Nu kan politiet kræve mere stadionkontrol

I dag lanceres storstilet handlingsplan, der skal dæmme op for den hårde kerne af uromagere. Hooliganregistret bliver justeret væsentligt, og politiet får mulighed for at stille konkrete krav til den sikkerhedsmæssige afvikling af kampe, herunder kontrollør-antallet.

Brøndbys fans stormede ind på banen efter pokalsejren over FCK i november. Det genoplivede for alvor debatten om bekæmpelse af hooliganisme i dansk fodbold.
Brøndbys fans stormede ind på banen efter pokalsejren over FCK i november. Det genoplivede for alvor debatten om bekæmpelse af hooliganisme i dansk fodbold.

1.000 Brøndbyfans stormede ind på plænen, mens FCK-fans smadrede sæder, hegn, og toiletter for ca. 300.000 kroner. Balladen ved pokalkampen mellem de rivaliserende klubber for nylig er ikke et enestående tilfælde, men et eksempel på uroligheder, der løbende sætter scenen for fodboldkampe herhjemme.

Fremover vil der imidlertid blive sat hårdere og mere konsekvent ind over for kernen af fodboldbøllerne, fremgår det af en ny handlingsplan, der lanceres i dag. Planens mere end 20 initiativer er blevet til efter måneders dialog mellem politiet, fanklubberne, DBU, Divisionsforeningen og Justitsministeriet.

Den indebærer blandt andet, at politiet får mulighed for at stille konkrete krav til den sikkerhedsmæssige afvikling af kampene, herunder om klubberne skal stille med flere kontrollører. Desuden bliver der lagt op til en række justeringer af det såkaldte hooliganregister, der i september talte 66 personer.

Justitsminister Morten Bødskov (S) kalder det »historisk«, at så mange parter er nået til enighed om initiativerne, der skal munde ud i et lovforslag til foråret.

»Klubberne, kontrollørerne og politiet får bedre mulighed for at dæmme op for de personer, som går til fodbold for at skabe uro og deltage i slagsmål på og uden for stadion. På den måde kan vi fastholde den gode fodboldkultur i Danmark og sikre, at fodbold er en folkefest,« siger ministeren.

I dag kan politiet stille krav til indretningen af stadion - adgangsveje, hegn mellem fangrupper og så videre - men fremover får ordensmagten mulighed for at også at stille sikkerhedsmæssige krav til selve afviklingen af kampen, herunder antallet af kontrollører.

For få kontrollører

Politiinspektør Allan Nyring fra Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter understreger, at det vil ske i tæt dialog med klubberne, men afviser ikke, at det vil betyde krav om, at der nogle steder skal flere kontrollører til:

»På nogle stadions er der simpelt hen for få kontrollører til at lave den effektive kontrol. Det er måske derfor, der slipper så meget pyroteknik (fyrværkeri, red.) med ind. Er der for få kontrollører, bliver køerne også for lange, og det kan også medføre uro, fordi folk står og venter og hidser hinanden op,« siger han.

Justitsministeren medgiver, at det kan blive konsekvensen for nogle klubber.

»Der er forskellige måder at rekruttere kontrollører på, så det er svært at sige, hvad det vil betyde for den enkelte klub. Men det er klart, at taler vi om en højrisikokamp, så får politiet mulighed for at meddele et påbud efter en konkret risikovurdering. Et krav om flere kontrollører kan være et udmærket eksempel på det,« siger Morten Bødskov.

Hos Divisionsforeningen frygter direktør Claus Thomsen dog ikke, at krav fra politiet bliver en omkostningstung byrde at løfte for klubberne:

»Vi er i forvejen interesseret i en optimal sikkerhedsmæssig afvikling på stadion, og historisk har vi på mange måder været enige med politiet om sikkerheden og arbejdsfordelingen,« siger han.

Han glæder sig samtidig over de kommende justeringer af karantæneregistret. Den geografiske karantænezone udvides for udebanefans, kontrollørerne får flere oplysninger på dem, der skal holdes ude, og så bliver det lettere at sætte de værste uromagere i registret med det samme.

»Vi ved internationalt, at det har stor betydning, at der er kort vej fra uacceptabel opførsel til konsekvens. Registret får nu den praktiske anvendelse, det egentlig er tiltænkt,« siger Claus Thomsen.

Styrkelse af karantæneregistret

Politiinspektør Allan Nyring ser også initiativerne som en klar styrkelse af karantæneregistret.

»Der er en præventiv effekt i, at man ryger i registret med det samme, hvis man laver noget groft. I dag støder det også andre folk, at personer, der har begået vold, ugen efter er til fodbold igen.«

Han håber, at udvidelsen af karantænezonen for udebanefans fra 500 meter til tre kilometer betyder, at uromagere i karantæne holder sig helt væk fra udekampene, hvilket ikke er tilfældet i dag.

»De karantæneramte tager afsted med busserne, tager med vennerne på værtshuse, og så risikerer vi, at de er med til at lave ballade både før og efter kampen. Men hvis man har karantæne, har man slet intet at lave i det område. Vi håber, at det bliver uattraktivt for dem at tage med, når de nu slet ikke kan komme tæt på stadion,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.