Ny lov lukker op for social dumping i Grønland

Den såkaldte storskalalov giver udenlandske virksomheder adgang til Grønlands undergrund på udenlandske arbejdsvilkår.

Arbejdsuger på over 60 timer uden overtidsbetaling og lønninger ned til 30 kroner i timen. Sådan kan arbejdsvilkårene komme til at se ud for tusindvis af kinesiske gæstearbejdere i Grønlands miner inden længe, skriver Politiken.

Den omdiskuterede storskalalov, der giver udenlandske virksomheder mulighed for at ansætte medarbejdere på hjemlandets overenskomster, blev vedtaget i Landstinget i fredags, men skal også igennem Folketinget for at træde i kraft. Det ser dog ikke ud til at blive noget problem, for kort før fredag slog økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (S) fast over for Politiken, at regeringen ikke har tænkt sig at stå i vejen.

- Det er fuldstændig Grønlands beslutning (...) Vi er tjent med, at man fra grønlandsk side tager ansvar for den lovgivning, som man gerne vil have. Det er et grønlandsk ansvar. Og det har jeg stor respekt for, lød det fra Vestager.

3Fs formand, Poul Erik Skov Christensen, er »meget skuffet« over, at regeringen blåstempler så dårlige arbejdsvilkår og mener, det er »skamfuldt«.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod særloven, mens Venstre endnu ikke har taget stilling, skriver Politiken.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.