Nordjyske kvinder er utrygge ved nærgående asylansøgere i nattelivet

Thisted Kommune sender i weekenden medarbejdere ud i Thisteds natteliv for at afværge konflikter. Det sker efter meldinger fra unge kvinder om upassende opførsel af mænd fra byens asylteltlejr.

Anette Thinggaard bestyrer det lokale Thisted-værtshus Børsen. Hun føler sig som en række unge piger i byen utryg ved de udenlandske mænd. De lægger sjældent ret mange penge i baren, siger Anette Thinggaard, der tilføjer, at  de mandlige asylansøgere især skræmmer unge kvinder væk.
Anette Thinggaard bestyrer det lokale Thisted-værtshus Børsen. Hun føler sig som en række unge piger i byen utryg ved de udenlandske mænd. De lægger sjældent ret mange penge i baren, siger Anette Thinggaard, der tilføjer, at  de mandlige asylansøgere især skræmmer unge kvinder væk.

Mandlige asylansøgere optræder for nærgående over for unge kvinder i Thisteds natteliv. Det konstaterer Lars Sloth, direktør for børne- og familieforvaltningen i Thisted Kommune, efter at lokale kvinder på Facebook har luftet deres frustrationer over byens nye bargæster.

»Flere piger har følt sig utrygge på gaden, hvor de er blevet antastet af asylansøgere. Det samme er sket ude på dansegulvet i nattelivet,« siger Lars Sloth, som også har ansvaret for asylområdet i Thisted Kommune, til Ritzau.

Kommunaldirektøren forklarer derudover, at flere beboere fra asylteltlejren i Thisted har svært ved at styre deres indtag af alkohol.

»Vi har i den seneste weekend oplevet, at der er flere asylansøgere, der drikker sig lidt for beruset og er blevet kørt i detentionen. Det er selvfølgelig at gå over grænsen,« siger han.

På det lokale Thisted-værtshus, Børsen, bemærker bestyrer Anette Thinggaard tirsdag sidst på eftermiddagen, at hun – ligesom kvinderne på Facebook – også føler sig utryg ved de udenlandske mænd. De lægger sjældent ret mange penge i baren, siger Anette Thinggaard, der tilføjer, at de mandlige asylansøgere især skræmmer unge kvinder væk.

»Vi vil helst undgå, at de kommer i store flokke,« siger bestyreren og tilføjer, at hun ikke selv har oplevet eller overværet episoder, hvor de udenlandske mænd har været for nærgående.

Forsøgt presset til Facebook-venskab

Ifølge politikommissær Jørgen Jensen har lokalpolitiet i Thisted ikke modtaget anmeldelser om konkrete overgreb mod kvinder.

»Vi har godt hørt om det, men vi har ikke modtaget anmeldelser om krænkelser. Vi har kun én anmeldelse her fra weekenden, hvor to 16-årige piger på stationen i Thisted følte, at et par udenlandske mænd var lidt nærgående, da de forsøgte at presse dem til at blive venner på Facebook,« siger han til Ekstra Bladet.

Generende opførsel og ubehagelige tilnærmelser fra mandlige asylsøgere står højt på dagsordenen i Europa efter flere hundrede anmeldelser om flokvise og voldsomme overgreb mod kvinder nytårsaften i Køln. Siden er det kommet frem, at svensk politi har forsøgt at mørklægge tidligere sager om udenlandske drenges overgreb mod piger under en musikfestival for unge i Stockholm.

Thisted Kommune har siden november 2015 drevet et såkaldt asylnødcenter med plads til i alt 368 asylsøgere, i Thisted.

Lejren, hvor asylansøgere venter på plads i et af landets permanente centre, er primært beboet af enlige mænd, som er indkvarteret i 25 opvarmede telte og i en tidligere gymnastikhal indrettet til sovesal.

I Thisted-lejren får beboerne hver dag serveret tre måltider mad, og hver 14. dag får de enlige mænd udbetalt et beløb på 128 kroner, hvis de deltager i den daglige rengøring af lejren.

I dagtimerne bliver beboerne, ud over det danske sprog, undervist i, hvordan det danske samfund er skruet sammen, og i hvordan man skal gebærde sig i det.

Ikke desto mindre skærper kommunen nu indsatsen for at imødegå kritikken fra de unge kvinder og sender den kommende weekend medarbejdere ud i nattelivet.

»Vi vil forsøge at øge kommunikationen med de her mænd for at fortælle dem, hvad god opførsel er, og hvordan man opfører sig i og uden for bylivet. Det betyder, at vi i den kommende weekend sender SSP-medarbejdere ud i nattelivet,« siger børne- og familiedirektør Lars Sloth.

Onsdag besøger lokalpolitiet teltlejren for at indskærpe over for beboerne, hvordan man skal opføre sig på byens værtshuse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.