6. februar 2012, 10:13 – opdateret 6. februar 2012, 10:14
Der er størst sandsynlighed for at finde en lejebolig i februar og marts måned. Det viser i hvert fald nye tal fra Boligportal.dk, en af landet største udbydere af lejeboliger.
- Tallene viser, at februar og marts er de to måneder på året, hvor man som boligsøgende har de største chancer for at finde en lejebolig, siger Henrik Løvig, adm. direktør i Boligportal.dk.
Han tilføjer, at der ganske enkelt er færre om buddet i disse to måneder. Også selvom, at en del begynder deres studie i netop februar.
August og september er klart de største studiestart-måneder og dermed også de sværeste måneder at finde en lejebolig i, lyder det fra Boligportal.dk.
BNB

































