Norge ved en skillevej

Mens ledigheden i Norge er historisk høj, strømmer tusindvis af asylansøgere til landet.

OSLO: En hård og konsekvent politiker. Sådan beskrev den norske presse Erna Solberg, da hun var kommunalminister i starten af 00erne. De gjorde det med tilnavnet jern-Erna. Navnet kom af, at hun gennemførte nogle markante stramninger af Norges asylpolitik, mens hun holdt ryggen rank gennem mordtrusler fra en senere terrordømt islamist.

Siden gjorde Erna Solberg alt for at tage afstand fra sit kaldenavn. Hun ville ikke opfattes som en hård politiker, og hun ville ikke have, at partiet Høyre, som hun blev formand for i 2004, skulle opfattes sådan. I 2011 udgav hun bogen »Mennesker, ikke milliarder«, og frem mod stortingsvalget fortsatte hun arbejdet med at fremstå folkelig og menneskelig.

»Jeg havde ikke noget problem med, at pressen skrev det, hvor det var forklaret, hvad de mente med navnet. Men oppositionen forsøgte at bruge det til at fremstille mig på en bestemt måde på alle andre områder og ikke bare asylområdet, og det havde jeg et problem med,« siger Erna Solberg, som Berlingske møder på hendes kontor i Oslo.

Portræt af Norges statsminister Erna Solberg fra Høyre.
Portræt af Norges statsminister Erna Solberg fra Høyre.

I 2013 blev hun valgt som Norges anden kvindelige statsminister, og hun kunne danne en borgerlig regering med Fremskrittpartiet. Måske fordi opblødningskampagnen virkede, og befolkningen kunne se, at hun var lavet af mere end jern.

I dag står statsminister Erna Solberg i en situation, hvor hun må finde jernskjorten frem fra gemmerne. Norges asylpolitik skal strammes igen på et tidspunkt, hvor de ti år gamle stramninger ser nærmest blødsødne og naive ud i europæisk kontekst. Solberg mener dog ikke selv, at jern-Erna nogensinde har været borte.

»Jeg har aldrig taget afstand fra, at jeg fører og altid har ført en stram asylpolitik. Jern-Erna var bare noget, der blev forsøgt at blive brugt på andre områder. Men i asylpolitikken har jeg altid været optaget af, at vi skal være stramme og konsekvente,« siger hun.

I nordisk sammenhæng har Danmark altid haft den hårdeste og mest direkte debat om asyl og indvandring. Det medgiver den norske statsminister. Men hun mener, at Norge er kommet efter det – særligt i det forgangne år. »Danmark har været strammere i integrationspolitikken, mens vi på nogle punkter måske har været lidt strammere på familiesammenføring. Men bortset fra det tror jeg, at vi har set meget til hinanden og forsøgt at lære af hinanden,« siger Erna Solberg.

Det stykke, som Norge reelt har haltet efter Danmark, har Solberg-regeringen og flertallet i det norske storting ihærdigt forsøgt at indhente. Det har de, fordi der sidste år kom over 30.000 asylansøgere til Norge. Det var ikke et stort antal sammenlignet med andre lande i Europa. Men måden, asylansøgerne ankom på, rokkede ved fundamentet af den norske asylpolitik.

Portræt af Norges statsminister Erna Solberg fra Høyre.
Portræt af Norges statsminister Erna Solberg fra Høyre.

I sensommeren 2015 begyndte hundrevis af flygtninge nemlig at cykle til Norge over grænsen fra Rusland. Det flere tusinde kilometer lange land blev udfordret af den korte strækning på knap 200 kilometer, som grænser op til Rusland og er en ydre Schengen-grænse. Vejen ind i Norge fra Rusland blev kaldt »den arktiske rute«, og den blev hurtigt populær blandt asylansøgere, fordi den var billig, hurtig og sikker. På få uger kom der tusindvis af asylansøgere til Norge på den måde.

Erna Solberg satte straks gang i et omfattende arbejde for at stramme op på asylpolitikken, som mundede ud i 40 forslag, som fra flere sider stadig får hård kritik, men som også møder opbakning fra flertallet af politikerne Stortinget. En del af forslagene er blevet vedtaget, mens andre først skal præsenteres i Stortinget, efter at de har været til høring.

»Vi gør en del ting, fordi vi mener, det er det rigtige at gøre, og så gør vi en del ting, fordi vi ikke kan skille os ud i mængden af andre lande. Det må vi være ærlige at sige. Der er mange af stramningerne, som har det formål, at de, som ikke har behov for at få asyl, helst ikke skal komme her. Mange kommer, fordi de er på flugt fra krig, men ganske mange kommer også, fordi der ikke er gode, økonomiske udsigter i hjemlandet. De skal ikke have asyl,« siger den norske statsminister og fortsætter:

»Men samtidig mener vi ikke, at vi skal tage en overproportional andel af dem, som faktisk har behov for hjælp. Derfor kan vi ikke skille os ud fra andre lande, og derfor er det, som andre lande gør, en målestok for, hvad vi ender op med.«

Ud over at foreslå 40 kontroversielle stramninger af den norske udlændingelov oprettede Erna Solberg et ministerium for indvandring og integration, som Sylvi Listhaug fra Fremskrittspartiet fik nøglen til. Straks efter hendes udnævnelse turnerede hun rundt og proklamerede, at nu skulle Norge have Europas strengeste asylpolitik. Men det er ikke regeringens politik, slår Solberg fast.

