Movias bestyrelse: »Boykot Israel-kampagne« er diskriminerende

Movia bad i en mail om at få pillet omdiskuterede reklamer af busserne i det storkøbenhavnske, da budskabet fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening ifølge bestyrelsen i trafikselskabet diskriminerede Israel.

Arkivfoto. Trafikselskabet Movia har valgt at pille en række reklamer, som kritiserer israelske bosættelser, af deres busser.
Arkivfoto. Trafikselskabet Movia har valgt at pille en række reklamer, som kritiserer israelske bosættelser, af deres busser.

Otte ud af ni bestyrelsesmedlemmer i Movias bestyrelse fandt budskabet i en busreklame fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening så diskriminerende, at kampagnen skulle fjernes.

Det fremgår af en mail, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

»Movia finder, at kampagnen virker unødigt stødende, at den er udformet uden behørig social ansvarsfølelse, og at den er diskriminerende med hensyn til nationalitet. Movia har derfor besluttet, at reklamen skal fjernes øjeblikkeligt,« fremgår det af mailen ifølge dr.dk.

Oplysningen om, at Movias bestyrelse finder budskabet diskriminerende, har ikke tidligere været fremme.

Movia gav som officiel begrundelse, at kampagnen kunne virke unødigt stødende, og at det er svært at adskille landet Israel fra religionen jødedom, skriver dr.dk.

Trafikselskabet har modtaget cirka 100 klager over kampagnen, der har et budskab om at boykotte produkter fra Israel og dermed støtte »bosættelsesindustrien«.

Hos Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening kritiserer formand Fathi El-Abed Movias begrundelse, og han afviser trafikselskabets begrundelse om, at reklamen skulle diskriminere Israel.

Tidligere er det kommet frem, at Israels ambassadør i København torsdag mødtes med direktionen i Movia. Det var samme dag, som Movias bestyrelse besluttede at pille reklamer af busserne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.