Nødråb: Terrorindsatsen i København tynger politiet lokalt

Det forhøjede beredskab i København vil koste den borgernære politiindsats dyrt, lyder det fra samtlige politiforeningsformænd på Sjælland. De efterlyser åben og ærlig tale om konsekvenserne af antiterrorindsatsen. Rigspolitichefen mener, at man efter en nylig tilførsel af 130 mio. kr. står i en »langt bedre situation«. Det samme mener justitsminister Mette Frederiksen (S).

På mange måder ligner Bibliotekshaven sig selv.

Rundt omkring på bænke i den snart 100 år gamle have, der ligger som en oase i smørhullet mellem Christiansborg, Det Kongelige Bibliotek og Dansk Jødisk Museum, sidder folk og læser i godt selskab med en varm kop kaffe. Hovedstadens trafikstøj er afløst af klukkende lyde fra billedhuggeren Mogens Møllers otte meter høje marmorskulptur i vandbassinet, og rundt omkring i de mange blomsterbede aner man så småt forårets komme.

Men alt er alligevel slet ikke, som det plejer at være. For så ville der ikke gå to fuldt uniformerede politibetjente rundt i haven med maskinpistoler i hænderne. Det gør der nu.

Betjentene skal bevogte Det Jødiske Museum og er dermed et synligt billede på den massive politioprustning, der har præget København siden terrorangrebet i februar, som blandt andet kostede den jødiske dørvagt Dan Uzan livet under et attentat på synagogen i Krystalgade.

Men oprustningen i hovedstaden, der er en del af modsvaret på terrortruslen generelt og den særlige bekymring, der knytter sig til den jødiske minoritets institutioner, har en bagside.

En stor del af de mange betjente er nemlig hentet ind til København fra en række andre politikredse øst for Lillebælt, og det vil få store konsekvenser for det lokale politiarbejde.

Sådan lyder de entydige advarsler fra samtlige sjællandske politiforeningsformænd, som til sammen repræsenterer 4.783 betjente i politikredse med flere end 2,4 millioner indbyggere.

Advarslerne kommer til trods for, at Folketingets Finansudvalg i denne uge har vedtaget et såkaldt aktstykke, der giver politiet og PET en ekstrabevilling på 130 mio. kr. i 2015 som kompensation for de ekstraopgaver, det forhøjede terrorberedskab indebærer.

Pengene skal bl.a. gå til at udbetale overarbejde til betjentene samt til at ansætte administrativt personale fra andre faggrupper, der kan overtage noget af politiets arbejde for at frigøre ressourcer.

En af de bekymrede er Kaj Rasmussen, der er formand for politiforeningen i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi. Han mener, det er at gå på »markedet med løgnhistorier«, når flere ledende skikkelser i politiet hævder, at de mange mandskabsafgivelser ikke vil få konsekvenser for politiarbejdet.

»Hvis det bare skulle have et gran af sandhed i sig, så spilder man jo befolkningens skattemidler. Det er jo direkte naivt at forestille sig, at man kan fjerne så mange mandetimer, uden at det får konsekvenser for borgerne. Det tjener virkelig kun et formål, nemlig at dække over en virkelighed, som alle kan se. Det er nærmest fortrængning,« siger han.

Siden 2011 er antallet af politibetjente i Danmark faldet med knap 500 betjente.

I dag er der i alt 10.566 ansatte. Og netop det er kernen i problemet, påpeger politiforeningsformændene, for selv om ekstrabevillingen ganske vist kan bruges til eksempelvis frigørelse af ekstra hænder eller udbetaling af overarbejde, så ændrer det ikke på det grundlæggende forhold, at der er for få betjente til at løse de opgaver, som borgerne forventer.

Ifølge Michael Bergmann Møller, der er formand for betjentene i Københavns Politikreds, løser de ekstra penge derfor også kun »en lille del af problemet«.
»Men den eneste rigtige løsning er, at der starter nogle ekstra hold op på Politiskolen. For den her opgave bliver ikke mindre de næste år. Vi er nødt til at være flere politifolk,« siger han.

Ifølge ham er »nogle af de indsatsopgaver, der bliver nedprioriteret på nuværende tidspunkt« blandt andet »narkokriminalitet, lokalt politiarbejde og tilstedeværelsen i de særligt udsatte boligområder«.

Samme melding kommer fra Mogens Heggelund, der er formand for Midt- og Vestsjællands Politiforening.

»Vores problem er, at vi mangler folk. Den her hændelse understøtter jo bare det problem. Og de penge, der er blevet afsat, løser jo ikke den konkrete udfordring, vi står med. Der vil stadig være opgaver, der ikke bliver løst på samme måde,« siger Mogens Heggelund.

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, mener da også, at politiet er »presset som aldrig før«. Han savner, at man taler ærligt om konsekvenserne af den situation og efterlyser mere langsigtede svar.

