Nordisk kritik af dansk toldindsats

Nordiske toldforbund og politikere er utilfredse med den »tynde« danske toldindsats over for narkosmugling. Regeringen lover at øge indsatsen, men ikke med flere toldere.

Toldere fra Norge og Sverige ønsker, at den danske regering øger kontrolindsatsen for at få bugt med strømmen af hash og narko fra Danmark. Det norske toldforbund anser den danske grænsekontrol for helt utilstrækkelig.

»Det er klart, at med den stigning i beslaglæggelser, vi ser i Norge, så har vi den klare opfattelse, at det er virkelig tyndt med toldere i Danmark,« siger Fredrik Støtvig, forbundsleder i Norsk Tollerforbund.

Også det svenske toldforbund efterlyser handling: »Vi synes, det er beklageligt, at Danmark ikke har flere toldere. For der kommer jo meget narkotika ind i Danmark, og de fleste beslaglæggelser gør vi ved Øresundsbroen eller i Helsingborg,« siger formand Björn Hartvigsson fra Tull-Kust Forbundet.

Mens den danske toldindsats udgør ca. 500 årsværk, har Norge mindst 1.500 årsværk og Sverige 2.900 årsværk. Den markante forskel giver tydeligt udslag i narkofangster. I det første halvår af 2012 beslaglagde danske toldere bl.a. tre kg kokain og 118 kg hash, mens de svenske toldere nåede op på 8,5 kg kokain og 449,5 kg hash.

»De nordiske toldindsatser kan være svære at sammenligne, men man kan roligt sige, at vores indsats er væsentligt mindre end Sverige og Norges,« konstaterer formand for Dansk Told- og Skatteforbund, Jørn Rise.

Det norske Fremskridtsparti vil ikke acceptere narkostrømmen til Norge: »Det er de danske myndigheders opgave at gøre noget ved dette problem, og jeg går ud fra, at de er deres ansvar bevidst,« siger Hans Frode Asmyhr, medlem af Stortingets retsudvalg.

Det norske Høyre ser »betydelige svagheder« i den nordiske indsats og ønsker, at man sammen afsætter flere midler, oplyser næstformand i retsudvalget, André Oktay Dahl.

Imens foreslår det svenske Centerparti oprettelsen af et fælles Øresundspoliti.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) vil ikke kommentere kritikken, men meddeler, at regeringen vil øge indsatsen i samarbejde med politi og internationale myndigheder, men uden flere toldere.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.