Nu kommer sneen: Sådan bliver vejret hos dig

Der vil ifølge DMI falde mellem 5 og 12 centimeter sne over hele landet. Se, hvordan snevejret bliver hos dig.
Der vil ifølge DMI falde mellem 5 og 12 centimeter sne over hele landet. Se, hvordan snevejret bliver hos dig.

I løbet af torsdag aften og natten til fredag vil et område med sne og snefygning brede sig ind over landet fra sydvest. Som natten skrider frem, bevæger snevejret sig nordøst på, og sent fredag nat vil hele landet være dækket af sne.

Vejret bliver frem til fredag aften forskelligt, alt efter hvor du befinder dig i landet.

Det vil blive koldest i Nordjylland, hvor sidste prognose lyder på, at sneen vil blive liggende det meste af weekenden. Varmest bliver det i syd, hvor der fredag morgen/formiddag vil være chance for isglatte veje, mens Bornholm får mest nedbør, hovedsageligt i form af sne.

Lokaludsigt vest:


Nordjylland:

I aften og i nat vil det være skyet med snebyger og stedvis snefygning. Sidst på natten kommer der mere udbredt sne sydfra. Vinden tiltager til frisk vind til kuling fra øst og sydøst. Temperaturer mellem 0 og 2 graders frost.

Fredag kommer det til at sne det meste af dagen, og vinden vil være frisk til hård, hvilket giver risiko for snefygning, og derved bliver vejene svære at rydde i områder med åbent land. Først hen ad eftermiddagen stilner sneen af. Temperatur mellem 1 og 3 graders frost.

Midt- og Vestjylland:

I løbet af i aften og i nat breder et område med udbredt sne og stedvis snefygning sig ind over regionen fra sydvest. Vinden tiltager til frisk vind til kuling fra øst og sydøst. Temperaturen falder ned mellem 0 og 2 graders frost.

Fredag står på mere sne frem til middag, og selvom vinden stilner lidt af, vil der stadig være frisk til hård vind fra nordøst, der kan få sneen til at fyg. I løbet af eftermiddagen stilner snevejret dog af, og der kommer opklaring fra vest. Temperatur mellem 1 og 3 graders frost.

Østjylland:

Stedvis sne eller snebyger, men fra sidst på aftenen eller i nat breder et område med udbredt sne og stedvis snefygning sig ind over regionen fra sydvest. Vinden tiltager til frisk vind til kuling fra øst og sydøst. Ude ved kysterne vil vinden være kraftigere, og en overgang vil der være hård kuling. Vinden aftager dog i løbet af natten, og bliver jævn til hård. Temperaturer ned til mellem 0 og 2 graders frost.

Fredag sne det meste af dagen med jævn til frisk vind fra nordøst og nord med risiko for stedvis snefygning. I løbet af eftermiddagen stilner sneen dog af. Temperatur mellem 1 og 3 graders frost.

Syd- og Sønderjylland:

I løbet af i aften og i nat breder et område med udbredt sne og stedvis snefygning sig ind over regionen fra sydvest. Frisk vind til kuling fra øst og sydøst, der aftager i løbet af natten og bliver svag til jævn fra forskellige retninger. Temperaturer mellem 0 og 3 graders frost.

Fredag vil der til tider være sne eller snebyger, og vinden er frisk til hård mellem vest og nord. Temperaturer mellem frysepunktet og 3 graders varme, og temperaturen vil være højest sydpå i regionen. I løbet af eftermiddagen mest tørt, og det klarer noget op.

Lokaludsigt øst:

København og Nordsjælland:

I aften mest tørt, men i løbet af natten breder et område med udbredt sne og stedvis snefygning sig ind over regionen fra sydvest. Vinden tiltager til frisk vind til kuling fra øst og sydøst, men aftager igen en smule ud på natten. Temperaturer ned mellem 0 og 2 graders frost.

Fredag morgen og formiddag vil der være udbredt sne og stedvis fygning, men i løbet formiddagen aftager vinden noget. Der vil forsat komme sne af og til frem til midt på eftermiddagen. Vinden bliver først frisk til hård fra sydøst, men aftager til jævn til frisk vind fra syd og sydvest. Senere på aftenen bliver vinden skiftende, og til aften drejer den over i nordvest. Temperaturer omkring frysepunktet.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:

I aften mest tørt, men i nat breder et område med udbredt sne og stedvis snefygning sig ind over regionen fra sydvest. Vinden tiltager til frisk vind til kuling fra øst og sydøst, men aftager igen i løbet af natten og bliver jævn til hård. Temperaturer ned mellem 0 og 3 graders frost.

Fredag vil det til tider sne, og vinden vil være frisk til hård, først mellem sydøst og sydvest. Blæsten vil være hårdere ved Østersøen, hvor der en overgang vil blæse op til kuling, mens der senere - i den nordlige del af regionen - vil være svag skiftende vind. I løbet af eftermiddagen drejer vinden til nordvest. Temperaturer mellem frysepunktet og 3 graders varme. De højeste temperaturer vil finde sted sydpå i regionen. I løbet af eftermiddagen mest tørt, og det klarer noget op.

Fyn og øerne:

Sidst på aftenen eller i nat breder et område med udbredt sne og stedvis snefygning sig ind over regionen fra sydvest. Vinden tiltager til frisk vind til kuling fra øst og sydøst, men aftager igen i løbet af natten og bliver jævn til hård. Temperaturer ned mellem 0 og 3 graders frost.

Fredag vil der til tider være sne eller snebyger, og vinden bliver frisk til hård, først mellem sydøst og sydvest, men som dagen skrider frem drejer vinden over i nordvest. Temperaturer mellem frysepunktet og 3 graders varme med de højeste temperaturer sydpå i regionen. I løbet af eftermiddagen mest tørt og det klarer noget op.

Bornholm:

I aften og i nat fortsat mest skyet med snebyger og stedvis snefygning. Sidst på natten ventes mere udbredt sne. Temperaturer mellem frysepunktet og 3 graders frost. Vinden bliver og jævn til hård fra øst og sydøst, mens der ved kysterne vil opstå stedvis kuling.

Fredag morgen og formiddag vil det fortsat sne med risiko for fygning med hård vind fra sydøst og syd. Herefter kommer der slud eller regnbyger, og temperaturen stiger til 2-3 graders varme.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.