»For det ulykkelige er, at det ikke går over. Det er ikke COP15 (klimatopmøde, red.) eller et præsidentbesøg. Det er en ny virkelighed, hvor der er nogle nye opgaver, som dansk politi skal tage sig af. Og det skal tages fra nogle ressourcer, vi har haft tidligere. Selvfølgelig har det en konsekvens for den enkelte borger,« siger han.

I Københavns Vestegns politikreds har det store pres og de mange betjente, der skal udlånes til København, fået den meget konkrete konsekvens, at man har valgt at lukke tre afdelinger, oplyser Jørgen Jensen, der er formand for kredsens politiforening. Blandt afdelingerne er en såkaldt operativgruppe med 15-16 mand, der har fokuseret på indbrudstyverier og narkotika på gadeplan.

Direkte adspurgt, hvad der sker, hvis en borger anmelder et indbrud, svarer Jørgen Jensen:

»Hvis der var indbrud, ville der komme en patrulje ud for at optage anmeldelsen, undersøge huset og se, om der var nogle spor. Derefter ville man skrive sagen – og så ville den ellers komme til at ligge på en hylde.«

»Der er ikke den opfølgning og efterforskning på indbrudstyveri, der plejer at være. Der er heller ikke det samme antal folk ude på gader og stræder, S-togsstationer og boligområder til at holde øje med narkokriminalitet,« fortsætter Jørgen Jensen.

Én ting er de konsekvenser, som det forhøjede beredskab i København vil få fremover. Noget andet er de konsekvenser, det allerede har fået siden den nu afdøde og formodede terrorist, Omar El-Hussein, i midten af februar åbnede ild mod først et debatarrangement på Østerbro og siden den jødiske synagoge i Krystalgade.

Og netop det kaster et fortroligt notat fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politikreds, som Berlingske er i besiddelse af, nyt lys over.

Notatet er forfattet af chefpolitiinspektøren i kredsen, der betjener knap 400.000 danskere borgere, og oplister en række bemærkelsesværdige nedprioriteringer af »kerneindsatser« i flere politiafdelinger som en direkte »konsekvens af de massive personaleafgivelser« til København.

Udlændingekontrolafdelingen (UKA), der blandt andet kontrollerer illegal indvandring, menneskesmugling, kriminalitet begået af udlændinge og social dumping, skal eksempelvis droppe 75 pct. af deres kontrolindsats.
I færdselsafdelingen skal man også nedprioritere en række opgaver, blandt andet indsatsen mod »trafikfarlige forseelser« og hastighedskontroller.

På gadeplan neddrosles de »præventive og tryghedsskabende fodpatruljer«, der skal afværge »berigelseskriminalitet« fra »tilrejsende kriminelle«, ligesom man neddrosler fodpatruljerne ved banegårdene. Og på havet dropper man »helt« den »maritime kontrol« i hele 2015.

Slutteligt skal politikredsen neddrosle deres tilstedeværelser ved en række programsatte begivenheder såsom en superligakamp mellem FC Vestsjælland og F.C. København samt Grøn Koncert i Næstved, ligesom »hundeafdelingens træning bør reduceres til et absolut (men forsvarligt) minimum«, som der står i det fortrolige notat.

Til gengæld skal det daglige beredskab, som fortsætter uændret, »i det omfang, det er muligt, prioritere« at lukke nogle af de huller, der opstår i eksempelvis udlændingekontrollen »som en følge« af afdelingens »manglende indsats og mange afgivelser«.

Slagelse Politistation er ligesom andre lokale politikredse hårdt ramt af politiets oprustning i København. En enorm over-arbejdspukkel som følge af terrorangrebene i hovedstaden gør det vanskeligt at holde øje med kriminalitet i provinsen.
Slagelse Politistation er ligesom andre lokale politikredse hårdt ramt af politiets oprustning i København. En enorm over-arbejdspukkel som følge af terrorangrebene i hovedstaden gør det vanskeligt at holde øje med kriminalitet i provinsen.

Ifølge kredsens politidirektør, Lene Frank, har det været »nødvendigt« at skære »groft ned« på en række afdelinger for at holde beredskabet oppe. Hun forventer dog, at Folketingets ekstrabevilling vil gøre en forskel.

Samtidig oplyser hun til Berlingske, at kredsen ikke skal afgive lige så mange mandskabstimer, som man skulle, da det interne notat blev forfattet for tre uger siden. Her havde man udsigt til at skulle undvære 56.100 timer svarende til 4.675 vagter af 12 timers varighed på blot 23 uger. Hvor meget mindre, kredsen nu skal afgive, har hun dog endnu ikke overblik over.

Politidirektøren vil derfor nu undersøge, hvor mange nedprioriteringer der fortsat er nødvendige.

»Men det ændrer ikke på, at der fortsat skal foretages prioriteringer. Hvor meget, vi ender med at må nedprioritere, kan kun tiden vise, men de her ekstra midler letter selvfølgelig trykket på os,« siger hun.

