Når Facebook gør os dummere

Når vi går på de sociale medier, opsøger vi hovedsagelig information og holdninger, vi i forvejen er enige i. Og vi boltrer os gerne i falsk information, hvis det understøtter vores holdning. Polariseringen er et enormt demokratisk problem i en tid, hvor de sociale medier er blevet vores primære nyhedskanal.

Sociale medier fremmer ikke den åbne, videbegærlige nysgerrighed. De gør os tværtimod dummere, mere fordomsfulde og stivnakkede, viser en stor italiensk undersøgelse af vores færden på Facebook.
Sociale medier fremmer ikke den åbne, videbegærlige nysgerrighed. De gør os tværtimod dummere, mere fordomsfulde og stivnakkede, viser en stor italiensk undersøgelse af vores færden på Facebook.

Filosoffen Sokrates er kendt for at have sagt: »Alt, jeg ved, er, at jeg intet ved«. En slags leveregel om ydmyghed og videbegærlighed.

Men Sokrates havde som bekendt ikke en facebookprofil, og hvis han havde, ville han næppe »like«, hvad han så.

For sociale medier fremmer ikke den åbne, videbegærlige nysgerrighed. De gør os tværtimod dummere, mere fordomsfulde og stivnakkede, viser en stor italiensk undersøgelse af vores færden på Facebook.

Forskere på Laboratory of Computational Social Science i Lucca, Italien, har gennem fem år – fra 2010 til 2014 – fulgt spredningen af dels konspirationsteorier, dels sobre videnskabelige nyheder på Facebook. Forskernes datasæt er enormt, men konklusionerne relativt enkle – og nedslående:

Vi opsøger, »liker« og deler hovedsagelig information på de sociale medier, som vi i forvejen er enig i. Selv absolut grundløs information spreder sig med lynets hast og er ualmindeligt sejlivet.

»Vi kan se, at brugere for det meste udvælger indhold relateret til et bestemt verdensbillede – og så ignorerer de resten,« siger en af de italienske forskere, Michela Del Vicario, til Berlingske.

Informationer og holdninger, der udfordrer vores verdensbillede, går vi i en stor bue udenom. Vi forskanser os i »homogene, polariserede klynger«, som forskerne kalder det i undersøgelsen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, PNAS – Proceedings of the National Academy of Sciences. Kald det »online ekkokamre«, hvor vi råber ud og får svar tilbage, der lyder præcis som os selv.

»Det sker på informationskvalitetens bekostning og fører til forudindtagede verdensbilleder grundlagt på udokumenterede rygter, mistillid og paranoia,« skriver forskerne.

Polariseringen forstærker sig selv

Problemet med polariseringen online er, at den har det med at forstærke sig selv. Nærer man for eksempel en svag bekymring om, at vacciner er farlige, vil man med få klik online kunne finde mennesker, der er enige, og dertil informationer i hobetal, der ikke bare bakker angsten op, men forstærker den – og uddyber kløften til den modsatte fløj.

Det italienske forskerhold har således dokumenteret, at ædruelige forsøg på Facebook på at modbevise falske historier oftest bliver totalt overhørt eller blot forstærker folks hengivelse til løgnen. Confirmation bias kaldes fænomenet på engelsk, når man opsøger, husker og foretrækker information og mennesker, som bekræfter ens allerede eksisterende livsopfattelse – og dette er en af de primære årsager til, at falsk information stortrives på de sociale medier, mener forskerne.

Demokratisk problem

Og hvad så? Må folk ikke selv om deres hyggeflirt med islamofobiske hadesider, klimakonspirationsteorier eller radikal veganisme, så længe det holder sig inden for lovens rammer?

Jo, men i det store billede indebærer spredningen af falsk information på internettet en risiko for cyberangreb, for terrorisme og for selve verdensordenens sammenbrud, lød det i en rapport fra World Economic Forum (WEF) i august 2015. Så grelt er det, at WEF kalder falsk information på internettet »en af de største trusler mod det moderne samfund«.

»Enhver på internettet har muligheden for bevidst eller ubevidst at dele vildledende information, som er svær at korrigere, når den en gang er spredt. I nogle tilfælde kan konsekvenserne være meget alvorlige,« siger Michela Del Vicario og henviser til sagen om »Jade Helm 15«, en række simple militærøvelser på tværs af USA, der fik teorier om, at en borgerkrig, en fremmedinvasion eller et militært kup var på vej, til at løbe gennem de sociale medier som en steppebrand.