»Vi har sagt, at vi ikke skal have en mere liberal politik end andre lande i Europa. Fremskrittspartiet har sagt, at de ønsker den strengeste asylpolitik i Europa og forsøgt at markedsføre det. Der er nok en nuanceforskel mellem de to regeringspartier i forhold til, hvad vi siger for retorikkens skyld, men regeringens holdning har aldrig været, at vi skal have den strammeste asylpolitik i Europa,« siger Erna Solberg.

Et af de konkrete tiltag, der i sin tid gav Erna Solberg tilnavnet jern-Erna, var en proces for hurtig afvisning og hjemsendelse af grundløse asylansøgere. Hun indførte en regel om, at asylansøgere fra lande, der blev betragtet som sikre, skulle have deres sag hastebehandlet og sendes ud af Norge inden for 48 timer.

Portræt af Norges statsminister Erna Solberg fra Høyre.
Portræt af Norges statsminister Erna Solberg fra Høyre.

Efter at over 5.000 personer cyklede i asyl nord om polarcirklen via grænsen til Rusland i efteråret, besluttede Solberg, at tiden var inde til at skærpe reglerne yderligere. Derfor er en af de centrale stramninger, at norsk politi nu skal behandle en asylansøgning på grænsen til Norge, hvis asylansøgeren har opholdt sig i kortere eller længere tid i et trygt tredjeland.

Efter et kort interview skal politiet kunne dreje asylansøgeren rundt på hælene og afvise at lukke vedkommende ind i Norge. Personen vil altså ikke få realitetsbehandlet sin asylansøgning, hvis han eller hun har opholdt sig i et andet trygt land.

Forslaget er endnu ikke vedtaget, men hvis det bliver vedtaget, som det er nu, betyder det, at alle asylansøgere, som ikke kommer med direkte fly fra et konfliktområde, kan afvises på grænsen. Det er i hvert fald den norske advokatforenings vurdering, som samtidig mener, at det er et brud på folkeretten.

Selv mener Erna Solberg, at forslaget er nødvendigt i tilfælde af, at Schengen-samarbejdet bryder sammen.

»Det er et force majeure-forslag, som vi vil have i tilfælde af, at det hele bryder sammen, og at strømmen bare kommer, og alle ender i Norge, fordi vi ligger øverst og yderst i Europa. Norge er jo slutpunktet, ikke sandt,« siger hun.

Det kontroversielle forslag er endnu ikke blevet behandlet i Stortinget, men er netop kommet tilbage fra en høringsrunde. Det nye forslag er en nødparagraf, som fjerner visumfriheden for asylansøgere, som kommer fra trygge lande. Det betyder, at politiet kan bortvise asylsøgere ved grænsen.

»Hvis ikke de andre mekanismer i Europa fungerer, så må vi have en mulighed for at afvise dem. Det er jo ikke et forslag om, hvad vi skal gøre sådan fremover, men det er en sikkerhedsmekanisme i lovværket, hvis andre lande ikke lever op til deres forpligtelser. Det står egentlig i forslaget, og det er blevet kommunikeret vældig tydeligt, at det her er et kriseforslag,« siger Erna Solberg.

Men kan du se et realistisk scenarie for dig, hvor det kriseforslag kommer i brug?

»Da vi arbejdede med udformningen af forslaget, var det ikke urealistisk, at det skulle komme i brug. Vi har set på, hvilke scenarier, vi kan forestille os udspille sig, og så må vi være forberedte på de scenarier. Når vi stiller sådan et forslag, ved vi godt, at det er et ganske stort brud med, hvordan tingene har været, men vi må have nogle tiltag, som forbereder os på de værst tænkelige scenarier,« siger Erna Solberg.

Hvis vi ser en sommer og et efterår i år, som er lige så dramatisk som sidste år, kan du så forestille dig, at kriseforslaget kommer i brug?

»Dér registrerede man jo og tog imod flygtninge i Sverige. Men vi har jo tænkt på, hvad der sker, hvis Sverige nu ikke gør det. Vi har Europas længste landegrænse, der går mellem Norge og Sverige, og det vil være meget vanskeligt at udøve grænsekontrol dér.«

Så hvis asylsystemet bryder sammen i Sverige...

»Så kan det være, at vi vil sige til asylansøgerne, at de skulle have søgt om asyl tidligere på deres tur gennem Europa.«

Hvordan vil du i så fald kontrollere grænsen mellem Norge og Sverige?

