Nu mødes DR og Larm Film til forsoningsmøde

Sagen om de famøse tv-billeder af fra en demonstration i Hjørring har bragt tv-manden Søren Steen Jespersen, Larm Film ud i sin karrieres kraftigste storm.

Billeder af vrede ældre demonstranter med protestskilte, der foran Retten i Hjørring viser deres harme over tiltalte bankfolk fra den nordjyske EBH Bank.
Billeder af vrede ældre demonstranter med protestskilte, der foran Retten i Hjørring viser deres harme over tiltalte bankfolk fra den nordjyske EBH Bank.
Det begyndte, da den magtfulde DR-Nyhedschef Ulrik Haagerup torsdag for åben skærm aflyste et ellers planlagt tv-program fra Larm Film. Lørdag tog produktionsselskabet til genmæle og beskyldte DR-chefen for at føre hetz og tale usandt.

Men nu viser det sig, at døren står klem i DR.

- Der er grund til at håbe, at resten af den planlagte serie bliver sendt. Vi skal mødes med Lotte Lindegaard, chef for DR1, i næste uge, når bølgerne har lagt sig, siger Larm Film-direktøren til bt.dk..

Den omstridte fakta-udsendelse med den iscenesatte demonstration er solgt til afdelingen DR Medier som en del af større pakke. DR Medier er afdelingen for dokumentar og fakta i DR. Det første afsnit skulle have handlet om sagen om EBH Bank og dens ofre. De næste om andre sager, hvor almindelige danskere har noget i klemme i systemet eller private sammenhænge.

Hvad forventer du dig af mødet med DR Medier?

- De meldinger, vi har fået fra DR Medier de seneste dage har været positive. Jeg har et håb, om at resten af programmerne indenfor det koncept, vi har aftalt med DR, bliver sendt. Det er et koncept, der er aftalt i meget tæt dialog med Lotte Lindegaard og Thomas Breinholdt, redaktør i DR Medier. Det også derfor, det er så frustrerende, når Ulrik Haagerup, der er chef for en helt anden afdeling (Nyheder, red.) går ind og overtrumfer en anden afdeling, siger Søren Steen

Har du overvejet de langsigtede konsekvenser, når et lille selskab som Larm Film går op imod giganten DR?

- Ja, bestemt. Vi forholdt os passive og loyale i begyndelsen, og henviste til, at det var DR's opgave at melde ud. Men da Haagerup gik ud live i TV-Avisen og nedlagde det program, vi er i gang med at producere, var der nye regler på banen. Da han så ydermere benlægtede, at TV-avisen var til stede på pladsen med demonstrationen, måtte vi reagere, siger Jespersen.

- Vi er et lille produktionsselskab. Det er frustrerende, at vi er nødt til at slås med en magtfuld mand som Ulrik Haagerup, men det er nødvendigt.

Det er indtil videre ikke lykkedes bt.dk at fange Lotte Lindegaard for en kommentar.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.