I tilgift kommer et indlysende demokratisk problem, mener Vincent F. Hendricks, professor og leder af Center for Informations- og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Især når man tænker på, at Facebook ifølge Reuters’ store medieundersøgelser nu er den primære nyhedskilde for knap halvdelen af danskerne:

»Polariseringsklynger er et robust fænomen. Hvis du samler folk, der i øvrigt er enige, er det ikke sådan, at de nødvendigvis bliver mere nuancerede i deres standpunkter, når de diskuterer. Tværtimod forskyder hele gruppen sig ofte til et standpunkt, der er mere radikalt end udgangspunktet. Det kan være farligt for demokratiet – hvis man altså er tilhænger af det »drøftende demokrati«,« siger Vincent F. Hendricks, der er ved at lægge sidste hånd på bogen »Vincents bobler«, der blandt andet berører samme problemstilling som det italienske forskerhold. Bogen udkommer i foråret.

Ikke Facebook, men brugernes problem

Det ligger i Facebooks algoritmer – de programmer, der bestemmer, hvad vi ser – at man hovedsagelig præsenteres for ting, man kan lide og er interesseret i. Men man kan ikke give Facebook ansvaret for at opdrage os demokratisk, siger Filip Wallberg, journalistisk lektor på SDU:

»Facebook er ikke en demokratisk foranstaltning. Facebook er en virksomhed, der skal tjene penge, og den forretning ville gå meget dårligere, hvis de begyndte at udfordre folk og gøre det ubehageligt at gå på Facebook. Folk vil hygge sig, ikke føle, at de er omgivet af fjender, når de åbner sitet,« siger han.

Vincent F. Hendricks supplerer:

»Polarisering eller lemmingeeffekten har eksisteret lige så længe, som der har været mennesker. Forskellen er, at nu foregår det med lynets hastighed og er potentielt globalt. Informationsteknologien kan på den måde være med til at forstærke en irrationel gruppeadfærd i en grad, som vi aldrig nogensinde har set før,« siger han.

Internettet rummer i sin grundidé et vidunderligt demokratisk potentiale. Al tænkelig information er til rådighed til individets frie fordøjelse og refleksion. Men oplysningsfilosoffer som Kant og Rousseau ville tude af fortvivlelse, hvis de så, hvordan vi (mis)forvalter al den information, mener Vincent F. Hendricks

»Det har vist sig, at når du stikker folk mere information, så sorterer de bare kraftigere i det. De bliver ikke nødvendigvis mere oplyste,« siger han.

Hos Facebook har man ikke nogen kommentar til den konkrete undersøgelse. Men Peter Münster, kommunikationschef for Facebook i Norden, siger, at det sociale medie primært ser det som sin opgave at lægge platform til de diskussioner, som brugerne ønsker at tage, og ikke at agere sandhedspoliti:

»Mange af de emner, der bliver diskuteret på Facebook, har ikke en objektiv sandhed eller facitliste. Folk kan virkelig være uenige og der kan være store forskelle på, hvad folk tror på. Vi ser ikke som vores opgave at regulere, hvad det er for en sandhed, der gælder. Man kan sige, at Facebook omvendt er et meget kraftfuldt værktøj til at gå i clinch med falske påstande eller opfattelser, man er uenig i. Man kan engagere sig og informere debatten med sin viden. Det eneste, vi forlanger, er, at man skal stå ved, hvad man siger, med sit rette navn,« siger Peter Münster.

Hverken Vincent F. Hendricks og Filip Wallberg tror på computerprogrammer eller algoritmer, der kan sortere i indholdet på de sociale medier. Risikoen for censur er alt for stor. De mener, at vi med tiden vil blive bedre – og mere demokratiske – i vores brug af sociale medier. Vi er på en gang i færd med at »definere og lære de digitale spilleregler«, som Filip Wallberg siger.

»At have internettet til rådighed føles i dag som en ekstra sans. Noget naturligt. Men det er det jo ikke. Facebook fylder 12 år i år. Sociale medier er stadig en ny socialpsykologisk erfaring, vi skal gøre os,« siger Hendricks.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.