Blandt de områder, som man »formentlig« vil kunne opprioritere igen, er ifølge Lene Frank udlændingekontrollen og færdselsafdelingen. Det vil dog med al sandsynlighed kræve, at betjentene fortsætter det massive overarbejde, der har været en realitet siden terrorangrebet. På lidt mere end en måned – fra 14. februar til 22. marts – har kredsens 607 betjente optjent næsten 12.000 overarbejdstimer.

Krudttønden efter terrorangrebet på Østerbro i København mandag morgen den 16. februar 2015.  Talstærkt politi blev indkaldt fra politikredse uden for København for at deltage i afspærringer og patruljeringer i gadebilledet.
Krudttønden efter terrorangrebet på Østerbro i København mandag morgen den 16. februar 2015.  Talstærkt politi blev indkaldt fra politikredse uden for København for at deltage i afspærringer og patruljeringer i gadebilledet.

Også i Nordsjællands Politikreds arbejder man massivt over i et forsøg på at få enderne til at nå sammen. Her har betjentene i beredskabet vagter på 12 timer af gangen, og det er »slet ikke meningen, fordi man skal være knivskarp til at køre for fuld skrue ned ad motorvejen eller håndtere våben«, lyder det fra Tom Steffensen, der er formand for den nordsjællandske politiforening.

Også han kalder det »indlysende«, at de skrappe krav til politiets tilstedeværelse i København vil få konsekvenser for det almindelige politiarbejde. Ifølge ham vil det komme til udtryk i form af et dårligere serviceniveau og længere sagsbehandlingstider.

»Og så er det klart, at hvis man har et område som narko, så er der ikke ret mange, der anmelder det til politiet. Det skal politiet selv være opsøgende på. Og de steder går man bare ikke ud, hvis man er presset. Det må man nedprioritere,« siger han.

I Rigspolitiet afviser rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg dog, at ekstrabevillingen er alt for lav, og at det forhøjede beredskab i København vil gå ud over det almindelige politiarbejde. Han mener omvendt, at politiet nu står i en »ny og langt bedre situation«.

Bomberyddere måtte dagen efter angrebet på Krudttønden rykke ud for at tjekke en mistænkelig genstand, mens politiet afspærrede pladsen i en times tid. Terrorangrebene førte til et massivt forhøjet beredskab i København.
Bomberyddere måtte dagen efter angrebet på Krudttønden rykke ud for at tjekke en mistænkelig genstand, mens politiet afspærrede pladsen i en times tid. Terrorangrebene førte til et massivt forhøjet beredskab i København.

»Den lokale prioritering af opgaver er lettet, og de politikredse, der har bistået København, kan blive tilført flere midler til at fokusere yderligere på de lokale opgaver og få flere folk på gaderne. Derudover kan de udbetale overarbejde, og de kan ansætte folk fra andre faggrupper, som kan løse nogle af de opgaver, som i dag løses af politifolk,« siger han til Berlingske.

Kan du garantere, at det er en fuldt dækkende løsning?

»Nu skal vi jo snakke med vores politidirektører inden for kort tid. Men det er helt oplagt, at der foreligger en ny situation, fordi vi har fået de her penge, ligesom vores plan om at frigøre politiressourcer ved at ansætte medarbejdere fra andre faggrupper end politifolk vil yde et stort bidrag til at løse de her udfordringer.«

Men det er jo dér, der er politiforeningsformænd, der mener, at det er et kludetæppe at påstå, at det kan løse det her problem. At man kan fjerne så mange mandskabstimer, uden at der er noget, der går væk?

»Det er klart, at de enkelte kredse har været nødt til at prioritere. Den helt ekstraordinære situation, vi har været i og fortsat er i, har betydet noget for den måde, man har måttet prioritere på. Det ville være mærkeligt, hvis ikke det kunne mærkes hårdt. Men jeg synes, vi er kommet godt igennem det, og at der nu er lys for enden af tunnellen. Vi har nogle meget, meget gode planer for at komme igennem den her situation, og det, tror jeg på, vil bringe os langt,« siger rigspolitichefen.

Rigspolitiet ønsker ikke at oplyse, hvor mange mandskabstimer, man har tænkt sig at kalde til København fra andre politikredse. Men rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg siger, at det »gradvist vil blive mindre«.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) er fortrøstningsfuld i forhold til at få det hele til at gå op.

Hun påpeger i en skriftlig kommentar, at ekstrabevillingen skal »sikre«, at det »høje beredskab i videst mulige omfang netop ikke skal gå ud over andre politiopgaver«.

Men, fortsætter ministeren:

»Regeringen forholder sig selvfølgelig løbende til, om der kan blive behov for yderligere ressourcer. Samtidig skal politiforligskredsen snart indlede forhandlinger om politiets økonomi for de kommende år, så vi også på den lange bane kan sikre ro om politiets økonomi«.

»Når det er sagt, er det naturligt, at det har konsekvenser, når der har været et terrorangreb i Danmark. Rigtig mange politifolk har været i højt beredskab i en periode, og det kræver selvfølgelig ressourcer,« skriver ministeren.

Berlingskes journalist, Jens Anton Bjørnager, har bidraget til denne artikel.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.