Nazijæger: »Det sværeste er at skabe politisk vilje til at retsforfølge dem«

Nazijægeren Efraim Zuroff politianmeldte tirsdag en 90-årig dansker for sin rolle i masseudryddelse af jøder i en arbejdslejr i Hviderusland under Anden Verdenskrig.

Den israelske nazijæger Efraim Zuroff anmelder en dansk Frikorps-soldat for krigsforbrydelser tirsdag 21. juli 2015 på politistation Station City i København. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Den israelske nazijæger Efraim Zuroff anmelder en dansk Frikorps-soldat for krigsforbrydelser tirsdag 21. juli 2015 på politistation Station City i København. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Den brogede skare på omtrent 15 personer i køen foran Station City på Halmtorvet gør store øjne ad postyret.

Som Efraim Zuroff ruller op til kantstenen i en taxa og åbner bildøren, bliver han øjeblikkeligt belejret af fotografer og journalister, der eskorterer den internationale nazijæger de få meter forbi køen til politistationens svingdør.

Helt efter planen; nazijægeren Efraim Zuroff lægger ikke skjul på, at den offentlige opmærksomhed spiller en særlig rolle i arbejdet med at få stillet nazistiske krigsforbrydere til ansvar for deres ugerninger.

»Mange tror, at det sværeste er at finde frem til nazisterne i dag. Men det er det ikke. Det sværeste er at skabe politisk vilje til at retsforfølge dem. Derfor handler det her også om at lægge et pres på Danmark, for uden pression kommer der ikke til at ske noget. Det er sådan, disse ting fungerer. Og vi er i et kapløb mod tiden,« siger Efraim Zuroff fra Simon Wiesenthal Centeret, hvor hans formelle titel er »chief nazihunter«.

»Jeg plejer at sige, at jeg er en tredjedel detektiv og en tredjedel historiker. Men jeg er også en tredjedel politisk lobbyist, for ganske mange lande har ikke interesse i at stille disse mennesker for en domstol. De fleste regeringer vil gerne spare sig selv for den dårlige omtale og omkostningerne,« siger Efraim Zuroff og skoser i den forbindelse den danske regering for ikke at have reageret på nye historiske oplysninger om den 90-årige Helmuth Leif Rasmussen, som kom frem sidste år.

Nazijægeren opfordrede sidste år daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) til at sætte gang i en videre undersøgelse af, om danskeren kunne retsforfølges i forbindelse med massehenrettelser af jøder i Bobruisk-lejren i Hviderusland, hvor han som frikorpsmand var udstationeret. Men efter et nedslående svar fra justitsministeren besluttede Efraim Zuroff sig for personligt at indgive anmeldelsen.

»Jeg er her, fordi hun afviste at gøre noget. Det ironiske er, hvis sagen bliver ført, at det i så fald vil ske, fordi en mand fra Israel kom til København og politianmeldte en dansker, som begik en forbrydelse i Hviderusland. Men forhåbentlig vil den danske offentlighed forstå vigtigheden af at retsforfølge disse mennesker. For det her er først og fremmest et dansk anliggende, selv om det helt åbenlyst også er vigtigt for folk uden for Danmark,« siger han.

Det udeblevne retsopgør

Nazijægeren spiller således en hovedrolle i det, der kan blive det sidste kapitel i historien om Danmarks retsopgør med overløberne i nazisternes tjeneste. Lige som den nu politianmeldte 90-årige Helmuth Leif Rasmussen er de tidligere Frikorps Danmark-medlemmer efterhånden langt oppe i årene.

Beslutter anklagemyndigheden at rejse tiltale, bliver sagen den første retssag i 65 år mod en dansk nazist for gerninger begået under Anden Verdenskrig. Og ifølge nazijægeren er det på høje tid.

»Ingen i de nordiske lande viste interesse for, hvad de (de nordiske nazister, red.) gjorde sig skyldige i under krigen. Ingen stillede dengang det vigtige spørgsmål, om disse mennesker var involveret i krigsforbrydelser. Det her kan derfor blive en vanskelig sag for Danmark, fordi det kan skæmme landets ellers gode rygte. Men vi vil se retfærdigheden ske fyldest,« siger Efraim Zuroff, der gennem tiden har været involveret i sager mod cirka 40 nazister. Modsat tidligere sager har Simon Wiesenthal Centeret dog ikke foretaget en selvstændig efterforskning af den danske sag. Nazijægerens anmeldelse af den 90-årige dansker beror derimod på oplysninger gravet frem fra arkiverne af to danske historikere.

Museumsinspektøren på Frøslevlejrens Museum, Dennis Larsen, og lektor Therkel Stræde fra Syddansk Universitet udgav sidste år bogen »En skole i vold«, som blandt andet er baseret på politiafhøringer af Frikorps Danmark-medlemmer fra efterkrigstiden.

Heraf fremgår det, at Helmuth Leif Rasmussen dengang fortalte politiet, at han havde vagttjeneste i Bobruisk-lejren, og at han i den forbindelse kendte til massehenrettelserne af jøderne i lejren.

De jødiske fanger blev »beordret til at afføre sig deres klæder og fik herefter ordre til at lægge sig på maven i graven. Når det var sket, blev de skudt med nakkeskud,« står der i afhøringsrapporten.

Helmuth Leif Ramussen har over for Berlingske afvist at have kendskab til eller deltaget i krigsforbrydelser. Ikke desto mindre sammenligner lektor Therkel Stræde Helmuth Leif Rasmussens rolle i massehenrettelserne af jøder i Bobruisk med en aktuel sag fra Tyskland, hvor Auschwitz-bogholder Oskar Gröning blev idømt fire års fængsel for medvirken til massedrab.

»Vi har nøjagtig den samme situation her. Der er tale om en dansker, som var vagtmand og altså med til at få den her udrydelseslejr til at fungere. Det har han selv forklaret under en retssag i 1948 mod hans foresatte, som blev idømt fem års fængsel for et drab i lejren,« siger Therkel Stræde, der lige som en række andre danske historikere og jurister kritiserer det udeblivende retsopgør.

»Danmark bryster sig af en høj profil med hensyn til menneskerettigheder og retssikkerhed, og vi har været med til at oprette krigsforbryderdomstolen. Derfor virker det hult og selvmodsigende, at vi godt vil lære resten af verden, hvordan man kommer efter gerningsmænd til folkedrab. Men vores egne vil vi ikke tage opgøret med«.

 

 

 

 

 

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.