Mistænkt menneskesmugler anholdt efter tur over Øresund i stjålen gummibåd

Danske myndigheder fortalte svenskerne om gummibåd på vej over Øresund. En af de to mænd havde ingen papirer.

København: Det svenske politi har anholdt to mænd, som natten til søndag begav sig over Øresund i en lille gummibåd - angiveligt i et forsøg på at smugle den ene af dem ind i Sverige.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Gummibåden er efter alt at dømme blevet stjålet i Helsingør, hvorefter de to mænd sejlede over Øresund til Domsten nord for Helsingborg.

I Forsvarets søredningstjeneste bekræfter vagtholdslederen over for Ritzau, at man natten til søndag gjorde svenskerne opmærksom på båden.

- Vores udkigsstation i Hellebæk får øje på en meget lille gummibåd, der uden lys har kurs mod Sverige, fortæller vagtholdslederen.

- Derefter kontakter vi de svenske myndigheder, som så kan pågribe personerne, fortsætter han.

De to mænd blev anholdt i nærheden af gummibåden.

- Ifølge vores oplysninger er de sejlet fra Helsingør til Domsten. Jeg ved ikke, hvor lang tid det tager, siger pressetalsmand hos politiet i Skåne, Kim Hild, til Aftonbladet.

Mændene skal nu afhøres nærmere af politiet.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT var den ene af mændene 24 år og havde norske identitetspapirer på sig, mens den anden ikke havde papirer på sig.

Markus Andersson fra politiet i Helsingborg siger til TT, at manden har oplyst, at han kommer fra Irak, men det kan politiet endnu ikke bekræfte.

Manden med identitetspapirerne er sigtet for menneskesmugling, mens begge mænd er sigtet for tyveri af gummibåden.

Hos Nordsjællands Politi oplyser vagtchef Palle Jørgensen til Ritzau, at man ikke har hørt noget fra de svenske myndigheder i forbindelse med sagen.

Allerede i midten af december fortalte det svenske kystberedskab - Kustbevakningen - at de skånske kyster skal overvåges yderligere for at opdage migranter og flygtninge, der sejler til Sverige.

- Vi har øget vores tilstedeværelse i det sydlige Sverige og har optrappet grænseovervågningen, særligt i Øresundsregionen, men også i Göteborg, sagde Ulf Nilsson, regionschef hos Kustbevakningen Sydvest i en pressemeddelelse.

- Konkret betyder det, at vi har skibe, der patruljerer langs Skånes kyst, og at vores fly er mere opmærksomme på mindre både i disse områder. Vi vil også hjælpe politiet i havnene i Helsingborg og Göteborg.

/ritzau/

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.