den enkelte ældre. Støvsugerne ér blevet bedre. Medierne og folkedybet genlyder ikke længere af samme harme over deres uduelighed. I hvert fald ser de ud til at være rullet indpå plejehjem og handicapboliger for at blive.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.