Movia fjerner kampagne mod israelske bosættelser fra busser

Trafikselskabet Movia har valgt at pille en række reklamer, som kritiserer israelske bosættelser, af deres busser. En forhastet beslutning, mener Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening.

Arkivfoto. Trafikselskabet Movia har valgt at pille en række reklamer, som kritiserer israelske bosættelser, af deres busser.
Arkivfoto. Trafikselskabet Movia har valgt at pille en række reklamer, som kritiserer israelske bosættelser, af deres busser.

»Vores samvittighed er ren! Vi hverken køber produkter fra de israelske bosættelser eller investerer i bosættelsesindustrien.«

Sådan lyder citatet fra to kvinder - Charlotte og Lizzie fra Hellerup - i reklamer på siden af busser fra trafikselskabet Movia. Men nu er reklamerne pillet af busserne, bekræfter selskabet over for Radio24syv.

Reklamen kom fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening og stammer fra kampagnen »Nej Tak Til Bosættelsesprodukter«, som opfordrer til at støtte det pres, som flere EU-lande lægger for at få mærkning på de produkter, som kommer fra bosættelserne på Vestbredden.

På Movias Facebook-side begrunder man beslutningen med, at selskabet har fået flere henvendelser fra personer, som fandt reklamerne unødigt stødende. Men den udmelding undrer Fatih El-Abed, formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening.

»Det er en forhastet beslutning bygget på et tyndt grundlag. Hvad vil Movia gøre, når de modtager henvendelser for alle dem, der støtter Palæstina,« spørger han.

Samtidig vækker Movias beslutning glæde hos Dansk Zionistforbund. Næstformand Jonathan Møller Sousa kalder kampagnen ærgerlig.

»Det er rigtig, rigtig ærgerligt, at der er nogen, der synes, det er så vigtigt at skælde ud på Israel, at de har lyst til at bruge mange tusinde kroner på at tale om boykot,« siger han til Radio24syv.

»Jeg mener, at de her annoncer er misvisende. Der er nogle informationer på de her annoncer, som slet ikke giver mening for mig.«

Men det kan Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening ikke nikke genkendende til.

»Reklamen fortæller kun om, hvad Danmark, EU og det internationale samfund allerede har været enige om, nemlig at bosættelserne er ulovlige, og at der skal mærkning på bosættelsesprodukterne. Intet mere, og intet mindre,« siger formand Fatih El-Abed til Radio24syv.

Movia har ikke ønsket at give en kommentar.

Busselskabet har tidligere nægtet at fjerne en reklame for brystforstørrende operationer, som udløste et væld af klager.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.