Mira Wanting alvorligt syg af kræft

Skuespiller Mira Wanting er alvorligt syg af kræft. Det oplyser hendes presseagent, Lene Seested, på vegne af skuespillerinden.

Mira Wanting har to døtre.
Mira Wanting har to døtre.
Ifølge agenten er det et år siden, Mira Wanting fik konstateret livmoderhalskræft. Men Lene Seested hverken kan eller vil - af hensyn til skuespillerinden og hendes nærmeste familie - gå i deltaljer med sygdommen og dens eventuelle helbredelse.

34-årige Mira Wanting, der er alenemor til døtrene Alberte på 13 år og Philippa på 2,5 år, er blandt andet kendt fra tv-serierne 'Hvide Løgne' og 'Maj og Charlie', der begge blev sendt på TV3. Men hun blev mest kendt og folkeeje for sin medvirken i de fire film om 'Anja og Victor'. Derudover har Mira Wanting også medvirket i 'Det store flip'.

Derudover blev hun kendt i ugebladene for sit mangeårige on-off forhold til skuespilleren Robert Hansen, der spillede Victor i Anja og Victor filmene. Mira Wanting stod ved hans side, da hans karriere gik ned ad bakke på grund af hans stofmisbrug.

Og da Robert Hansen deltog i og vandt Vild med dans i 2007, var Mira Wanting altid en trofast tilskuer i studiet. Her havde hun ofte sin ældste datter Alberte med.

Året efter kunne det lykkelige par fortælle, at de ventede barn. Men Mira Wanting var så uheldig at tabe barnet. Året efter brast parrets forhold og de gik fra hinanden efter 10 on and off år.

I 2009 bankede kærligheden igen på hos Mira. Hun var blevet kæreste med en for offentligheden totalt ukendt mand. Og sådan forblev det. Det eneste Mira Wanting fortalte om ham, der blev far til hendes anden datter, Philippa på 2,5 år, var, at han hed Jesper. Men allerede et halvt år efter datteren blev født, gik parret fra hinanden. Og siden har Mira Wanting boet alene med sine to døtre på Frederiksberg.

Mira Wanting er autodidakt skuespiller og har medvirket i en række danske produktioner til både tv og fjernsyn. Men skuespillerinden har også taget en uddannelse som advokatsekretær, som hun blev færdig med i 2008.

- Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt Mira er blevet opereret, om hun har fået kemobehandling eller har modtaget strålebehandling. Og det er efter Miras ønske, siger Lene Seested.

Mira Wanting er mor til to døtre, Alberte på 13 og Filippa på 2,5 år. Mira Wanting har siden sidste år boet alene med de to døtre.

Vi beklager, at der i en tidligere version af denne artikel bragt på bt.dk fejlagtigt stod, at Robert Hansen er far til Mira Wantings ældste datter. Dette er ikke korrekt. bt.dk beklager fejlen.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.