»Vi vil jo da forsøge at gøre det på de vigtigste grænseovergange. Jeg har i hvert fald ikke tænkt, at vi skal til at bygge et hegn mod Sverige,« siger Erna Solberg.

Blandt andet på grund af det pressede asylsystem i Sverige mener Erna Solberg, at der børe være et endnu tættere samarbejde mellem de nordiske lande, og at der burde have været et bedre samarbejde, da der blev indført grænsekontrol mellem landene. Det samme har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) givet udtryk for, ligesom han ønsker, at der skal være en fælles grænsekontrol i Norden. Den norske statsminister er til dels enig.

»Jeg mener, at vi må være fælles om grænsekontrollen. Derfor tog vores justitsminister det op med de andre nordiske justitsministre, at når vi nu skal begynde at hæve grænsekontrollen på et eller andet tidspunkt, så må vi gøre det nogenlunde samlet,« siger Erna Solberg og fortsætter:

»Grunden til, at vi har grænsekontrollen mellem os er jo, at svenskernes grænsekontrol fik Norge og siden Danmark til at indføre grænsekontrol. Det gjorde vi uden at snakke sammen, men hvis vi havde været mere fælles om det, så ville der nok være mindre kontrol mellem de nordiske lande nu. Vi må i hvert fald snakke bedre sammen, for det har vi været for dårlige til i den her proces.«

De nordiske lande har al mulig grund til at holde bedre sammen, mener den norske statsminister. Vi har nemlig den samme velfærdsstat og samfundsmodel at beskytte.

»Det er klart, at alle de skandinaviske lande og Finland er attraktive lande at komme til. Det betyder, at vi er attraktive mål for folk på flugt. Men der er grænser for, hvor mange mennesker vi kan tage, og hvis krisen er stor, så må vi simpelthen stå sammen,« siger Erna Solberg.

I dag står statsminister Erna Solberg i en situation, hvor Norges asylpolitik skal strammes igen. Samtidig skal flygtninge integreres på et i forvejen presset arbejdsmarked.
I dag står statsminister Erna Solberg i en situation, hvor Norges asylpolitik skal strammes igen. Samtidig skal flygtninge integreres på et i forvejen presset arbejdsmarked.

Mens Erna Solberg arbejder med historiske og kontroversielle stramninger af asyllovgivningen, må hun også forholde sig til arbejdet med at integrere de mange flygtninge, der allerede har fået ophold i Norge. De skal have et arbejde, og det er lettere sagt end gjort. Godt nok er de norske politikere lige så udfordrede som de danske, når det kommer til tiltag, der kan få flygtningene ud på arbejdsmarkedet.

Men i Norge har udfordringerne en ekstra dimension, for arbejdsmarkedet er presset i forvejen. I løbet af de seneste to år er der sket to halveringer af olieprisen, som er faldet fra 120 dollar per tønde til omkring 30 dollar.

Det har allerede haft store konsekvenser for det norske arbejdsmarked, hvor ledigheden er på det højeste i over ti år.

I løbet af nogle få måneder kan Norge have 180.000 arbejdsløse, advarer den norske bank DNB i sine økonomiske udsigter for 2016.

Den svindende oliepris er lige så historisk og udfordrende for Norge som de stigende asyludgifter. Der er udsigt til, at ledigheden vil fortsætte med at stige, og at flere nordmænd vil miste deres job som følge af det, men Norge har en stor og blød stødpude i form af oliefonden.

»Det betyder, at vi har mere plads i de offentlige budgetter til at bygge flere veje, bruge flere penge på vedligeholdelse, og de her klassiske opgaver, man kan sætte i gang, når ledigheden stiger. Det gør også, at vi kan holde flere folk i beskæftigelse,« siger Erna Solberg.

Men omkostningerne forbundet ved det antal flygtninge, der kommer til Norge, har allerede spist lidt af den velbevarede olieopsparing i år, som det tidligere kun var tilladt at tage et mindre og stærkt reguleret beløb af. Derfor arbejder også den norske regering på højtryk for at få flygtningene i job.

»Mange af dem, der kommer, har ikke kvalifikationer, som passer til vores arbejdsmarked. Vi ser, at det tager fem, seks, syv år at få mændene i arbejde, og for kvinderne kommer det først endnu senere,« siger Erna Solberg.

Heller ikke Norge har knækket koden til, hvordan flygtningene kommer endnu hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Men Erna Solberg tyr til noget af det, hun kender, fra hun var kommunalminister og jern-Erna: Hun vil stille flere krav til flygtningene.

»Vi skal have en hurtigere afklaring af folks kompetencer. Hvis du siger, du er tømrer eller cementarbejder fra et eller andet land, så må du kunne få realtestet dine kompetencer hurtigt. Samtidig må skolesystemet tilpasses bedre til at være fleksibelt for den enkelte, sådan at vi kan give dem lige nøjagtigt det, de mangler. Det tror jeg vil være en ganske gunstig investering,« siger Erna Solberg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.