Ny storm kan ramme Danmark i december

Stormen Bodil var i sidste uge til gene for nogle og jubel for andre - som surferne ved Hanstholm, for eksempel. Nu ser det ud til, at en ny storm kan være på vej ind over landet.
Stormen Bodil var i sidste uge til gene for nogle og jubel for andre - som surferne ved Hanstholm, for eksempel. Nu ser det ud til, at en ny storm kan være på vej ind over landet.

En amerikansk vejrprognose viser, at danskerne kan risikere at gå julen i møde i stormvejr, skriver bt.dk.

TV 2s vejrvært Peter Tanev forklarer, at den amerikanske vejrprognose viser, at danskerne risikerer at bliver ramt af endnu en storm. Stormen skal ifølge prognosen ramme fredag 20. december, som er store rejsedag for mange danskere, der skal hjem til deres familier og fejre jul.

»Jeg vil vurdere, at der er 20 pct. risiko for, at der kommer storm næste fredag,« siger Peter Tanev til bt.dk.

Han forklarer, at det er meget usikkert, fordi der er lang tid - i meteorologisk forstand - til næste fredag. Men prognoserne har insisteret på mulighed for storm i et stykke tid.

»Modellerne har i et stykke tid vist potentiale for en storm næste fredag. Men det er altid usikkert, når det er så langt ude i fremtiden. Men det er bestemt noget, vi holder øje med,« siger Peter Tanev.

Tidligere har TV 2 skrevet - på baggrund af de amerikanske prognoser - at stormen kunne bringe sne med sig. Men det scenarie er i øjeblikket ikke aktuelt i prognoserne. Peter Tanev kan endnu ikke sige, hvor voldsom en eventuel storm bliver. Men plusgraderne, vi oplever herhjemme i øjeblikket, giver gode forhold for stormvejr, fortæller Tanev.

Mildt vintervejr, som vi oplever i Danmark i øjeblikket, giver langt oftere storme, fordi storme bliver til, når varmt og koldt klima mødes.

»Der er jo mange andre steder, hvor klimaet er koldere i øjeblikket. Og på et tidspunkt vil det mødes med vores mildere klima,« forklarer Peter Tanev.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.