Når velstillede forældre svigter

Psykisk omsorgssvigt i ressourcestærke familier kan være svært at opdage. Forældre i de højere samfundslag er ikke i kontakt med systemet og vil helst undgå det.

23-årige Michael Oxhøj fortalte i søndagens Berlingske om livet som omsorgssvigtet i pænt overklassehjem i Gentofte. »Jeg blev nok bare opfattet som et lidt mærkeligt barn, og ingen sagde noget, fordi mine forældre var meget ressourcestærke. De kunne svare igen,« lød hans konklusion, som flere eksperter giver ham ret i.
23-årige Michael Oxhøj fortalte i søndagens Berlingske om livet som omsorgssvigtet i pænt overklassehjem i Gentofte. »Jeg blev nok bare opfattet som et lidt mærkeligt barn, og ingen sagde noget, fordi mine forældre var meget ressourcestærke. De kunne svare igen,« lød hans konklusion, som flere eksperter giver ham ret i.

Huset har en flot facade. Indvendigt bor veluddannede, velstillede forældre med børn, der udadtil har det godt, men som bag facaden oplever psykisk omsorgssvigt. Et svigt, der kan være vanskeligt at opfange for de sociale myndigheder, fordi de ressource­stærke forældre ved, hvordan de skal svare igen.

Sådan lød konklusionen fra 23-årige Michael Oxhøj i søndagens udgave af Berlingske, der selv har oplevet en sådan opvækst. En konklusion eksperterne giver ham ret i.

Niels Peter Rygaard er psykolog og har i mange år beskæftiget sig med omsorgssvigtede børn. Han mener, at vores sociale system er gearet til de svage.

»Skolen og forvaltningen konfronterer sjældent overklassen med deres omsorgssvigt. Vi har et hierarkisk samfund, hvor magten betyder noget. Hvis forældre i overklassen eller den højere middelklasse oplever problemer med deres børn, vil de heller aldrig selv kontakte systemet. I de velstillede områder har man en forestilling om den perfekte familie, som er svær at bryde. Der ligger et meget stort prestigetab, hvis den bliver brudt.«

Niels Peter Rygaard har tidligere holdt kurser for kommuner om forebyggelse af seksuelle overgreb. Der var stor forskel på reaktionen afhængigt af indkomstniveauet i kommunen.

»Når jeg var ude i rabarberkvarterne, havde lederne ingen problemer med at tale om børnenes vanskeligheder, og de havde endda et meget åbent sprog omkring det. I de rigere kvarterer nægtede de simpelthen at deltage i en overgrebsordning. Der var det et tabu,« siger Niels Peter Rygaard.

Forudfattede meninger

Vi tror, at penge hænger sammen med ordentlighed, omsorg og kærlighed. Den forestilling skal vi give slip på, lyder det fra børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen. Han ser Michael Oxhøjs historie som en huskeseddel til det offentlige system.

»Det bygger på nogle forudfattede meninger om, at de velstående lag består af folk, der har styr på det. Vi svigter ofte de børn, fordi vi tror på forældrene. Vi er så vant til historier som Tøndersagen, at vi tror, at anstændigheden hører hjemme i de lag, der har det socialt godt. Den fraværende far og egoismen er i den grad udbredt i de højere klasser. Konsekvensen er, at børnene forbliver usete og bærer den smerte resten af livet.«

Socialt dårlige kår afslører, hvor dårligt et barn har det. Socialt gode kår kan skjule det.

»Velstand fungerer som en slags buffer, hvor man søger privat hjælp eller indskriver barnet på en kostskole. Forældrene sidder på en magt, hvor de kan tale igen til systemet. Derfor er det svært for en lærer eller en pædagog at indberette dem. De tør ikke fastholde deres forståelse af barnet. Der er et skævt magtforhold fra starten,« siger Per Schultz Jørgensen.

Den mest udbredte form for omsorgssvigt er psykisk og begynder altid med, at børnene er for meget alene. I de højere samfundslag hænger det ofte sammen med forældrenes engagement i deres karriere, vurderer Lars Rasborg, specialist i børnepsykologi.

»De er selvoptagede og tænker ikke på, hvordan barnet har det. Når de er selvoptagede, har det en grund. Den er meget ofte, at de selv har manglet følelsesmæssig omsorg. Men sådan oplever de det ikke nødvendigvis selv. Det er det samme hos lavstatus-forældre, der overlader deres børn for meget til sig selv,« siger han.

Resultatet af et liv med psykisk omsorgssvigt er typisk, at børn kommer til at opleve voksne som modstandere.

»De vil se voksne som nogen, der er vendt imod dem. Enten kæmper man mod dem, eller også overtilpasser man sig dem. På sigt vil det betyde, at barnet får svært ved at indgå normalt i andre relationer senere i livet,« siger Lars Rasborg.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.