Næste uge bliver iskold

De kommende dage blæser en kold vind ind over Danmark, så selvom temperaturen stiger, vil det føles ligeså koldt som i dag.

Is- og kuldegrader afholder ikke Victor, 13 år, fra at tage en tur på løbehjulet ved Tuborg Havn.
Is- og kuldegrader afholder ikke Victor, 13 år, fra at tage en tur på løbehjulet ved Tuborg Havn.

Danmark er søndag stået op til endnu en iskold morgen, og der er ingen grund til at gemme hue, vanter og de lange underbukser væk lige foreløbig. For frosten og de iskolde morgener fortsætter en uges tid endnu, skriver bt.dk.

- Der er kulde over Danmark i dag, og det fortsætter også de næste fem til syv dage, fortæller vagthavende metrolog ved TV 2 Vejret, Andreas Nyholm, til bt.dk.

Natten mellem lørdag og søndag nåede temperaturen flere steder i landet helt ned på 12-14 frostgrader. Den kommende uge vil temperaturen ikke komme helt så langt ned, men det vil stadig føles mindst lige så koldt, forklarer Andreas Nyholm.

- I morgen og i de kommende dage vil det nok blive lidt varmere - nok minus 1 til minus 4 grader - men til gengæld vil en jævn til hård vind fra øst blæse ind til os, og det betyder, at det faktisk vil føles koldere, end det gør her søndag morgen. Det vil føles som minus 15 grader de fleste steder, nogle steder helt ned til minus 20 grader, siger han.

Når metrologen kigger længere frem i prognoserne, er der dog klare tegn på, at vinterkulden er på retur.

- Vi kommer sandsynligvis til at få plusgrader, inden vi går ind i februar, siger Andreas Nyholm.

Han vurderer, at frem mod slutningen af måneden vil fronter med varme presse på fra vest og give os plusgrader på tre til fem.

Trods kulden er der dog ikke grund til at advare morgentrafikken mod sne- og isglatte veje.

- Der kan være pletvis glatte veje og frost, men det burde ikke give problemer. Det er nok mere cyklisterne, der skal være opmærksomme og tage rigtig godt med tøj på, for det bliver virkeligt koldt, siger Andreas Nyholm.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.