Næse til Aarhus Kommune for at sylte handicappede

Aarhus Byråd har besluttet at bygge 118 boliger over de næste tre år til borgere med handicap. Men at lade borgere vente så længe er ulovligt, kritisererer Statsforvaltningen.

Aarhus Kommune får endnu en næse fra Statsforvaltningen i Midtjylland for ikke at leve op til lovgivningen over for voksne borgere med handicap.

Det skriver Århus Stiftstidende. Statsforvaltningen gav allerede sidste år i juni Aarhus Kommune en næse for i årevis at have syltet borgere med handicap, der er visiteret til en bolig med pædagogisk hjælp. Flere har ventet fem-seks år på egen bolig, så de kan flytte fra deres forældre.

Aarhus Kommune erkendte i sensommeren, at den ikke fuldt ud levede op til lovens krav, og et stort flertal i byrådet besluttede med budgetforliget for 2013 at afsætte ekstra driftsmidler til pædagogisk hjælp i botilbuddene fra 2013 og frem samtidig med, at man fandt 37,6 mio. kroner at bygge nye boliger for, der vil stå klar frem mod og i 2016.

Det betyder, at alle de 118 handicappede, der i dag står på venteliste, vil få en bolig senest i 2016. Indtil da vil de få tilbudt en midlertidig bolig, så de skal flytte to gange.

Men det er ganske enkelt ikke godt nok, slår Statsforvaltningen fast i et nyt, 12 siders langt brev til Aarhus Kommune. De nye boliger kommer alt for langsomt, og dermed lever kommunen ikke op til lovens krav, fastslår Statsforvaltningen. Tilsynet kræver svar på, hvorfor ventelisten ikke kan afskaffes på kortere tid end tre år.

»Statsforvaltningen slår atter fast, at Aarhus Kommune ikke overholder lovgivningen. Det er dybt pinligt for kommunen. Byrådet har helt bevidst snydt en gruppe handicappede mennesker for deres lovfæstede ret til noget at bo i. Det er diskriminerende, og det er nedværdigende,« siger Helen Conway-Blake, der er mor til en autistisk søn, til Århus Stiftstidende.

Socialrådmand Hans Halvorsen (S) afviser, at der er tale om en ny næse til kommunen.

»Det er en kritisk udtalelse, hvor Statsforvaltningen ikke er tilfreds med vores forklaringer. Og det er jeg lidt forbavset over,« siger rådmanden, der har indledt en nærmere dialog med Statsforvaltningen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.