Nationalister snyder autonome

Autonome fra Aarhus og København blokerer fynske togstationer for at stoppe nationalistisk fest. Men deltagerne tager ikke toget.

Flere grupper autonome og antifascister, der lørdag har kurs mod Fyn, kommer sandsynligvis til at tage hjem med en lang næse.

Grupperne, der kommer fra blandt andet Aarhus og København, vil blokere øens tre største jernbanestationer for at standse tilstrømningen til en nationalistisk sommerfest arrangeret af Danskernes Parti. Men festens deltagere kommer slet ikke i tog, fortæller arrangør og partileder Daniel Carlsen til bt.dk.

- Vi har været i dialog med politiet i flere uger, for vi vidste godt, at de autonome ville komme, og de har jo flere gange bevist, at de kan være ret brutale. Men vi tager det nu ganske roligt, for vi kommer slet ikke til at mødes. Vi har arrangeret fællestransport i biler for alle deltagere, siger partilederen.

Frygten for en voldelig konfrontation med de tilrejsende autonome har Danskernes Parti til at hemmeligholde adressen for dagens sommerfest. Skulle det alligevel lykkes demonstranterne at finde adressen, forsikrer Daniel Carlsen, at partiets medlemmer trods tidligere voldsdomme vil afholde sig fra fysiske konfrontationer.

Danskernes Parti, der betegner sig som nationaldemokratisk, har de seneste dage gennem den fynske lokalpresse forsøgt at invitere repræsentanter fra de autonome grupper til at deltage i et fredeligt debatmøde under sommerfesten, men har ifølge Daniel Carlsen ikke fået svar.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.