Nej tak til muslimske sviger- og børnebørn

Halvdelen af ikke-muslimske danskere er imod, at deres børn stifter familie med muslimer, viser en undersøgelse. De frygter især, at døtrene bliver undertrykt og børnebørnene omskåret, vurderer ekspert. Danskere er dog generelt imod svigerbørn, der har en anden baggrund end deres egen, lyder forklaringen.

En Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske viser, at næsten halvdelen af de adspurgte danskere ikke vil have muslimer som sviger- og børnebørn. Hos familien Sheraz Rovsing har man kombineret både pakistansk-muslimske og danske traditioner.
En Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske viser, at næsten halvdelen af de adspurgte danskere ikke vil have muslimer som sviger- og børnebørn. Hos familien Sheraz Rovsing har man kombineret både pakistansk-muslimske og danske traditioner.

Forestil dig, at din søn eller datter kommer hjem og introducerer dig for sin kæreste, og at denne kæreste bekender sig til islam. Hvad vil du mene om det? Og hvad vil du mene, hvis de to valgte at få børn sammen? Helt ærligt?

Selv om man betragter sig selv som en tolerant person, der måske endda hylder multikulturalisme og diversitet, er der tilsyneladende klare grænser for, hvor tæt integrationen må komme på ens eget liv – grænsen lader til at gå ved familien. I hvert fald viser en TNS Gallup-undersøgelse, at hele 49 procent vil være imod, at deres børn stifter familie med en partner, der bekender sig til islam. Kun otte procent ville være »positive« eller »meget positive« over for dette.

Ifølge Lise-Lotte Duch, leder af FAKTI, en forening som tilbyder undervisning, aktiviteter og rådgivning til kvinder med indvandrerbaggrund, skyldes det først og fremmest, at danskere og muslimer ikke kender hinanden bedre, end de gør.

»Man er jo altid bange for det, man ikke kender. Skal børnebørnene så ikke holde jul, og kan vi så ikke drikke vin, når vi har gæster? Det er den slags bekymringer, mange får. Vi skal lære hinanden at kende og få nedbrudt utrygheden,« mener Lise-Lotte Duch.

Bekymringer om opdragelse og hverdagsliv Modstanden mod de blandede ægteskaber kan dog også bunde i bekymringer, som rækker langt ud over spørgsmålet om ramadan i stedet for jul og alkohol til familiefesterne, mener Mehmet Necef, lektor på Institut for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

»De fleste danskere er klar over, at danskernes værdier er i clinch med mange muslimers syn på kønsligestilling og på relationen mellem generationerne, der ikke er lige så demokratiske, som mellem de fleste danskere,« fortæller han.

Danske forældre er konkret bekymrede for, at deres døtre vil blive undertrykt af deres muslimske mand og tvunget til at gå med tørklæde, forklarer Mehmet Necef.

»Jeg tror, den største bekymring lyder: Vil min kommende muslimske svigersøn behandle min datter og mine børnebørn rimeligt? Vil de fremover have de samme friheder som etniske danskere har? De kan også være bekymrede for, at børnebørnene skal omskæres. Og det er jo rationelle spørgsmål,« forklarer Mehmet Necef. 

Forældres bekymringer omkring opdragelse og hverdagsliv er i mange tilfælde reelle, og de fleste par med forskellig kulturel baggrund vil da også opleve konflikter og udfordringer i forholdet, mener integrationskonsulent, forfatter og debattør Mehmet Yüksekkaya.

»I starten, når man er forelsket, er alt idyllisk. Men så kommer hverdagen, spørgsmålet om jul og ramadan, og får man børn, så er der spørgsmålet om opdragelse, omskæring og meget andet, som man ikke har taget højde for. Det volder et hav af problemer i rigtig mange tilfælde, og det ender i en masse usikkerhed og modvilje – og så kommer der støj på linjen mellem de to familier,« fortæller integrationskonsulenten.

De generelle værdiforskelle

Mehmet Yüksekkaya kender til en række tilfælde, hvor den danske kvinde har konverteret til islam. 

»De prøver at gå med tørklæde, de lærer Koranen og er muslimer, men ofte fungerer det bare ikke,« siger han.

Adjunkt og ph.d. Brian Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet mener imidlertid ikke, at danskernes forbehold over for blandede par handler så meget om religion, men snarere om en modstand mod værdiforskelle i det hele taget.

»Det er ikke kun over for muslimer, tolerancen ikke er stor, men i det hele taget over for det, der er fremmed. Så snart man møder nogle andre værdier, synes vi, at det bliver for kompliceret. Du vil sikkert også kunne spørge veluddannede danskere, om de ville lade deres barn vie til en arbejder, som ikke har nogen uddannelse, fra Sydhavnen, og fra mange danskere få svaret nej. De vil sige, at det bare ikke går – de kan ikke finde ud af det sammen,« forklarer Brian Jacobsen. 

At andelen af danskere, der er imod de blandede par er så høj, mener han dog alligevel er udtryk for, at vi som samfund fortsat har udfordringer i forhold til at skabe mere integration.

»Det viser, at politikere og kommentatorer stadig har en opgave i forhold til at normalisere situationen. Hvis man vil have samfundet til at hænge sammen, skal vi også kunne acceptere en vis grad af anderledeshed. Både i uddannelse, sociale spørgsmål, værdier og politiske holdninger,« siger Brian Jacobsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.