Ny kortlægning af familien Danmarks arvemasse vil føre til øget sundhed

Drømmen om målrettet medicin for alle sygdomsformer kan blive til virkelighed. Danske forskere er ved at have kortlagt den fælles danske arvemasse med hidtil uset grundighed. Det betyder hurtigere og ikke mindst bedre gentest.

Direktør for Innovationsfonden Peter Høngaard Andersen.
Direktør for Innovationsfonden Peter Høngaard Andersen.

Slut med medicin, der ikke virker eller giver kedelige bivirkninger. Markant bedre muligheder for at opdage tusindvis af genetiske sygdomme.

Ovenstående er ikke længere en utopi.

I flere år har forskere talt om en sundhedsrevolution, hvor patienter kan få medicin målrettet patientens gener.

Et af problemerne er, at man ikke kender danskernes fulde arvemasse, også kaldet genomet, tilstrækkelig godt. Men et stort forskerhold er ved at have lagt grundstenene til sundhedsrevolutionen.

»Når generne kendes bedre, bliver det også muligt at målrette medicinen til den enkelte patient. Det er der store fordele ved,« siger Karsten Kristiansen, professor i molekylærbiologi på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Han er en af de knap 50 danske og udenlandske forskere fra forskningsprojektet »GenomeDenmark«, der mandag i det internationale tidsskrift »Nature Communications« fremlægger deres foreløbige, men meget dybdegående, kortlægning af store dele af danskernes fælles arvemasse.

Et genbibliotek over en prototypedansker

Forskerne er ved at have udviklet en database med den fulde arvemasse fra personerne i 50 danske familier.

På den måde får de et grundbibliotek med de mest almindelige gener. En så vidt muligt rask prototypedansker, som har fået kendte genetiske sygdomme fjernet.

»Problemet i dag er, at rigtig mange danskere ikke får den optimale behandling. Det vil vi gerne være med til at gøre noget ved. Vi er overbeviste om, at vi på sigt kan medvirke til, at flere mennesker i Danmark får den rigtige behandling med medicin, der passer til deres gener« siger Karsten Kristiansen.

Næste skridt er, at data skal i brug. Sker det på danske hospitaler, vil patienterne hurtigere kunne få stillet en diagnose, fordi man har data for en normaldansker. Det er som bekendt nemmere at spotte noget unormalt, hvis man kender det normale rigtigt godt.

I dag er det svært at opdage de i alt ca. 10.000 forskellige sygdomme, der skyldes fejl i et enkelt gen. Det bliver fremover betydeligt nemmere.

Hidtil mest detaljerede skanning

Læsningen af generne fra prototypedanskeren foregår mere detaljeret end tidligere.

»Typisk skanner man kun en del af genomet, måske to procent. Vi skanner hele genomet,« forklarer Simon Rasmussen, der er lektor ved DTU, og som arbejder som bioinformatiker på genomprojektet.

På Rigshospitalet, hvor man allerede på forsøgsbasis gentester kræftpatienter for at give målrettet medicin, bekræfter man, at databasen vil være en gevinst, da man får alle genomets detaljer med.

»De nye data vil være bedre,« konstaterer overlæge på onkologisk klinik Ulrik Lassen.

Der er store penge bag forskningsprojektet. GenomeDanmark har et samlet budget på 176 millioner kroner, hvoraf knap halvdelen går til projektet med normaldanskeren. Hvad, den økonomiske gevinst vil blive, er ikke til at sige præcist.

Men i Frankrig, hvor man i en årrække har arbejdet med målrettet medicin på kræftområdet, har besparelsen ifølge Innovationsfonden årligt lydt på 69 millioner euro – over en halv milliard kroner.

Innovationsfonden, den tidligere Højteknologifond, støtter GenomeDenmark med 86 millioner kroner.

Det er fondens største investering overhovedet, og Innovationsfonden har store ambitioner:

»Det, der vil revolutionere verden – og her har Danmark alle muligheder for at være i front – ville være, at alle danskere får deres genom kortlagt. Så kan vi sige noget om, hvilke sygdomme de er disponeret for. Alle får i forvejen taget en blodprøve ved fødslen. Den kan vi genteste og dermed fra fødslen give folk en anbefaling om, hvordan de skal leve deres liv for at minimere risikoen for at blive ramt af de her sygdomme,« siger Innovationsfondens direktør, Peter Høngaard Andersen.

Også den offentlige sektor kunne effektiviseres, hvis man havde data for alle borgeres genomer. Sygehusene kunne spare tid og penge på screening, fordi de vil kunne se, hvem der har høj risiko for at få bestemte sygdomme.

Hos patientforeningen er der begejstring for de kommende muligheder.

»Vi ser frem til bedre behandlinger,« siger formand Lars Engberg fra Danske Patienter.

Både forskere og patientforeningen peger på, at der også er etiske problemstillinger. Må forsikringsselskaber for eksempel kunne få at vide, hvem af deres kunder der er disponeret for at få en alvorlig sygdom? Det vil kræve lovgivning, mener Lars Engberg.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.